Brev:
Naturlig konsekvens og frustrationsanfald
Hej Helen
Så er jeg her igen, denne gang med et spørgsmål om S.
S er oftest en glad dreng, han har dog et heftigt temperement, som giver os nogle udfordringer i hverdagen. S går i vuggestue, og her oplever de ingen af de problemer vi beskriver herhjemme. De kan overhovedet ikke genkende vores beskrivelse af ham. De oplever ham som velfungerende, og kærlig og omsorgsfuld overfor de andre børn.
Han er udedreng, vil allerhelst gå ude i haven, og carporten, og "ordne" og "rydde op", eller slå græs, sammen med far eller bedstefar. Eller spille bold. Kunne han være herude hele tiden ville vi ingen problemer have, og S ville være lykkelig. Man sku faktisk tro det var 2 forskellige børn der var tale om. Vi henter altid en glad dreng, og han er glad, lige indtil vi passerer dørtrinnet derhjemme. Så starter balladen. Vi har valgt herhjemme at en af os laver mad, og den anden er sammen med børnene, han har således altid en af til rådighed 100% hvis kan ønsker det.
Han vandrer hvileløst rundt, gider ikke lege med legetøj, (har aldrig gidet det), går rundt sådan som om han er i en slags venteposition. Vil gerne se tegnefilm, men kun hvis det er sammen med en af os, vil hænge på arm hele tiden, og det er tungt:-)
Han bliver tilbudt at deltage i madlavning, al den nærhed og kontakt han ønsker, eller bare være sig selv. Han afviser det hele, vil kun hænge på arm, men kun mens man går rundt med ham, endelig ikke sidde stille. Han vil bare ud, ud, ud. Hvis ikke han får lov at komme ud, eller hænge på en gående mor eller far skriger han meget voldsomt, gerne i flere timer. Når det er allerværst kan vi slet ikke nærme os ham, han sparker og slår, slår hovedet ned i gulvet og skriger nej.
Her i eftermiddag gik vi en tur alle 4. Han fik vanter på, men da vi havde gået 100 meter tog han dem af, og nægtede at tage dem på igen. Vi forklarede efter bedste evne at det er nødvendigt når der er 10 graders frost, og at vi ...
... blev nødt til at gå hjem igen, hvis han ikke tog dem på igen. Det ville han ikke, så vi gik hjem, - og han skreg så resten af eftermiddagen. Her tænker jeg bagefter over om det havde været bedre at lade ham gå uden vanter og håbe han selv beder om dem når hænderne er blå ???
Jeg synes nok et eller andet sted, det er at lade ham vinde en kamp, og at nogle ting bare ikke er til debat, ligesom at man ikke selv må gå over vejen, eller skære tomater med køkkenets skarpeste kniv, når man kun er 2 år. Hvornår er børn i stand til at kæde tingene sammen, og forstå noget som jo er ren logik, for os voksne? I min verden er det naturlig konsekvens, at så må man gå hjem igen, men er det for stort et krav at stille til en 2 årig? Kan godt komme i tvivl om han overhovedet forstod hvad der foregik.
Det skal lige siges at vi herhjemme vælger alle vores kampe med omhu, og mange ville sikkert synes vores søn får lov til for meget, med det er desværre en nødvendighed, da vi ofte balancerer mellem at lade ham "vinde" i en eller anden konkret situation, eller at han skriger hele eftermiddagen, og derved ikke får aftensmad, så for at sikre han får mad, og er rolig og afslappet når han skal i seng, er der mange ting vi ser gennem fingre med. Gevinsten er så at vi endnu ikke har haft de store søvnproblemer med ham.
Vi vil så gerne støtte vores søn bedst muligt gennem de svære perioder, men er i tvivl om hvordan vi gør det bedst. Vi respekterer når han afviser os, men bliver ved at forsøge indtil vi får lov til at tage ham op. Vi føler os nogen gange som en fiasko som forældre, og tænker vi gør noget forkert, når han er det gladeste og nemmeste barn, når han er alle andre steder, end hjemme. Vil gerne have at han hviler i sig selv, og bare være hjemme, og være en mere naturlig del af hverdagen. Det virker som om han keder sig herhjemme.
Det blev en rodet omgang, men tænkte at detaljerne er vigtige:-)
Venlig hilsen
S & M´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire