Brev:
Endnu et spørgsmål om søvn

Hej Helen
Jeg er sikker på du nok har svaret på det her spørgsmål mange gange, men at bladre gennem alle dine svar virker helt uoverskueligt.
Vi har en skøn knægt på 5,5 måned der har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Men det er ikke noget nyt. Vi har mere eller mindre kæmpet med det siden han var et par måneder gammel, hvor det i kortere perioder har været super nemt og vi mere eller mindre bare har kunnet lægge ham i sin lift og så lagde han sig til at sove. Men fra han voksede ud af liften (omkring de 4 mdr. ) har det været en kamp.
December har været rigtig streng, da jeg midt på måneden lå med mellemørebetændelse og der derfor gik koks i mælkeproduktionen og hen over julen har vi alle tre fanget endnu en forkølelse. Øv også. Så status nu er at Marius' dag som oftest ser således ud:
Mellem kl. 3-5 vågner blir ammet i mors og fars seng falder i søvn og bliver lagt over i vuggen igen
Ca 2 timer efter, samme procedure bortset fra når mor falder i søvn undervejs så han ender med at putte med os til han vågner igen.
Mellem 9 og 10 vågner han igen, vi står op og han blir puslet og får lov at lege selv mens vi spiser morgenmad,
Mellem 11 og 12, amning, puslet og lagt i barnevognen. Barnevognen står inde i huset og Marius når oftest at falde i søvn før vi kommer ud af døren
Sover til omkring 14-15 stykker
Står op blir ammet, leger og hygger til han viser træthedstegn igen
Blir puslet og lagt i barnevognen omkring kl 16 og falder igen i søvn selv halvdelen af gangene, den anden halvdel er vi nødt til at trille ham i søvn.
Denne lur er oftest 30-45 min lang med undtagelser hvor den er længere.
Marius er nu vågen til 19-20 stykker hvor han leger og ...
... blir ammet og puslet nogle gange. Det er også her han får et bad ind imellem og får sin daglige omgang babymassage.
Vi har flere gang prøvet at lægge ham til at sove i vuggen her med det resultat at han ligger og smiler og spræller helt vildt og efter mat have ligget i en halv times tid blir han tosset. Han kommer op vi trøster og han blir lagt igen med samme resultat bare allerede efter 5 min og derefter bare vi forsøger at lægge ham. Når vi prøver at få ro på ham med enten at lægge ham på siden og lægge hånden blidt på ham, putter ham i fleecedragten uden dyne, svøber ham i dynen og lægger ham eller i voksien er han rolig i den halve time, men falder ikke i søvn.
Så lige nu ser det sådan ud at han blir trillet i barnevognen eller svøbte dynen og vugget i søvn i favnen hvorefter han tager en powernap på en halv times tid, for så at blive puslet ammet og puttet igen. Igen og igen indtil han overgivet sig og falder i søvn til natten omkring kl 01-03 om natten. Det sker også rimelig tit at han får lov at lege lidt imellem alle putningerne bare fordi han er for vågen til at kunne falde i søvn.
Lige nu kan vi så tilføje ekstra mange amninger fordi han er snottet og derfor ikke får spist ordentligt når han blir lagt til.
Vi er så småt begyndt at give ham lidt grød og vælling for at vænne hans mave til det, men det er ikke på et fast tidspunkt endnu, da vi er startet meget forsigtigt op. Han bøvlede rigtig meget med maven og især luft da han var lille og derfor tager vi opstarten meget forsigtigt.
Jeg håber du har nogle tanker vi kan få glæde af, så vi kan få vendt den her ikke hensigtsmæssige dagsrytme til det bedre. For det slider på kræfterne ikke amt få lov at sove.
Med venlig hilsen
Marius mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







