Brev:
Søvnproblem - 4 mdr.

Hej Helen
Tak for en spændende brevkasse med mange nyttige råd. Vi har nu valgt at rette henvendelse til dig, idet vores egen sundhedsplejerske holder ferie, og vi ikke kan finde ud af, om vores datter har søvnassociationsproblemer, slat spisen og slat soven, er tryghedssøgende eller en god kombination af mange faktorer.
Vi har fået vores ønskedatter, men også søvn og spise problemer. Jeg har læst din bog (næsten) og er i gang med ”sov igennem uden gråd”. Jeg har prøvet at lave ”søvnhjul” som i din bog. De viser, at vores datter sover det hun skal i døgnet – plus/minus. Vi ville bare gerne have, at hun sov mere ”ønskeligt”.
Vi kan ikke selv finde ud af hvorvidt spisning og søvn har sammenhæng og vælger derfor at tage det med her.
Da vores datter var spæd skulle hun vækkes hver 2. time, hele døgnet, for at tilbydes bryst pga. vægttab og ligeledes suppleres med flaske for at få kræfter til at kunne sutte ved brystet. På nuværende tidspunkt er hun stadig småt spisende og småt sovende. Dvs. hun kan lokkes til at sove længere, hvis jeg (mor) ligger hos hende og hjælper hende videre i søvnen eller hun får bryst. At hjælpe hende videre vil sige, at hun skal ligge tæt ind til mig, have sutten og en finger i hånden. Dette mønster opstår fra alt mellem en halv time til en times søvn. Herefter er jeg nødt til at ligge hos hende konstant, for at hun ikke vågner.
Barnevognen er i orden så længe den trilles. 5 minutter efter vi er stoppet med at gå, vågner hun. Jeg ville gerne gå med hende, men har oplevelsen af, at jeg ingen mælk har til hende bagefter.
Vi har prøvet at mætte hende mere, ved at tilbyde hende bryst to gange indenfor en time, eller inden hun skal sove igen. Dette afviser hun meget tydeligt. Hun sover så måske en halv time, hvorefter hun er meget søgende efter brystet.
Ligeledes har vi forsøgt at tilbyde hende flaske. I øjeblikket afviser hun som oftest flasken. Indimellem kan hun lokkes til at spise 30 -50 ml. Vi er begyndt at give hende grød. Det gik fint den første uge ca. Nu er vi gået over til noget, der mere ligner vælling med lidt frugtmos. Hendes ”løse mave” er vendt tilbage, efter vi startede på grøden. Vi bruger igen omkring 10 bleer i døgnet. Det skal nævnes at ud fra ...
... kriterierne for kolik, har hun haft det, fra hun var ca. 3-4 uger gammel til 10-12 uger gammel. Hun er på nuværende tidspunkt 65 cm. og vejer 6650 g. Hun er vokset fint siden hun var et par uger gammel.
Jeg kan ikke skitsere en ”normal” dag, da disse ikke findes. Som oftest sover hun dog fra alt mellem kl 23 til 0.30. Første gang sover hun ca. 2-3 timer inden hun skal have bryst, herefter igen 2-3 timer og så 2 timer. Hun er hurtigt ammet af og lagt til ro igen. Hvis hun ikke har uro i maven. Men allerede efter første søvnperiode af natten, sover hun meget uroligt. Hun roder rundt og laver benspjæt.
Mange af de seneste dage, er hun kommet op og i tøjet kl. 8 ca. Efter en ½ time er hun træt. Hun sover 1-2 timer med hjælp. Når hun vågner, leger vi sammen, hun ligger på aktivitetstæppe, følger med i hvad jeg laver evt. andet. Efter 1 ¼ time til 1 ½ time er hun træt. Denne rytme gentager sig videre hen over dagen. Hendes søvnstræk er på alt fra ¾ time til 3 timer, som sagt med megen hjælp til at sove videre. Som oftest har hun en formiddags søvn, en søvn over middag, nogle gange en lang igen sidst på eftermiddagen eller en kort først på aftenen.
Omkring kl. 18 prøver vi at give hende grød/vælling. Dette har jeg få dage forsøgt at give hende til middag pga. maveproblemerne.
Senere i løbet af aftenen sover hun gerne et til to hvil på ½ times tid. Vi har flere gange forsøgt at putte hende fra så tidligt som kl. 20 til 22, hvor hun virker træt (gaber og gnider sig i øjnene), men hun vågner efter ½ - 1 time og er ikke let at få til at sove. Som oftest bliver det efter midnat.
Problemet er, at hun virker træt og pylret fra sidst på eftermiddagen.
Jeg ammer hende, når hun viser tegn til at være sulten. Som oftest er det lige når hun vågner – andre gange en halv time efter hvil.
P.t. er det kun mor der duer. Ikke engang far må tage over medmindre jeg er i nærheden. Men jeg er ved at være træt efter dårlig søvn sidst i graviditeten og så lidt som 1 ½ times søvn om natten efter fødslen. Jeg er selv med vores datter 10 timer dagligt. Det vi har brug for er råd til, hvordan vi hjælper hende til en bedre søvnrytme og et eksempel på en dagsrytme.
På forhånd tak
Hende der stadig elsker at være mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





