Annonce

Annonce

Brev:

Baby og barn sove på samme værelse?


9. marts 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Baby og barn sove på samme værelse?

Kære Helen,

Vi har to døtre, den ene er 3 år og 2 måneder, den anden er 3½ måned gammel.
Den yngste sover lige nu i en babynest i tremmeseng inde i vores soveværelse, og den ældste sover på sit eget værelse tæt på vores.

Vi kunne godt tænke os, at begge børn skulle sove i samme værelse engang til sommer (når den mindste er omkring 7 måneder), men er i tvivl om hvordan det skal gribes an, når de har så forskellige aldre og forskellige rytmer?

Den ældste har faste rutiner gennem hele dagen og bliver puttet kl. 19.00 (på nær de dage hvor hun ikke har sovet middagslur, som hun for nyligt er begyndt at stoppe med i børnehaven – de dage bliver hun puttet 15-30 minutter tidligere end ellers) og sover som regel uden opvågninger til ca. kl. 6.00. Vi vil helst ikke ændre for meget på hendes rutiner, da det egentlig fungerer ret fint, og hun puttes nemt og hurtigt.

Den yngste har ikke nogen helt fast rytme endnu, men sover som regel først kl. 21-22 om aftenen lige nu – kan dog se, at du i dine søvnhjul foreslår en sengetid omkring kl. 20 fra om et par måneder. Hun bliver lige nu ammet i søvn og ammes typisk et par gange i løbet af natten og vågner omkring kl. 8.00.

Jeg tænker, at den yngste i løbet af de næste måneder – mens hun stadig sover i vores ...


Annonce

... soveværelse – skal vænnes til at sove i tremmesengen uden nesten i, og at vi forhåbentlig kan arbejde os hen mod en putterutine, der ikke involverer at hun skal svøbes og ammes i søvn – men hvordan starter vi bedst på det? Det skal siges, at hun også ammes i søvn til sine middagslure (her er det hendes køredragt, der fungerer på samme måde som svøbet så hun falder nemmere til ro, og hætten i dragten hjælper med at lukke lidt af for lyd og lys), hvorefter hun lægges i barnevogn og sover udendørs – enkelte gange kan hun falde i søvn efter noget tid, hvis man går tur med barnevognen eller i en bæresele, men det virker helt klart bedst hvis hun ammes i søvn, og det vil jeg gerne lidt væk fra inden så længe, så det ikke bliver en for fast vane senere.

Hun bruger ikke sut, og derfor ammes hun ofte i stedet – også når hun vågner efter at have sovet kort tid i barnevognen, og så kan hun lægges ud igen bagefter – men det sker som regel flere gange i løbet af hendes lure (hun kan til gengæld bedre sove meget længere tid ad gangen om natten).

Jeg er begyndt at synge de samme godnatsange for hende hver aften og lade hende ligge i nesten med en nussebamse for at skabe nogle trygge ting, hun kan forbinde med sovetid.

Kan du hjælpe os lidt videre? 😊

Med venlig hilsen
L.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce