Brev:
Er det ok at bruge sut?

Kære Helen
Tusinde tak for dit svar på mine sidste spørgsmål, det var meget beroligende at vide at vi befinder os på "den rette sti". Nu må jeg dog atter melde mig på banen:
Som jeg skrev sidst er min 4 1/2 måned gamle datter jo begyndt at vågne lidt mere om natten, hvilket jeg nu helt har affundet mig med, men nu kommer så spørgsmålet om brugen af sut. Som sagt har jeg ingen problemer med om aftenen at få hende til at falde i søvn også uden sut. Jeg gør jo brug af din metode med at hive brystet eller sutten ud inden hun helt sover men lige netop registrerer at jeg trækker sutten/brystet ud og bliver lagt i hendes vugge, men når hun så vågner og ikke er sulten men bare drømmer, så VIL hun have sin sut for at falde i søvn igen.
Jeg har prøvet at shy shy stille, lagt hånden på hendes bryst, klud i suttens hank osv. uden held, men ligeså snart jeg putter sutten i munden så sover hun igen efter 5-10 sek. (hun har ikke motorikken endnu til selv at putte sutten i munden så er derfor afhængig af mig)
Ligeledes er gældende om formiddagen når hun bliver puttet i hendes barnevogn. Jeg har ej heller problemer med at putte hende i hendes barnevogn, når hun er træt vil hun bare sove og som jeg gør om aftenen trækker jeg sutten ud (altså når hun ligger i barnevognen) lige inden hun falder helt hen. Hun sover for det meste minimum 3-3½ time om formiddagen, men vågner altid 1 ...
... eller 2 gange hvor hun græder sagte med lukkede øjne og her vil hun også bare have hendes sut og igen går der 5-10 sek. fra hun har fået sutten til hun falder i søvn.
Som du nævner flere steder kan jeg sagtens se logikken i at det bedste jo er at hun falder i søvn af sig selv når hun taber sutten. Jeg har ikke opfattelsen af, at når hun vågner er det fordi hun mangler sutten. Jeg tror det er fordi hun har drømt, men så vil hun som sagt have sutten for at falde i søvn igen.
Når jeg har ammet hende er det intet problem at ligge hende til at sove uden sut, men hvis hun vågner og bare lige skal trøstet, jamen så er det sutten der er det eneste middel.
Det skal lige nævnes at jeg har epilepsi så når hun sover prøver jeg som regel også at hvile mig lidt og derfor synes jeg det er så dejligt at hun bare falder i søvn få sek. efter hun har fået sutten men jeg kan jo som sagt fuldstændig følge dig i at det ikke er hensigtsmæssigt
Hvad vil du foreslå, jeg kan gøre for at få hende til at vænne sig af med sutten når hun skal trøstet når hun sover?
Skal jeg bare være mere ihærdig indtil hun falder til ro. Er det for dårligt jeg i disse tilfælde benytter mig af den nemme løsning og bruger sutten??
En sidste ting: Hvis du kommer til Silkeborg og har brug for et ophold, så ringer du bare så er der gratis kost og logi hos os:-))
Tak for dine råd.
Kærlig hilsen
Maibrit
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







