Svar: Min datter på 2 år får de frygteligste raserianfald
Kære trætte mor
2 åra lderen er bestemt ikke nem. Jeg er sikker på at der rører sig en masse i din datter og hun er endnu ikke i stnad til selv at sætte ord på sine følelser eler frustrationer.
Hun har ganske givet godt kunne mærke en stemningsændring både hos jer og hos den øvrige familie i og med at farfar har været så syg. Børn bruger jo os voksne som deres spejl og de er fantatisk gode til at fornemme, hvordan vi har det inderst inde, også selv om vi forsøger at smile og virke glade ud ad til. Hun kan derfor sagtens være påvirket af situationen.
Samtidig har hun så også selv været syg og så er hun som du selv skriver i en aldersmæssig lidt følsom fase. Hendes reaktion er derfor helt normal.
De er nogle meget fine beskrivelser du giver over, hvad der sker i de enkelte situationer. Jeg hæfter mig dog lidt ved at du i situationen kommer med forslag til at tingene kan være anderledes. F.eks. 'vil du op?', 'har du lyst til at lege?' eller 'er du tørstig?'. Det gør du naturligvis i den bedste mening i håb om at det vil få hende til at holde op med at græde.
Jeg synes i stedet du skal prøve at møde hende med det du ser. F.eks. 'er du bare så ked af det' eller 'du bliver bare så vred lige nu'. Ved at sætte ord på hendes følelser, de ord som hun ikke selv kan sætte på, ...
... så fortæller du hende at du forstår hende og samtidig viser du hende at det er okay at hun har det sådan (der behøver ikke komme en løsning).
Samtidig er det enormt vigtigt at du kan rumme hendes følelser. Det vil sige at du kan holde ud at hun har det sådan og det viser du hende ved at blive hos hende. Det er det helt rigtige at sætte dig ned hos hende, og som du også skriver så falder hun lidt efter til ro og så vil hun gerne op til dig. Følelser holder op af sig selv, hvis vi ikke puster til dem - adrenalinet i kroppen klinger af.
Med hensyn til situationen i vuggestuen, hvor hun ikke vil med hjem, her er det vigtigt at du nogle gange har tid til at være der. Hun tilbringer mange timer der hver dag og har behov for at dele disse oplevelser med dig. Derfor er det nødvendigt nogle gange at give tid til dette. Der er naturligvis også de dage, hvor man ikke har tiden og her må man så bekræfte barnet i følelserne igen 'jeg kan godt forstå at du gerne vil lege lidt mere, men idag skal vi hjem' og så må du taage hende med, selv om hun protesterer.
Din datter skal også lære at tackle de frustrationer der vil følge med, når tingene ikke går som hun gerne vil, men bliver hun imødekommet nogle dage, vil hun også bedre kunne tackle et nej andre dage.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.








