Brev:
Søvn, rytme - 3 mdr.

Kære Helen
Vi fik for små tre måneder siden vores anden søn, Frederik. Han har været flaskebarn, siden han var ca. 10 dage gammel, hvilket både han og hans forældre trives med.
Ved 11 uger vejede Frederik ca 6300 g og målte ca. 63 cm.
Jeg udviklede desværre en fødselsdepression kort tid efter fødslen. Den er jeg i terapeutisk behandling for, og har heldigvis fået det meget bedre :-) Min mand har kunne overtage de første 14 uger af barslen, da jeg har været sygemeldt, men han skal starte arbejde om små 14 dage.
Indtil videre synes jeg, det har været svært at se en bestemt rytme hos Frederik, dog har det i lang tid været tydeligt, at han ikke har det store søvnbehov i løbet af dagen, mens han sover ret længe og godt om aftenen/natten.
Siden Frederik var et par uger, har vi svøbt ham (efter Kirsten Selinns metode), dog er vi nu gået i gang med at 'øve', at han skal falde i søvn uden at være svøbt, når han skal sove om dagen. Det lykkes nogle gange, og andre gange svøber vi ham, når det er tydeligt, at han ikke kan finde roen.
Om aftenen og natten lader Frederik sig svøbe og falder i søvn uden protester. Om dagen skal han stort set altid vugges i søvn (i liften), og han protesterer ofte med gråd og skal trøstes, aes osv., uanset om han svøbes eller ej.
Lige nu (og som sagt synes jeg stadig, at rytmen skifter utroligt meget), ser Frederiks dag nogenlunde således ud:
Ca 05:15/05:30: Begynder at rumstere, småpludre m.v. Virker tilfreds med bare at ligge i liften og 'snakke'
Ca kl. 06: Flaske, spiser mellem 100-150 ml.
Ca. kl. 07: Sover 1/2 - 1 time (i barnevognen, da vi følger storebror i skole)
Ca. kl. 9: Flaske, spiser mellem 100-150 ml.
Ca 9:30-10: Puttes, sover i gennemsnit 1/2 time
Ca kl. 11:30: Flaske, spiser mellem 100-150 ml.
Ca. kl. 12-12:30: Puttes; sover mellem 45 minutter og 2 timer
Ca. kl. 15-16: Flaske, spiser ca. 200 ml.
Ca. kl. 17: Puttes, sover 2-3 timer
Ca. kl. 19-20: Flaske, spiser ca. 200 ml
Ca. kl. 21: Puttes
Ca. kl. 24: Flaske i søvne, spiser ca. 150 ml.
Mine spørgsmål er flg.:
- Er der noget, vi kan gøre, for at forsøge at etablere en mere fast rytme i løbet af dagen, eller skal vi bare lade tiden råde? Det er mit indtryk, at Frederik spiser, som han ...
... skal, og det virker ikke som om, det er sult, der gør, at han ikke sover så meget i løbet af dagen. Vores egen sp mener, at han er godt i stand :-)
Jeg tænker særligt på formiddagsluren, som jo ofte bliver meget kort, og hvor Frederik ikke virker helt veludhvilet, når han vågner.
- Når min mand starter arbejde igen, vil han kunne give en flaske, mens Frederik sover omkring kl. 22. Giver det mening, hvis den seneste flaske er givet omkring kl. 20?
- Lige nu er Frederik vågen ca. en time efter, at han har fået mad om morgenen. Vil det være smartere, at forsøge at putte ham igen med det samme for at 'lære' ham at sove videre den tidlige morgen? Skal jeg evt. forsøge at give ham mad, allerede når han begynder at røre på sig ved 5-tiden, selv om han ikke efterspørger mad?
- Svøbe/ikke svøbe: Vi vil fortsætte med at svøbe Frederik om aftenen og natten, da det fungerer godt, og da der ikke er tvivl om, at han forbinder svøbet med at skulle sove om natten. Hvad tænker du om at fortsætte med at svøbe ham om dagen? Det er mit indtryk, at han nogle gange vågner tidligere i løbet af dagen, når han er svøbt, fordi han føler sig 'indeklemt', men sådan er det tydeligvis ikke om aftenen/natten. De seneste par dage har jeg ikke svøbt ham, når han har skulle sove sent på eftermiddagen, og når først han er faldet i søvn, har han jo så sovet et godt langt stræk.
Det skal siges, at vi svøbte vores ældste søn i meget lang tid, da han var/er en meget sensitiv dreng, og dette vil jeg helst undgå med lillebror, som slet ikke er lige så sensitiv.
- Vugges i søvn: Lige nu sover Frederik jo i sin lift, som han vugges i (på vores ben), når han skal sove om dagen. Men på et tidspunkt skal han jo over i en tremmeseng, så kan vi allerede nu gøre noget andet for at hjælpe ham til at sove, end at vugge ham?
Som du måske kan læse mellem linierne, leder jeg (panisk?) efter sammenhænge og strukturer, der kan gøre det lettere at overskue hverdagen med et lille nyt menneske. Det er naturligvis et arbejdspunkt for mig, da jeg jo godt ved, at det er begrænset, hvor meget fast struktur, der er hos en baby på tre måneder :-)
Jeg håber, du kan finde hoved og hale i ovenstående og ser frem til at høre fra dig.
Hilsen
Frederiks mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






