Brev:
Søvnperioder og putning
Kære Helen.
Jeg har tidligere haft glæde af at stille dig nogle spørgsmål, så nu vil jeg igen benytte muligheden for at stille et nyt omkring en aktuel problemstilling omkring min datters søvnrytme og putning til nat. Hun bliver ammet fuldt og startede med lidt grød én gang dagligt for 14 dage siden.
Min datter er lige fyldt 5 måneder og har indtil for 4 uger siden sovet godt dag og nat – i hvert fald set med vores øjne :-) Indtil nu har hun sovet 2-3 timer formiddag, 2-2 ½ timer eftermiddag og de fleste dage fået en powernap i løbet af aftenen. Desuden sov hun sjældent før kl. 21.30-22.00 og stod først op kl. 8-8.30.
Som sagt så har det kørt nogenlunde således i et godt stykke tid, i ca. 3 måneder, indtil der skete nogle store ændringer for en lille måneds tid siden. For det første så er hun begyndt at vågne tidligere, vågner op flere gange om natten og hendes søvnmønster i løbet af dagen er ikke særligt fast længere. Samtidig er hun blevet rigtig svær at putte til nat, og det tager for tiden 1-1 ½ time hver aften.
Vi vil jo rigtig gerne skabe nogle gode rammer for hendes søvnperioder i løbet af dagen, så hun får sovet, det hun skal og være glad og veltilpas, men jeg synes, det er svært lige nu, da vi hverken kan regne med, hvornår hun vågner eller hvor længe hun sover af gangen. Og putningen om aftenen er rigtig hård fordi hun klynker og vrider sig i sengen og vækker sig selv, når hun lige er faldet i søvn. Jeg har listet hendes typiske døgnrytme, da jeg forestiller mig, at det på en eller anden måde hænger sammen.
Sådan ser en typisk dag ud:
Hun vågner mellem kl. 6.45 og 8 (enkelte gange meget tidligere)
Så sover hun formiddagslur fra kl. 8.30 til 10.15-11.15 (nogle gange vækker jeg hende stille og roligt, når hun har sovet 2½ time og endnu ikke er vågnet)
Til middag bliver hun puttet ca. halvanden time efter hun er vågnet fra formiddagsluren og her sover hun imellem 1½ og 3 timer. Jeg kan som regel ...
... få hende til at sove igen, hvis hun vågner tidligt, hvilket af og til sker.
Om aftenen forsøger vi at give hende en powernap og det lykkes som regel kun, hvis vi triller en tur med hende i barnevognen – hvilket vi stort set altid gør.
Vi starter putteritualet omkring kl. 19.30 med amning, godnatlæsning og -sang, og herefter sover hun på gode dage en time efter - tidligst kl. 20.45 og mange gange først kl. 21.30. I løbet af natten bliver hun urolig og får tilbudt bryst 2-3 gange, men vågner sjældent helt op.
Når vi har gennemgået putteritualet og lagt hende, er hun faktisk tæt på at falde i søvn, men vågner så op igen flere gange og er pludselig meget aktiv eller hun begynder at klynke eller græde. Vi går frem og tilbage og ser til hende, hvis hun blot er vågen, og trøster og nuser hende selvfølgelig, hvis hun er ked. Når hun igen er rolig, hvisker vi de samme ”sovesætninger” igen og igen. Samtidig sutter hun febrilsk på sin puttebamse og virker sulten, så nogle gange tilbyder jeg hende bryst igen.
Ofte afviser hun brystet og bliver ked af det. Hvis hun bliver ved med at sutte febrilsk, så prøver vi med sutten, som hun gerne vil tage imod, men kort tid efter hiver hun den ud af munden og vil lige med det samme have den igen. Jeg tilbyder hende brystet igen, hvis hun bliver ved med at sutte og ikke falder til ro, og som regel accepterer hun i dette forsøg og tager sig en tår. Når hun finder ro herefter, er der typisk ikke langt til søvn.
Det er vores indtryk, at vores datter har meget svært ved at give slip på dagens indtryk og har brug for meget tryghed, når hun skal sove. Vi vil jo gerne give hende det, hun har brug for, men den langvarige putning er hård for os og synd for vores datter.
Vi håber, du har et bud på, hvad vi med fordel kan gøre anderledes – både for at hjælpe hende på vej til at få en mere fast døgnrytme og til at selve putningen kommer til at forløbe lidt lettere.
Mange hilsner fra os.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.