Annonce

Annonce

Brev:

Hysteriske anfald - 22 mdr.


5. oktober 2010

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Hysteriske anfald - 22 mdr.

Kære Helen

Jeg har tidligere skrevet til dig vedr. mine tvillingedrenge på 22 ½ måned. De er født 10½ uge for tidligt, men har ikke umiddelbart været påvirket af dette.

Denne gang skriver jeg til dig vedr. min ene søn F, som er begyndt at få nogle voldsomme hysteriske anfald.

Som regel er det fordi, der er et eller andet der ikke passer ham, fx at han ikke må pille eller lege med et eller andet, at han skal have hagesmæk på, at han skal i karbad, at han skal op i klapvognene, at han ikke må komme på legeplads, når vi kommer hjem, at han ikke kan få legoklodserne til at sidde sammen - ofte får han også hysteriske anfald uden egentlig grund. Anfaldene er MEGET voldsomme og han kaster sig rundt og skriger og græder (kun nogle gange med tårer), han er helt umulig at trøste og umulig at bære, da han virkelig vrider sig og kaster sig rundt.

Anfaldene er tit centreret omkring morgenbleskift, måltider og aftenkarbad.

Vi er meget i tvivl om, hvordan vi skal takle det - vi prøver at tage det i opløbet, men det er sjældent muligt. Hvis han bare skriger og bliver ved, og vi ikke kan trøste ham, så lægger vi ham på tæppet, og siger at nu må han ligge der, indtil han er færdig med at være sur - når der er gået et par minutter, så går vi hen (oftes mig, da jeg nemmest kan trøste ham i de situationer) og spørger, om han stadig er sur, og om han vil op. Hvis han holder op med at græde, når jeg ...


Annonce

... tager ham op, sidder vi at taler stille og roligt og læser lidt bog eller ser tegnefilm - dernæst kan jeg måske have held med at få ham i bad, eller få ham til at spise sin mad mv, men nogle gange begynder han bare at blive hysterisk igen.

Jeg tænker, der er måske noget generelt, han er ked af ? - fx at han får for lidt mor/ far tid ? eller er det 'udvikling' og prøver han bare grænser af?

Det smadrer vores rytme og vores hverdag, og det er meget anstrengene og ikke mindst synd for ham. O bliver også ked af det, når han ser F er helt at oppe at ringe.

Jeg har spurgt i deres vuggestue, og de kan slet ikke genkende denne opførsel. De siger han er glad i løbet af dagen, men meget observerende og lidt afventende nogle gange.

Han har haft en periode som denne i august - og der følte jeg, det gik over, da vi holdt ferie i slut august, men måske det alene har været et tilfælde. I øjeblikket er han lige hysterisk i weekenderne som i hverdagene.

For fuldstændighedens skyld skal jeg sige, at hans bror O er meget morsyg, og at O desværre tit 'vinder', hvis de kæmper om mig, da O er sværest at trøste, hvis han kører helt op, og sværest at få til at sove mv. I en periode har F været meget farsyg - det svinger dog meget og hvis han har slået sig eller netop har et hysterisk anfald, så er det som regel kun mig, der virker.

Hvordan takler vi de hysteriske anfald bedst ?

Kærlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar


26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce