Brev:
Dårlig nattesøvn - 22 mdr.

Hej Helen.
Vi har en kæmpe problem med vores mindste datter Majse (bliver 2 år til august).
Vi har altid kunne putte hende i løbet af 15 minutter. Der bliver læst en godnathistorie og sunget to sange, og så er vi gået ud af værelset. Det kan godt være at hun græder lidt, men er stort set altid blevet i sin seng og ligget alene og faldet i søvn. Hun er dog aldrig modsat sin søster på 4 år faldet i søvn når vi har siddet og læst og sunget. Hun er altid vågen når vi går.
Majse har sovet i eget værelse siden hun var 6 månder gamle og hun har sovet i almindelig seng siden januar (gik fra tremmer uden problemer).
Her i slutningen af maj flyttede vi i en ny større lejlighed - to opgange længere nede af gaden. Majse har i den forbindelse fået et større værelse.
Vi har soveværelse i den anden ende af lejligheden, der er en stue imellem samt to gange - en udenfor Majses værelse og en udenfor vores.
Før lå hun skråt overfor vores værelse.
Den første uges tid sov hun uden problemer - vi læste en historie og sang to sange og sagde godnat og gik - ingen problemer.
Men ca. efter en uge startede problemet - hver gang vi prøvede at rejse os og gå blev hun dybt ulykkelig - faktisk hysterisk - skreg og løb efter os. Vi kunne kunne så følge hende tilbage til sengen og prøve at gå igen - og hun løb efter os igen.
Vi skældte ud og sagde hun skulle blive liggende og gik igen - efter rigtig mange gange på denne måde, hvor vi blev mere og mere frustrerede og skældte mere og mere blev hun så inde på værelset, men lagde sig med sin dyne og pude oppe foran døren - vi stod tit på den anden side, så vi hurtigt kunne komme ind og sige, at hun skulle tilbage til sin seng.
Men hun faldt så i søvn oppe ved døren, hvorefter vi så forsigtigt måtte skubbe døren op - hvilket ikke var nemt når hun lå foran og så lægge hende op i sin seng. Der kunne så gå et par timer og det hele kunne så starte forfra - der kunne hurtigt gå en til to timer før hun faldt om af udmattelse. Dette stod på 3-4 gange i løbet af natten, hvorefter vi til sidst kunne finde på at tage hende ind i vores seng - så var der ingen problemer.
(Vi er begge enige om, at vi ikke ønsker at have vores børn liggende og sove i vores seng om natten. Vi har en regel - at kommer de ind efter kl. 05 så har de fået lov at blive liggende, da vi skal op kl. 06).
Eftersom hun søgte op til døren - sengen stod i den anden ende af værelset ca. 4 meter - satte vi sengen op ved døren for at ...
... se om det var fordi hun var for langt væk fra os - stuen ligger lige op til hendes værelse - så vi sidder ikke langt fra hende.
Det virkede ikke.
Så prøvede vi, at blive siddende ved hendes sengekant og synge hende i søvn - det tager ca. ½ time til en time - igen græder hun hvis vi prøver at gå for tidligt - inden hun er faldet helt hen. Hun vågner stadig efter nogle timer og herefter har vi svært ved at få hende til at sove igen - så vi prøvet at lægge en madras ind ved vores seng - som hun så kunne lægge sig på, hvis hun vågnede efter vi havde lagt hende og fået hende til at sove. Netop for at hun ikke skal vænne sig til at sove i vores seng - men dog stadig kan være tæt på os. Dette har virket efter at hun nu ved, at hun skal blive på madrassen og ikke op i vores seng.
Det er dog stadig ikke optimalt, da hun stadig kommer grædende ind til os og det kan tage noget tid inden hun falder til ro.
Det skal lige siges, at hun ingen problemer har med at lege på værelset om dagen - heller ikke når hun skal i seng - hun render glad rundt og kysser godnat og løber ind og finder den bog vi skal læse - problemet starter først når vi skal til at rejse os og gå.
Det hele har nu stået på i en lille måned og vi er dybt frustreret og uenige om, hvordan vi skal takle det.
Kan fortælle at vi er en familie på fire far, mor, storesøster (4 år 9 mdr.) og Majse (1 år og 10 mdr.)
Majse bliver puttet og er altid blevet puttet omkring kl. 19-19.30 - storesøster 19.30-20. Vi står op kl. ca. 06 og begge børn vågner gerne af sig selv omkring dette tidspunkt - så vi har som regel glade børn om morgenen. Majse sover ca. 2 timer til middag - de dage hvor hun ikke har sovet så meget om natten kan hun dog godt tage en længere middagslur - dette har vi snakket med vuggestuen om.
I det daglige er Majse en glad pige - hun har dog svært ved at håndtere et nej og kan bliver meget hysterisk og kaste sig rundt på gulvet.
Vi ønsker, at vi igen kan komme tilbage til, at vi kan putte hende med historie læsning og sange og forlade hende uden gråd, hvorefter hun så sover hele natten i sin egen seng.
Vi vil derfor gerne have dit råd til hvordan vi hurtigst kommer dertil - skal vi fortsætte med noget af det vi gør eller har du nogen helt nye ideer?
Som tidligere skrevet er vi lidt uenige om hvordan vi skal komme videre og hvad vi skal gøre.
Håber snart at høre fra dig og har du nogle tillægsspørgsmål så skriv endelig.
Hilsen forældrene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder







