Brev:
Søvn - kultur forskelle

Kære Helen,
Tak for dine tidligere svar - de har været rigtig gode at have med i de overvejelser, jeg har gjort mig i forhold til ammestop/overgang til flaske.
Min dreng, der fylder 4 måneder om et par dage, får nu kun flaske, og det går rigtig fint. Vi er netop begyndt at indføre mere faste spisetider (6,9.30,13,16.30,20,23) og han spiser godt ved måltiderne, ca 150 ml hver gang.
Han sover en formiddagslur på et par timer, en tidlig eftermiddagslur på et par timer og indimellem (når det lykkes) en powernap omkring 17.30. Han går i seng omkring kl. 20 og vågner op 23 og får flaske igen.
Som jeg skrev til dig tidligere bor jeg i Frankrig og har en fransk kæreste, og vi har på mange måder ikke den samme tilgang til tingene som følge af, at vi kommer fra to forskellige kulturer. Vi var hos børnelægen forleden (vaccination), og hun sagde, at det nu var på tide, at vores søn begyndte at sove igennem om natten, eller i hvert fald ikke få mad.
Det er en diskussion, jeg har haft med min kæreste, som er af den overbevisning, at nu må det snart være slut med det natteroderi. Ifølge vores børnelæge skal et barn på 4 måneder kunne sove igennem, og først få mad henad 5-6 om morgenen. Det hænger måske sammen med, at man ikke ammer så længe i Frankrig. Hun opfordrede os virkelig til at 'tage kampen' nu, for hvis vi ventede ville det bare blive meget sværere.
Jeg gik med til at prøve dette, selvom jeg egentlig synes det lyder ret urealistisk (men jeg er jo også dansker). Det betyder, at vi gennem en lille uges tid, har forsøgt at få vores søn til at falde i ...
... søvn igen uden at give ham mad, når han vågner om natten. De to første nætter græd han en del - det var min kæreste, der tog tjansen med at få ham til ro (hans metode er igen den franske, hvor man ikke tager barnet op, men lader det ligge og græde i mørket uden at tale til det, men giver det sutten indimellem og måske holder lidt i hånden). Det skal lige siges, at han kørte vuggen ind i stuen, og faktisk faldt han i søvn igen - første nat efter en del tid, men allerede 3. nat var det bedre.
Han vågner dog stadig konsekvent ved 3-4-tiden, og her i nat var han helt utrøstelig og virkede sulten. Jeg blev ved med at sige, om vi dog ikke kunne give ham en lille smule mælk eller dog i det mindste tage ham op og vugge ham i søvn - ja, simpelthen TRØSTE ham! Min kæreste er sikker på, at hvis vi først begynder på det nu, så kan vi starte forfra. Enden blev dog, at han fik 70 ml og sov til 6.40 derfter.
Mit spørgsmål går på, hvorvidt det kan have konsekvenser for et 4 måneder gammelt barn ikke at blive taget op og blive trøstet, når det græder om natten. Han er ikke fuldstændig utrøstelig hele tiden, men skiftevis klynker og skriger igennem. Jeg synes det er hårdt, men omvendt må man jo også prøve at finde et kompromis, når nu man ikke er helt enige om, hvordan tingene skal gøres.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du ser på det her med ikke at tage barnet op, når det græder gennem længere tid. Allerede efter ganske få minutter føler jeg, at vi burde tage ham op og lade ham vide, at vi er der.
Jeg glæder mig til at læse dit svar
Mange hilsner
Nanna
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.









