Brev:
Længere lure

Hej Helen,
Jeg har skrevet til dig et par gange om vores søn der græd meget, var urolig og havde svært ved at sove. Han er nu blevet 4 måneder, og her kort før jul blev han pludselig nemmere. Jeg kunne nu putte ham uden skrig og skrål, og hans skrigeture er meget aftagende. Det har gjort det meget hyggeligere for os alle. Dejlig julegave :-)
Nå, men nu videre til mit problem som handler om hans dagsrytme.
Han er stadig meget temperamentsfuld, han bliver let irriteret, der skal ske noget konstant og aktiveres, så han ikke keder sig. Det er i og for sig helt fint, det er jo en del af hans personlighed.
Vi er så småt begyndt på mos og grød, hvilket han er glad for. Han er sulten dreng, vejer 8 kg.og 70 cm lang. Han sover stadig ikke særlig godt om dagen - vågner meget let og sover uroligt. Problemet ligger i hans lure, som jeg godt kunne tænke mig var noget længere om dagen, da han ofte ikke er frisk og udhvilet.
Hans rytme ser p.t. således ud:
kl. ca. 7.
Vågner, vaskes, skiftes, får tøj på, leger og pludrer lidt.
kl. ca. 9.
Ren ble, Får flaske (ca.160 ml), puttes til lur, som går fint. Han ligger sig til at sove næsten med det samme uden problemer.
Kl. 9.30.
Vågner. Han tager altid kun en halv time, kan stille uret efter ham.
Her kommer han op, da han virker frisk og kun har brug for en powernap.
Leger, aktiveres og pludres med.
Kl. ca 11.
Får risgrød med topping af frugtmos. Det har vi givet ham i en uges tid ca. Han får ca. 5 tsk. grød og 3 små tsk.frugtmos har i begyndelsen.
Efterfølges af flaske - ca.160 ml.
Kl. ca 11.30
Puttes til 2.lur, som også altid går uproblematisk ...
... i første omgang. Efter den halve time vågner han igen og vil ikke sove mere. Jeg kan se han stadig er træt og har brug for at sove videre. Han ligger med små øjne til at starte med og begynder at græde lidt, som så bliver højere og højere. Jeg går ind til ham, giver sut, nusseklud, vugger og siger schhhh, du skal sove nu. Af og til begynder han at gríne og pludre, som om han er frisk.
Sådan er det hver dag. Nogle gange lykkes det mig at få ham til at sove videre efter ca. en halv times tid. Andre gange tager jeg ham op, da jeg ikke er tilhænger af han skal ligge og skrige. Men dette resulterer i, at han slet ikke er frisk og piver hele tiden.
kl. ca.14, 14.30
Vågner, hvis det altså går efter planen.
Skiftes, får flaske, leger, pludrer osv.
kl.ca. 16, 16.30.
Flaske og puttes til 3. lur, hvor han igen sover en halv time.
kl. ca.19.30. Flaske, hvor han får vælling mellem 150-200 ml.
kl. 20 - puttes til nat
kl. ca. 00.30 - flaske, ca 160 ml.
kl.ca. 04.30 - flaske, ca. 160 ml.
kl. ca 6.30 - 7. - vågner
Som du kan læse er han altså mester i halve timer. Har du et godt råd til hvordan jeg skal håndtere Dette? Skal jeg tage ham op efter den halve time fra 2.lur, selvom jeg kan se han har brug for mere søvn?
Ofte går jeg med barnevognen, her vågner han også efter den halve time, siger dog ingenting og falder ofte i søvn igen efter et godt stykke tid, men kun under forudsætning af at jeg går og vognen er i konstant bevægelse. Jeg går gerne med ham, men der er jo dage hvor vejret ikke er til det, og ser gerne at han også kan lære at sove indendøre og ikke blive så ked af det.
Med venlig hilsen
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







