Brev:
Vågner når han bliver puttet og putteritual

Hej Helen.
Tak for en supergod brevkasse. Jeg er netop blevet medlem, men har læst mange af dine svar til andre medlemmer.
Jeg er mor til to tvillinger på 4 mdr. De blev født 37+2 ved planlagt kejsersnit og forløbet var ukompliceret. De vejede hhv. 2000 (Rasmus) og 2300g (Mikkel). Jeg havde dog en del startvanskeligheder med amningen og efter ca. 2½ mdr. måtte jeg kapitulere og give flaske i stedet.
Den ene af mine drenge har haft pylorus stenose og blev opereret i en alder af 6 uger. Den anden af mine drenge har blød strube med brusk flapper, der giver en “søløve-agtig” lyd på vejrtrækningen af og til. Det skulle han efter sigende vokse fra (det er undersøgt af speciallæge).
De trives fint og vejer i skrivende stund hhv. 5,7 kg og 6.3 kg. Det var lidt om os.
Mit spørgsmål drejer sig om søvn og døgnrytme. Vores dag ser p.t. sådan ud:
Kl. 7.30/8.00: Vågner vi, hygger lidt i mors og fars seng og bliver derefter skiftet
Kl. 9: flaske
Kl. 10: puttes til formiddagslur - sover her ca. 2 timer, af og til 2½-3 timer
Kl. 12: flaske, derefter skiftes og leg
Kl. 14: puttes til eftermiddagslur, sover her ca. 2 timer
Kl. 16: flaske, derefter skiftes og leg
Kl. 18/18.30 powernap på armen/i sofaen
Kl. 19: flaske og skiftes
Kl. 21: skiftes til natten, får flaske igen og puttes ca. kl. 21.30/22
Kl. 02/03: flaske
Kl. 05/06 flaske
Jeg synes faktisk rytmen kører rigtigt fint og de styrer det stort set selv, d.v.s jeg putter dem når de bliver trætte og det er faktisk næsten ...
... på klokkeslæt. Jeg har læst at de ca. skal sove 5 timer om dagen og ti timer om natten..
Mit ene spørgsmål går på, om jeg skal vække dem fra deres lure om dagen, hvis de sover mere end 2 timer? De kan jo af og til tage tre timer og jeg synes det virker forkert at vække dem, på den anden side rykker det jo ved alle sovetiderne resten af dagen….?
Det andet spørgsmål handler om putteritual. Vi har indført putteklud og sut og det fungerer fint nok. De bliver lullet til ro på vores arm og vi prøver at finde det rigtige tidspunkt at lægge dem på, hvor de lige når at registrere at de bliver lagt, men derefter sover videre. Det fungerer også rigtigt fint for Mikkel (den store), men Rasmus vågner op efter ca. 20 minutter og på en dårlig aften kan jeg være inde og nusse og lægge en hånd på ham 4-5 gange…hvis det da ikke ender med at vi tager ham helt op og med i vores egen seng for at få lidt nattesøvn. Han er i det hele taget mere tryghedssøgende og urolig end Mikkel og græder ofte voldsomt, når han er træt og virker som om han har svært ved at overgive sig til søvnen.
Jeg er usikker på, om jeg bør lave putteritual i deres seng, så de synes der er mere hyggeligt. Og hvad når jeg er alene, når de skal puttes, så kan jeg jo ikke have dem begge på armen indtil de er faldet halvt i søvn….og bør ritualet ikke være det samme hver gang. Hvornår begynder man at synge godnatsang og hygge ved deres seng inden de skal sove? Jeg håber du har nogle gode forslag til dette.
Mange hilsener
Tvillingemor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...




