Annonce

Annonce

Brev:

Natspisning og søvn


3. januar 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Natspisning og søvn

Hej Helen.

Først og fremmest, tak for en kanon brevkasse. Er sikker på du hjælper mange mange frustrerede forælder "herude". Vi har gjort megen brug af andres breve i hvert fald... nu er det så vores tur til at have lidt "problemer"

Har lige lidt spørgsmål vedr. vores søn på godt 5 mdr.

Han er født på normal vis. Normal længde og vægt. En glad dreng som på de fleste måder trives. Han udvikler sig p.t. hurtigt motorisk.
Han vender sig snilt fra mave til ryg og ryg til mave. Han vil gerne ligge på maven og lege og får sig efterhånden (i det små) møflet lidt til siden eller frem efter legetøj som interesserer ham.

Han har alle dage været glad for mad. Han er indtil for en måned siden blevet ammet fuld ud, dog suppleret engang i mellem med flaske for at kunne blive ordentligt mæt. Da han var 4 måneder spiste han på et tidspunkt hver 45. minut om natten. Det var utroligt hårdt for mig. I samråd med vores egen sundhedsplejerske startede vi ske mad ud. Den 1. periode kun med et måltid, til aften, med grød og frugtmos.

Jeg er pt. i udtrapning af amning da jeg trænger til at blive mig selv igen, ikke føler han mættes ordentligt af min mælk og jeg har døjet utrolig meget med mælkeknuder. Jeg har derfor ikke meget mælk længere, men der kan da blive til et "snack måltid" eller et helt måltid hvis der er "sparret" op i mange timer.

Hans dagsrytme således ud - ca tider

06 bryst (spiser ikke meget, men melder sig - et lille "snack" måltid)
07 / 07.30 står han op
08.30 flaske inden formiddags lur
9-10 lur
11.15 grød og frugt mos.
11.45- 14 /15 middags hvil
Vi henter storesøster (foregår i bil og tager ca 30 min da vi bor et stykke fra instit)
15 / 15.30 flaske
17.30 grøntsags mos og frugt mos
19 bryst eller flaske
22 flaske
00 flaske
02 flaske
04 flaske (et af 00-04 måltiderne er ofte bryst)

..... så.... nu kommer mine spørgsmål så....

Er det normalt at spise så ofte når han snart er et halvt år gammel. Jeg har forsøgt at give ham lidt vand, som han gerne drikker, kl 22, for at se om det var tørst. Han tager gerne vandet men melder sig igen derefter - efter mad.

Han spiser og ligger sig derefter til at sove om natten, så der er ingen "bøvl" med ham om natten, men vi synes alligevel det er lidt ofte han vil spise. Han ...


Annonce

... tager mellem 140 og 180 (en sjælden gang i mellem 200) ml i flasken.

Er der noget du synes vi kunne gøre mere hensigtsmæssigt i forhold til lidt mere nattero.

Nu har det lige været jul og vi har haft mange gæster og været meget i byen. Vi har forsøgt at give vores søn ro til sine sovetider, hvilket stort set er lykkedes. Dog kan vi ikke sige os fri for at have strukket hans lure lidt for det kunne passe med et køretidspunkt eller en tid vi skulle være i byen på. Han søvn mønster er den sidste uge gået HELT I KOKS!!!

Han sover ca. 20 min til formiddag. Ca. 1 time til middag og nogle gange en lille time sidst på eftermiddagen inde han bliver puttet til nat ved 19 - 19.30 tiden. Han sover altså stort set ikke om dagen, hvor det normale plejer at være ovenstående. Vi forsøger at køre og vugge med barnevognen når han vågner men lige meget hjælper det... han vil op. De fleste dage virker han egentlig også frisk og glad og "snakkende" når han kommer op efter den korte lur, men bliver rigtig rigtig træt hen omkring 16-17 tiden hvor jeg jo synes der er lang tid til puttetid kl 19 og også synes det er for sent at komme i en barnevogn...??...

Om aftenen og natten sover han stadig som han plejer - fint men med opvågning til spisning hver 2. time. Tror du uroen i søvnen er selvforskyldt fra vores side med al den tagen i byen og gæster i julen eller kan det evt. være tænder på vej? Han savler en del og "gnufler" på ALT han kommer i nærhed af...

Jeg vil jo utrolig gerne have ham kørt i et mønster der kan passe lidt ind med aflevering og afhentning af storesøster. Vi bor som sagt i en afstand til instit. så vi er nødt til at skulle ud at køre og det hele tager ca en halv time. Vores søn kan sagtens falde i søvn i bilen om morgenen og flyttes i barnevogn når vi kommer hjem til videre sovning. Men nu skal vi jo starte op iegen efter ferien og alt ser anderledes ud end inden ferien.

Kan jeg påvirke han søvn tror du så jeg kan "skabe" sovetid når jeg ønsker det eller må jeg acceptere at han sover når han sover og så må han leve med at hans lod er at blive vækket for at aflevere og hente storesøster? Jeg hader at vække ham og vil så gerne give ham ro til at sove...

Det var mange spørgsmål, håber du kan hjælpe os...

Kærlige hilsener fra de spørgende :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn

Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...

Læs hele brevet og Helens svar


20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Tilvænning af barnevogn og klapvogn

Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce