Brev:
Mad om natten + diverse

Hej Helen,
Jeg har en skøn, glad, smilende og pludrende søn på 7 uger idag, som desværre har lidt af mavekneb siden 3 ugers alderen. For et par uger siden begyndte han kun at have afføring hver anden/tredje dag, så nu presser han også helt vildt.
Har et par spørgsmål til dig, som jeg håber du har tid til at svare på. Det er de spørgsmål jeg ikke kan finde svar på i dine andre besvarelser.
1) Vores søn spiser godt løbet af dagen, hvor han får både bryst og hvis behovet er der MME eller udmalket mælk. Han sover for det meste 2 - 3 timer ad gangen, dog en del urolig grundet maven. Om aftenen falder han i søvn ml. kl. 20 og 21. og vågner først igen ml. kl 12 - 01., hvor jeg ammer ham første gang.
Mit problem er at han ikke når at spise mere end 5-10 min. før han falder i søvn, og det vil sige han ikke når at få den fede mælk. Jeg har prøvet at skifte ham og så lægge ham til igen, men der går ikke mere end 2 min. så sover han og er næsten ikke til at vække. Han vågner ca. 1,5. time efter for at få mad igen, hvilket jeg synes er lidt for tit.
Nå han sover, sover han ret urolig, og "ømmer" sig eller presser hele tiden, hvilket også bevirker vi heller ikke sover ret godt.
I de første 3 uger ammede jeg ham liggende, men da faldt han endnu hurtigere i søvn, så nu sover han i liften ved siden af og bliver løftet over når han skal ammes. Om morgnen hvor maven er værst kommer han over ligger ...
... hos mig, og får dermed mad liggende hen på morgenen, kl. ca. 6,30 og er så så træt at han godt kan sove et par timer.
Det eneste lys vi har tændt er en "finde-vej-til-toilettet-lampe", så han lærer forskel på nat og dag.
Skal jeg tage ham op, og gå ind på hans værelse og tænde lys hver gang han skal spise eller hvad gør jeg - håber du har et godt råd!
2) Hvornår kan jeg forvente der kommer lidt mere rytme over tingene og jeg kan sætte tidspunkt på spise- og sovetider?
3) Giver ham lidt kamille thé med lidt sukker i for maven, men hvor meget må han få pr. gang og i døgnet.
4) Min zoneterapeut har givet mig noget fennikel thé for at "smører" tarmene, men hvor meget må jeg give pr. gang og i døgnet?
5) Kan læse på på din hjemmeside, at man ikke må forudlave MME. Det har jeg nu gjort hele tiden, men bliver i tvivl om jeg kan blive ved? Problemet er at når man er alene om dagen og han er sulten, så har jeg ikke tid til at vente på at vandet koget og køler af så han kan få sin ration, og det har han da slet ikke.
Det lavede MME står selvfølgelig i køleskabet sammen med den udmalkede mælk jeg har.
6) Er afføring hver anden/tredje dag ok når han også får MME indimellem? Han presser meget, som om han skal af med noget, og har det ikke godt. Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham?
Til slut vil jeg gerne sige tak for en god hjemmeside. Er ked af jeg først har opdaget den nu.
Hilsen
Lone
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







