Annonce

Annonce

Brev:

Døgnrytme for tvillinger - 5 mdr.


6. januar 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Døgnrytme for tvillinger - 5 mdr.

Kære Helen

Endnu engang henvender jeg mig – dine råd er ganske enkelt mere konkret end dem fra min egen SP.

Jeg har problemer med at få tvillingerne i seng om aftenen – og søger løsninger. Vores døgnrytme er sådan nogenlunde som nedenstående – og jeg har en del spørgsmål/problemer i relation hertil. Den har ligget fast i 2 måneder nu.

Kl. 7-7.30 Står op (dog har begge børn været vågne et par gange hver fra kl. 5. Vi tager dem over i vores seng og stikker dem flasken hver gang de græder/vågner … herved kan vi holde dem hen til omkring kl. 7.30). Jeg ved at det er dårlig stil at bruge flasken som sut.

Får tøj på og pusles

kl. 8-9 Begge får flaske ca. 100 ml. (pigen) og 160 ml. (drengen)

Kl. 9.30-10.15 Formiddagslur – særligt vores søn vil bare sove kl. 9.30 dut – oftere og oftere falder han selv i søvn – men altid let og hurtigt at lægge dem begge

Kl. 11 Frokost. Vores datter får flaske med NAN2 (ca. 100-140 ml) og vores søn knap ½ dl risgrød med sveskemos og flaske med NAN2 (ca. 100-140 ml.). Vores datter nægter fortsat at tage skemad – så hun får lov at vente.

Kl. 12-xx: Middagssøvn. De sover ofte kun 45-60 min – jeg har prøvet at rykke deres søvn, som du foreslog – men det er umuligt. Min søn falder ganske enkelt i søvn af sig selv senest kl. 12.10 – og min datter skriger, indtil jeg pakker dynen rundt om hende – og så sover hun også. De kan puttes på meget få minutter om dagen. Jeg forsøger også at give dem flaske tættere på deres søvn – men umuligt – de er for trætte og så ender det blot med, at min søn ingen grød får – og at de begge kun spiser meget lidt. De er dog altid meget sultne, når de vågner efter 45-60 min. … nogen gange kan jeg få dem til at sove igen – andre gange ikke.

Min vurdering er at de vågner fordi de er sultne – hvis de ikke sover 1½ time – så er de tydeligt trætte … og resten af dagen bliver smådårlig. De er for trætte til fysisk aktivitet/leg og for friske til at sove

Kl. 16-16.45/17. Den tredje lur – de får endnu engang flaske mellem de to lure ud over den de får omkring kl. 13. Typisk kl. 15.

Kl. 17-17.30: Igen grød med frugtmos til min søn (han spiser mindre end til frokost – nok kun ¼ dl) samt flaske og flaske til min datter – samt jern-tilskud og D-vitamin. Jeg har svært ved at få ham til at spise andet end Nestles risgrød med svenskemos … har prøvet hirsegrød, pæremos, ferskenmos, forskellige mærker, forskellige tykkelser og hjemmelavet – men han vil klart helst have ris-sveskegrøden. Det var den jeg startede ham på (d. 17. december) kan jeg prøve med grøntsag mos i stedet for endnu engang grød kl. 17? Måske vil han spise dette? Eller er det for tidligt? Jeg vil gøre et sidste forsøg med majsgrød med sveske ;-)

Kl. 19.15 – falder de igen i søvn … og vi har ikke rigtigt fået mere mad i dem efter kl. 17-17.30-måltidet… Vi prøver at strække den til kl. 19.15 – men allerede fra omkring kl. 18 er de dødtrætte. Oftest vågner en eller begge så igen efter 45-60 min. – og er nu helt friske – ofte helt frem til kl. 23, hvilket er hårdt for den trætte tvillingemor …. De spiser en del fra kl. 20 til 23, hvor de ...


Annonce

... falder i søvn igen. Hvis ikke de vågner, men sover igennem fra kl. 19.15 – så får de mad omkring kl. 20 og igen kl. 23 (en slags drømmeflasker).

Særligt vores søn kan ca. hver anden aften sover igennem – og ca. hver anden aften står han op, mens vores datter næsten altid er vågen om aftenen.

Nætterne er OK – om end de spiser flere gange i løbet af natten.

Ca, kl. 2 – min søn spiser

Ca. kl. 4 – min søn spiser igen – og min datter spiser. Min datter kommer med over i min seng på dette tidspunkt, idet svært at få hende til at falde i søvn i egen seng – og jeg er for træt til den store puttetur

Ca. kl. 5 – min søn kommer også over i vores seng

Kl. 5-7.30 sover de uroligt (dog mere og mere roligt) og vi gir dem flasken i munden i søvne … Det holder dem hen. Alt i alt spiser de ca. 250 ml. kl. 23-7.30 – så det er jo ikke meget, i forhold til hvor mange gange vi gir dem flasken. Vi bruger således flasken som sut – jeg gjorde det samme med brystet, da jeg ammede – og generelt har vi samme dårlige vaner med flasken – som vi havde med brystet.

Deres samlede mælkebehov er +2 liter/dag (1/6 af deres kropsvægt) – og de spiser samlet ca. 400 ml. for lidt/dag. Jeg har ikke helt tjek på hvordan det fordeler sig mellem dem, men jeg tror at det er relativt lige meget, de ikke spiser nok.

Min søn er nu mindst 7 kg og min datter er mindst 5,8 kg. De er vokset rigtigt meget her på det seneste og trives (dog er kl. 17.45-19.15 urolig – de er trætte, idet deres middagslur er for kort), hvorfor jeg ikke har villet gøre det til et problem, at de spiser mindre end deres behov. Jeg synes til gengæld, at det er lidt problematisk, at de sover mindre end deres dagsbehov på 15-16 timer. De er 5 måneder i morgen (tiden flyver afsted), men jo født 5-6 uger for tidligt … så korrigeret alder knap 4 måneder. Jeg har dog på fornemmelsen at den manglende søvn skyldes manglende mad …

Har du gode råd mht. søvn og mad rytmen – vi forsøger at rykke deres søvn, men det er umuligt de VIL sove kl. 9.30, 12, 16 og 19.15 – den sene søvn omkring kl. 23 er derimod svær … her vil de hellere være vågne :-(.

Maden er også svær – vi prøver at fylde dem godt op, lige inden de skal sove – men oftest er de for trætte og skriger, hvis vi forsøger at give dem mere mad – selvom de så vågner 45 min senere og er sultne. De spiser mest, lige når de vågner og i søvne, hvilket jo ikke er optimalt for søvnen. Endeligt så spiser de nærmest hver 2. time frem for hver 3.-4. time, som andre børn på deres alder (sådan ammede jeg også). Hvad vil du foreslå? Jeg har det egentligt OK med rytmen – dag og nat – men vil gerne have dem i seng om aftenen og sikre at de fik deres søvn og mad behov dækket

Det skal nævnes at de sover inde i deres seng svøbt i deres dyne med et puttedyr og sut. Deres senge står i vores soveværelse. Der er stille og relativt mørkt. Vi lever stille – og har ikke gæster og andet i deres sovetid – netop for at forsøge at få dem til at sove. Min fornemmelse er dog at de ikke reagerer synderligt på lyde og lys.

Jeg ser frem til at modtage dine råd

På forhånd tak
tvillingemoderen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce