Brev:
Urolig og grædende om natten - 5 mdr.

Kære Helen.
Vores datter har i snart to uger sovet utroligt uroligt om natten. I starten vågnede hun, lå og snakkede, begyndte så at råbe og til sidst at græde. Men efterhånden er det gået over i at hun bare begynder at græde, det lader ikke til hun egentlig er vågen, men hun græder hjerteskærende og hvis ikke jeg får hende til at falde til ro hurtigt nok ender hun med at vække sig selv. Nogle nætter kan hun græde på den måde seks gange, plus hun så vågner 2-3 gange for at amme og det trækker altså virkelig tænder ud at blive vækket så mange gange.
Desuden virker det til at hun ikke får sovet ordentligt for hun er mere pylret end hun plejer at være i løbet af dagen. Andre nætter ligger hun bare og er svært urolig, ligger og klasker sig selv på lårene, sparker dyne/tæppe af og bare generelt mosler rundt.
Vi samsover lige nu (S ligger normalt i sin egen seng) men for at jeg kan få hende til at falde til ro lidt hurtigere ligger hun nu i sin babynest i vores seng. Det gør jo også bare at det er frygtelig nemt lige at lange babsen ind over hvilket ofte får S til at falde til ro og sove videre, jeg er bare bange for at det bliver en dårlig vane, for os begge to, at hun skal ammes 4-6 gange i løbet af natten for at få "ro på".
Min søster mener vi skal begynde at give en portion grød eller vælling om aftenen men jeg er bange for om det vil give S ondt i maven og skabe endnu mere urolige nætter. Desuden ville vi gerne vente til hun er 6 måneder (om 11 dage) med at give grød pga. de mave-tarmproblemer i familien som jeg tidligere har skrevet til dig om. Har du nogle gode råd til hvordan vi kan få lidt mere ro på om natten? Og måske en forklaring på hvorfor hun nogle nætter græder sådan?
Hun er ...
... desuden også begyndt at vågne efter hun er blevet puttet, nogle gange efter ti min., nogle gange efter 1 time, og bliver svært ked af det. Lige for tiden er det kun mig der kan få lov at putte, hvis far prøver ender det meget hurtigt i gråd. Vi kører vores faste putteritual med nattøj, ren ble, d-dråber, amning i stuen, ned i soveværelset og synge godnatsang, sætter musik på og så er jeg nødt til at vugge hende i mine arme og sige "Shhhh" ind til hun falder til ro hvor jeg så kan lægge hende ned i babynesten hvor jeg så er nødt til at holde på hendes ben til hun er faldet godt i søvn da hun ellers ligger og spjætter og sparker til hun får "vækket" sig selv. En af os går selvfølgelig ned til hende med det samme vi hører hun er ked af det, tager hende op og trøster hende til hun kan puttes igen (her er far sjovt nok okay). Men vi er jo lidt bange for at det her med at blive puttet til natten skal blive noget utrygt fordi mor "forsvinder" når hun sover. Men har jo egentlig heller ikke lyst til at hun skal blive vant til at en af os går i seng sammen med hende for at hun kan sove.
Hun sover nogle ret gode lure i løbet af dagen de fleste dage. Minimum en lur på 1,5-2 timer (nogle gange to) og ellers et par kortere lure af 30-45 min. varighed. Det varierer dog stadigvæk meget hvornår på dagen hun tager sine lure og om den/de lange lure ligger formiddag, middag eller sen eftermiddag. Hendes puttetidspunkt om aftenen er et sted mellem 19:30 og 21, afhængig af den sidste lur og så står hun op mellem 05:30 og 07:30. Hun ammes to gange mellem hver lur i løbet af dagen, så jeg tænker ikke det er fordi hun ikke får nok mælk i løbet af dagen. Hun vil ikke bruge sut så det er heller ikke en mulighed at give den.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






