Annonce

Annonce

Brev:

En baby med krudt i numsen


9. september 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

En baby med krudt i numsen

Hej Helen,

Vi henvender os til dig for forhåbentlig at blive bekræftet i at det vi gør er rigtigt! (Vi har begge læst din bog)

Vi har en dreng som bliver 5 måneder på søndag, og han er rask og glad - dog med et temperament som sin mor og en hulens masse energi!

(lidt om os:)
Magnus blev født med en god vægt på 3750 gram, men tabte sig lidt over 400 gram på 3 dage, da han ikke suttede ordentligt. Efter 2 måneder med kamp og mere og mere MME, besluttede jeg mig for at stoppe amningen, da det gik ud over min bækkenløsning med de akavede ammestillinger som skulle til. Vi fandt så ud af kort tid efter at Magnus havde en lidt skæv ryg, som var skyld i hans problemer med at sutte.

Magnus har det fint i dag. Han udnytter åbenbart enhver dråbe MME han indtager for han tager fint på selv om at han ikke spiser den anbefalede mængde (spiser alt fra 80-200 ml pr. gang).

Det vi gerne vil vide noget om er omkring puttevaner og rytme. Som sagt er han en glad og rask dreng, men vi synes at det er svært at få skabt en nogenlunde stabil rytme, og han bliver til tider hurtigt træt efter sin lur. Indenfor den sidste uges tid er han blevet mere pylret og bliver ked, når han skal spise og sove... Vi er lidt bekymret for om det er fordi der ikke er rytme nok i hverdagen.

Det eneste som er fast hver dag er hans godnat-tid kl. 20.00. Han bliver skiftet, får sit nattøj på og der bliver sagt godnat til dyrene (en uro med dyr som hænger ved puslebordet). Så får han flaske, mens han ligger i mine arme. Mange gange falder han i søvn med flasken i munden, men ellers sidder jeg stille og roligt med ham og siger godnat til ham og hans sutteklud Alfred. Når han har lukket øjnene og trækker vejret dybt, så bliver han lagt over i sin seng og puttet under dynen. Nogle gange skal jeg lige sidde hos ham med en hånd på hans arm/skulder indtil han er helt væk.

Han får efterfølgende flaske alt mellem 00.30-02.00. Det kommer helt an på hvornår han "kommer op til overfladen" og begynder at ligge og smaske og sutte på fingrer.

Næste flaske ligger omkring 04.00-05.30 - og 05.55 er det stå op tid! Når far har nattetjansen, så plejer han at tage Magnus med i seng efter den sidste "natflaske", da han til tider kan få ham til at sove 30-60 minutter mere. (det gør jeg ikke, da jeg stadig døjer med bækkenløsning, og derfor ikke kan ligge på siden og holde om ham). Det betyder at han ikke kommer op på samme tidspunkt hver morgen...

Om morgenen bliver der leget ...


Annonce

... med øvelser (kolbøtter, rulninger m.m.), og et sted mellem 8-9.30 får Magnus flaske og bliver puttet i barnevognen. Igen er ritualet at han får noget at spise, falder til ro i mine arme med Alfred og bliver lagt i barnevogn, når han har lukket øjnene og trækker vejret mere roligt. Han sover alt fra 20 minutter til 2 timer. Det er meget forskelligt.

Han får grød mellem kl. 11.00-12.00 alt efter hvornår han vågner.

Derefter bliver der leget og "trænet" lidt mere.

Næste lur ligger så omkring kl. 13.00-14.00, hvor han sover fra 20 minutter til 2 timer.

Kl 16.00 giver jeg ham hans flaske uden at han skulle sove efterfølgende.

Nogle gange får vi ham til at nuppe en powernap om eftermiddagen - den ligger inden for 17.00-18.30.

Han er lige begyndt at få lidt grød om aftenen kl. 18.00, men det bliver snart skiftet ud med lidt kartoffelmos og grøntsager!

Om aftenen hygger han sammen med os indtil det er godnat-tid.

Det er gået godt indtil for en uge siden. Han er begyndt at blive lidt utilfreds og pylret, når han skal spise og sove. Nogle gange skal der virkelig arbejdes med en sut, som får ham til at falde lidt til ro og så spiser han med glæde - andre gange bliver han rigtig ked af det. Det samme gælder hans grød. Han får grøden mens han sidder i en skråstol, da jeg ikke kan sidde ordentlig med ham på skødet pga. bækkenløsning. Han brokker sig gevaldigt (gjorde han ikke tidligere), men spiser da noget af grøden.

Nogle gange går der lidt kuk i det hele, og Magnus bliver sulten mellem sine lure, og får derfor mad inden han skal sove.

Magnus' far mener at det måske er en tand der er på vej. Det overvejer jeg også, men jeg er mere bekymret for at han har brug for nogle mere faste tidspunkter (hvilket også vil give os lidt mere pusterum).

Så spørgsmålet er om vi skal have nogle faste tidspunkter om natten (som fx. i dit søvnhjul), og om han skal op kl. 5.55, når han vågner?

Hvad med de forskellige lure om dagen? Skal de have nogenlunde faste tidspunkter, eller afhænger det af hvornår han vågner?

Og til sidst men ikke mindst; gør vi os selv en bjørnetjeneste ved at putte ham som vi gør, og ikke lægger ham i barnevognen, så han selv skal falde i søvn? (Det anbefaler vores nye sundhedsplejerske, men da Magnus er en meget nysgerrig dreng, så tror vi ikke at han vil få sovet meget).

Vi ser frem til at høre fra dig!

Mange hilsner fra Far, Mor og Magnus som er begyndt at løfte numsen, når han ligger på maven :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn

Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...

Læs hele brevet og Helens svar


20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Tilvænning af barnevogn og klapvogn

Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce