Brev:
Motorisk urolig under søvn (del 2)

Kære Helen
Jeg skrev til dig i januar vedrørende vores datter, der vågner ca. hver halve time hele natten igennem, og som derudover er meget irritabel og grædende.
Vi har været til kiropraktor henved 18 gange nu, og du anbefalede at vi fik en henvisning til børnelæge.
Vi har nu haft hende til undersøgelse hos børnelæge, og hun er erklæret sund og rask. Dog er hendes vægtkurve faldende (har taget 450 gram på de sidste 4 uger), omende den endnu ligger inden for normalområdet.
For en sikkerheds skyld, vil de undersøge hende mens hun sover (med elektroder), men de forventer ikke at finde noget sygeligt.
Lægen mente heller ikke, at hendes nakke fejlede noget, og hans personlige holdning var, at han ikke anbefalede kiropraktor ved fødsel med sugekop.
Kiropraktoren siger derimod, at hun IKKE har torticollis, men derimod nedsat bevægelighed i øvre del af nakken. Dette er ifølge hans vurdering nu forsvundet ved vores sidste besøg! Altså hersker der uenighed læge og kiropraktor imellem; men sådan er det jo ofte i sundhedsvæsenet. Vores forvirring er naturligvis nu total.
Men hvorom alting er, så står vi nu på bar bund igen: Hvordan hjælper vi vores datter (og os selv) til mere sammenhængende nattesøvn?
Hun falder relativt let i søvn omkring klokken 22.00 og sover derefter dybt og med afslappede lemmer i cirka 1-1½ time, hvorefter hun resten af nattens søvn er præget af gentagne opvågninger og flaksende arme og ben. Hænderne kører rundt i ansigtet, hun får svedige hænder og river sutten ud pga. bevægelserne.
Hun får mme inden klokken 22.00 og dernæst igen med cirka 3 timers mellemrum.
I dagtimerne sover hun af og til ...
... tungere uden uro i kroppen. En formiddagslur og middagslur (1-2 timers varighed) og en kortere aftenlur omkring klokken 17.00. Tidspunkterne kan dog svinge en del fra dag til dag. Men nattesøvnen ligger temmelig fast og er aldrig før kloken 21.30 tidligst.
Det er altså hovedsagligt natten, der er kendetegnet ved konstant opvågen, hvorimod dagtimerne til dels fungerer bedre.
Det har også altid været om natten, at hun kun kunne sove i vores favn og ikke i dobbeltsengen imellem os. Om dagen kan hun sagtens ligge for sig selv i sin lift.
Er det blot hendes naturlige søvnrytme, der bevirker at hun vågner, hver gang hun kommer op i de lette søvnstadier? Hvordan hjælper vi hende til selv at sove videre ned i den dybe søvn uden vores beroligende hænder på hendes flaksende arme?
Til slut vil jeg nævne, at hun generelt virker utryg, så snart vi ikke holder hende eller er meget tæt på hende. Jeg har opgivet at gå til mor-barn-gymnastik o.lign. da hun græder utrøstelig, så snart jeg lægger hende sammen med de andre småbørn på et tæppe. Alle former for opmuntring, afledning og trøst preller af på hende, og gymnastik bliver der ikke noget af for mit vedkommende. De andre småbørn kan ligge relativt længe og kigge på deres mødre, der bøjer og strækker til musikken, uden at blive ulykkelige, men vores datter vil kun være i arm!
Vi forsøger ihærdigt at vænne hende til at ligge for sig selv på legetæppe o.lign. hvilket går fremad herhjemme, men er uladesiggørelig, når vi er ude.
Hvad stiller vi op? Det er ren totur lige akkurat selv at falde i søvn hver ½ time, for derefter at blive vækket, hele natten igennem.
Med venlig hilsen
Janne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig







