Brev:
Aftenputning og gråd
Hej
Jeg har et spørgsmål angående aftenputningen. Vi har en dreng på snart 4 måneder. Han vokser og trives som han skal og i løbet af dagen er han glad og frisk. Jeg tror at han vejer omkring 8 kilo nu - vejede ved fødslen 4150 kg. Han sover oftest ude i voksiposen 2-3 timer om formiddagen og 2-3 timer om eftermiddagen. Ofte sover han også en lur på 40-60 min ved seks/syv tiden om aftenen. Han falder selv i søvn uden problemer.
Men vores problem er, når natteputningen nærmer sig. Han viser tegn på træthed, klør sig i øjnene osv. Jeg har desværre givet ham den vane, at han bliver vugget i søvn. I starten gik jeg rundt med ham indtil han faldt i søvn - men selv dér græd han også indtil han tilsidst faldt i søvn. Fordi han er blevet så stor er det alt for hårdt at gå rundt med ham, så jeg har besluttet mig til at sidde med ham i sofaen, vugge ham og lade ham have en sut og synge en godnatsang for ham. Jeg forsøger også at tilbyde ham at blive ammet, med det er han ofte ikke interesseret i - nok fordi at han er for træt.
Jeg forsøger at give ham al den tryghed og kærlighed som muligt, mens der er fred og ro omkring os. Han ligger sig ofte først til rette - kikker på mig og virker som om at han rigtig nyder det. Men efterhånden som søvnen er ved at overmande ham, begynde han at græde - dog ikke hver aften. Han græder så indtil han falder i søvn. Det er ikke en gråd, som er hysterrisk eller lignende og hvis jeg rejser mig op og går rundt med ham på skulderen holder han hurtigt op, men det får jeg ham ikke til at sove af - han kikker sig omkring og synes alting er meget spændende! Og så starter jeg forfra, når jeg sidder med ham i mine arme. Gråden varer fra 1 min til 30 minutter - oftest 10-15 minutter. Selve putningen kan tage op til en time.
Jeg er godt klar over, at det ikke er det optimale, at han bliver vugget i søvn i mine arme. Men vi har også forsøgt at lægge ham i ...
... sengen, når han er træt, men han kan ikke finde ud af falde selv i søvn og bliver helt ulykkelig dér og græder og græder. Jeg har en idé om, at jeg efterhånden som han bliver større kan lægge ham tidligere og tidligere ned i sengen efter at han har ligget i mine arme. Når jeg lægger ham på nuværende tidspunkt er han ikke helt i dyb søvn, men jeg tror at han registrerer at han bliver lagt i sengen.
Når han så endelig er faldet i søvn, putter jeg ham ind i sengen, men 40 minutter senere gentager scenerariet igen. På det tidspunkt bliver jeg inde i soverværelset, nu vil han gerne ammes, synge for ham og har ham i mine arme indtil han sover. Oftest er der ikke så meget græd på det tidspunkt, og ofte slet ingen gråd. Kan man undgå disse opvågninger igen?
Nogle gange virker det som om han er bange for at falde i søvn - kan det være rigtigt? Han er en dreng, som er meget nysgerrig og fuld af selvtillid i løbet af dagen.
Jeg har læst i et af dine andre svar, at man skal tage barnevognen ind og putte ham dér og så flytte ham, når han er faldet i søvn, men den ide er jeg ikke særlig vild med, da jeg ikke føler at den løser vores problem på lang sigt.
I løbet af natten vågner han 3 gange - jeg vågner altid før han begynder at græde, nogle gange er det tilstrækkeligt blot at give ham en sut andre gange (oftest) skal han ammes.
Har du nogle forslag til, hvad vi kan gøre anderledes? Gør vi noget forkert? Jeg er så ked af, at han skal græde sig i søvn og jeg føler mig efterhånden så magtesløs og det skærer i mit hjerte, når han græder uden at jeg føler at jeg kan hjælpe. Nogle gange har jeg forsøgt at putte ham på et senere tidspunkt end kl. otte, hvor jeg plejer, men jeg føler ikke at det hjælper - måske første putning, men ikke anden putning. Jeg føler efterhånden, at hver aften går med gråd og putningen og jeg er meget ked over den dårlige cirkel.
Håber på godt og brugeligt svar! :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.