Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til rytme til søn på 5 mdr


28. juli 2019

Alder:
5 mdr.

Hjælp til rytme til søn på 5 mdr

Hej Helen,

Jeg skriver til dig angående min søn på 5 mdr og en uge, da vi eftersøger at få en rytme til ham. Vi er udfordret med sjatspisning og powernapning dag og nat.

Jeg skal forsøge at beskrive hans nuværende "rytme" for dig. Konkret søger jeg hjælp til at få ham til særligt at sove bedre, men er overbevist om, at det hele hænger sammen.

Hans madrytme:

Han blev fuldammet fra han blev født til han var 4 mdr. Jeg har aldrig syntes, at det fungerede særlig godt. Han faldt en vægtkurve ret hurtigt og holdte sig lige nøjagtig til hans nye. Alle vores amninger sluttede med at jeg måtte snyde ham med sutten og han var ked af det. Måltiderne blev derfor noget stressende noget og mit nedløb blev langsommere og langsommere.

Da han blev 4 mdr introducerede jeg natflasken for ham i håb om en bedre nat. Det har ikke gjort noget for søvnen, tvært i mod (det kommer jeg ind på senere), men han er meget nemmere at putte til nat. Faktisk er han blevet så glad for det, at han ikke vil amme mere. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, men det er dejligt, at der ingen gråd er omkring måltiderne mere. Jeg ammer ham kun hvis han gider, hvilket pt. er ca. en gang om dagen og måske en gang om natten.

Han får derfor flaske og sjatspiser alt fra 90 ml til 150 ml dagen lang og vil rigtig gerne have det liggende, imens han falder i søvn, hvilket jeg søger at undgå grundet sjatspiseriet, men det er sådan vi får ham lagt om natten.

Ud over flaske får han to måltider om dagen. Formiddagsgrød efter "formiddagsluren" (anførelsestegn da han powernapper), men det er ca. kl. 11. Derudover får han grøntsagsmos kl. 18. Nogle dage spiser han en hel tallerken og andre tager han et par skefulde. Jeg sørger for at han får smagt alt muligt forskelligt at både grødtyper, frugt, grøntsager og kartofler.

Hans søvnrytme:
Fra han har været 1 mdr, har vi måtte være i bevægelse for at få ham til at falde i søvn. Derfor har vi med succes benyttet os af slyngevugge og gåture i barnevogne, hvor han begge steder kunne tage lange lure. Aftenputningen var med skrig og skrål, men når han faldt i søvn, så sov han i 3-4 timer, blev ammet og sov videre til kl. 6 ca.

Da han blev 4 mdr ændrede det sig dog til at han kun kunne sove en søvncyklus ad gangen. Nogle gange lykkes jeg med at få ham til ...


Annonce

... at sove videre hvis jeg bruger 15 minutter på at trille barnevogn, andre gange gør jeg ikke. Fordi han sover 30 til 45 minutter af gangen, har jeg forsøgt at pakke gåturene væk, da jeg ellers ikke har et minut til mig selv om dagen. Det har gjort, at jeg godt kan få ham til at sove ved at vugge barnevognen frem og tilbage eller gå med den i fem minutter.

Hvis det stod til ham, vil han dog helst falde i søvn op af mig med sin sutteflaske i munden inde i vores seng, men det ændrer ikke på længden af hans søvn, hvorfor jeg holder fast i barnevognen.

Hans dag ift. søvn ser typisk således ud:

- Vågner kl 05-05.30 og får flaske
- Sover igen ca. 45 til en time og 15 minutter efter første opvågning, hvor han igen tager en lur på 45 minutter
- Ingen rytme herfra tror jeg (hele dagen føles som en lang putning af powernaps (30-50 minutter)
- Kl. 18.30 er han dog rigtig træt. Her får han nattøj på og creme med massage (hvis ikke han også har været i bad). Han bliver derefter lagt ind i vores seng sammen med mig hvor han næsten falder helt i søvn med flasken i munden. Jeg tager den dog ud inden han sover tungt.
- Om natten vågner han ca. hver til hver anden time - nogle gange helt op og leger. Det eneste der pt. kan få ham til ro er at få flasken i munden igen.

Han har altid sovet i egen seng op af vores. Nu er nætterne dog så hårde at far og jeg sover på hver vores værelse og deler nattevagten op. Det har resulteret i at vi sover med vores søn ind i dobbletsengen.

Her har jeg naturligvis overvejet, om han bør sove i sin egen seng, evt. på eget værelse, om vi skal investere i en tyngdepose osv osv. (Han er en MEGET varm dreng, hvorfor det er svært at omslutte ham i noget som helst).

Powernaps og falde i søvn med flaske er altså blevet en dårlig vane om natten også.

Ud over ovenstående er han generelt en rigtig glad, livlig og nysgerrig dreng. Men det er klart, at han ikke er velduvilet, hvilket spiller ind på hans humør og dermed også den tid vi kan bruge på at tumle med ham, lave baby gymnastik etc. for så snart vi er færdige med at pusle og spise, så viser han træthedstegn igen.

Jeg håber det giver mening det hele. Hvad skal vi dog gøre for at give ham en bedre søvn og spiserytme?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Marie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce