Brev:
Store søvn- og spiseproblemer

Hej Helen
Tobias og jeg har hårdt brug for noget hjælp og nogle gode råd.
Han har stadig enormt svært ved at sove, og skal virkelig hjælpes, men uanset hvad jeg gør så er der intet end ren og skær udmattelse der slår ham ud. Hvilket er hårdt for ham, hans far og mig. Det eneste vi har at glæde os over søvnmæssigt er nætterne, da de for det meste er ret gode.
For at beskrive hans dage starter jeg lige om aftenen, her går han kold af udmattelse enten ved 19-20 tiden eller 22-23 tiden, hvorefter han sover om natten, ”kun” afbrudt at mad, han sover så til 7-8 tiden om morgenen. Men dagene er ganske forfærdelige for ham. Nogle dage tager han en enkelt lur på 2 – 2,5 timer, men eller er det mellem 20-45 minutter (nogle gange er det kun 5 minutter), og drengen bliver mere og mere træt som dagen går, og mere og mere vred, desperat og ked af det.
Når jeg om dagen ligger ham, så lukker han øjnene og falder hen. Pludselig åbner han øjnene, nogen gange efter 5 minutter, andre gange 10 eller 20, og så kan han ikke falde hen igen. Uanset hvor meget jeg prøver, så kan det ikke lade sig gøre at få de små øjne til at glide i. Så det ender med at han er lidt vågen og så prøver vi igen.
Det skal hertil siges at, ofte bliver han ikke flyttet fra hvor han lå inden han vågner, han vågner præcis samme sted som han faldt i søvn. Nogen gange har jeg selvfølgelig lagt ham fra os hvis han er faldet i søvn i mine arme, men ofte når jeg ikke at overveje at ligge ham fra.
For at beskrive hvor udmattet han er til sidst, så er han 5 gange inden for de 2 sidste døgn, faldet i søvn siddende. Han sidder på min arm, med ryggen mod min brystkasse, og jeg støtter hans brystkasse med den anden hånd. Jeg ved godt han ikke har godt af at sidde sådan når han kun er 6 -7 uger, men alle andre stillinger græder han i.
Vi ved med sikkerhed at han har meget luft i maven, for ofte når han sidder i mine arme, så slår han spontant en bøvs, nogen gange når han vågner, kommer der også en bøvs eller en prut kort tid efter. Om natten selv om de er rolige, bruger jeg altid mellem 30-40 minutter, efter han har spist og er blevet skiftet på at få ham til at falde i søvn. Ikke fordi han ikke vil sove, men fordi han ligger og vrider sig og presser, så er der en lille pause hvor han lukker øjnene og slapper af, hvor efter han vrider og presser igen, men han bliver sjældent sur eller ked af det, og han falder i søvn til sidst, og vågner så 2 timer efter og vil have mad igen.
I og med han har meget luft i maven, arbejder vi meget på at bøvse ham, men det er han heller ikke god til. Det har jeg også nævnt i et tidligere spørgsmål. Vi har prøvet at være så ekstreme med at få ham bøvset, at vi også arbejde på højtryk om natten, det resulterede i han blev sur og ked af det, og hans natterytme blev brudt, og dagen efter var hård for os begge, så det har vi besluttet at droppe igen, selvfølgelig forsøger vi at bøvse ham, men at holde han vågen og rende rundt med ham for at tvinge dem ud, er opgivet, for så har han og vi i det mindste nogle rolige nætter.
Derudover er jeg bekymret for om han får nok mad, fordi han ikke spiser så meget pga. sin træthed, så det er en ond cirkel, da jeg også forestiller mig at sult nogen gange vækker ham igen. Det skal siges at jeg for en uge siden opdagede at min mælke ...
... produktion var gevaldigt nedsat, og han ikke havde taget nok på. Så vi er på erstatning, suppleret med den modermælk jeg kan pumpe ud.
For lige at give dig en ide om hans søvn og mad, skitser jeg lige de sidste 4 dage op. Tiderne for mad er ca. tider, da jeg bruger babykalenderen, så det er ikke helt præcis, men søvnen notere jeg tider ud for. Du vil bemærke at der er vågne perioder hvor han ikke har spist, men der har jeg tilbudt ham mad, han vil bare ikke have det, og fordi han skriger og jeg ikke kan få ro på ham. Hvis ikke der står klokkeslæt ud fra maden, er det fordi han får det når han vågner.
Søndag:
Stod op kl. 8.30
Mad ca. 40 ml modermælk
9.30 - 11.30 sov, men med små opvågninger fra 9.30-10.30.
Mad ca. 125 ml erstatning
12.30 – 14.30 sov, men med små opvågninger fra 13.15 – 13.45
Mad ca. 60 ml erstatning
Kl. 15.45 mad ca. 25 ml erstatning
16 – 16.40 sov
18.30 – 19.10 sov
Mad ca. 80 ml erstatning
21.50 – 2.05 sov
Mad ca. 75 ml erstatning
2.35 – 6.00 sov, men med uro fra 5-6
Mad ca. 100 ml erstatning
7 – 7.30 sov
Søndag = 13,30 timers søvn og 505 ml. mad
Mandag
Stod op 7.30
9 – 10 sov
Mad ca. 70 ml erstatning
11.50 – 13 summede ind og ud af søvn, men han havde været til zoneterapi fra 11-11.50
Mad ca. 100 ml erstatning
14.45 ca. 20 ml erstatning
15 – 15.30 sov
17 – 19.15 sov men med uro i starten
Mad ca. 120 ml modermælk
Fra 20-23 græd/skreg han on and off
23.15 – 02 sov
Mad ca. 75 ml erstatning
02.45 – 6.15 sov
Mad ca. 85 ml erstatning
7.40 – 8.10 sov
Mandag = 11,40 timers søvn og 400 ml mad
Tirsdag, stod op 8.10
Græd/skreg fra 8.10 – 9.50 on and off
9.50 – 12.40 sov – men jeg måtte skubbe barnevogn det meste af tiden
Mad ca. 130 ml erstatning
13.50 – 16.10 sov, men med uro og vågenhed fra 13.50 – 14.30
Mad ca. 80 ml erstatning
Kl. ca. 18.40 mad ca. 90 ml erstatning
19 – 22.30 sov
Mad ca. 75 ml erstatning
22.50 – 1 sov
Mad ca. 90 ml erstatning
01.40 – 4 sov
Mad, lidt fra både venstre og højre bryst + ca. 80 ml erstatning
5 – 6.45 sov
Mad ca. 30 ml erstatning
Tirsdag = 14,55 timers søvn og 575 ml. mad
Onsdag stod op ca. 6.45
8.15 – 10.50 sov
Mad lidt fra højre bryst og 65 ml erstatning
12.20 – 12.50 sov
13.30 mad ca. 60 ml erstatning
14.10 – 14.35 sov
Mad ca. 85 ml erstatning
16.40 mad ca. 60 ml. erstatning
17 – 17.45 sov
Mad ca. 70 ml erstatning
Gråd og skrig
20.00 mad ca. 35 ml erstatning
Fald i søvn 20.15 siddende, og jeg tro han er gået i seng for natten
Her ved jeg så ikke hvor meget søvn og mad han vil have fået sammenlagt.
Men som du kan se, så sover han ikke nok, og jeg tror heller ikke han spiser nok, og mit bud er at de 2 ting hænger rigtig godt sammen, og luften i hans mave spiller nok også en stor rolle. Men jeg har det så skidt over at staklen ikke sover og spiser mere end han gør, samtidig med at han døjer med luft i maven. Det er heldigvis sjældnere og sjældnere at vi har indtrykket af at hans gråd er af smerter, som det var for bare 1-2 uger siden, vores indtryk er at det er overtræthed.
Har du nogle råd til hvordan jeg kan hjælpe ham til at sove, og spise. Jeg har prøvet mange ting, rokken i barnevogn, få ham til at besvime af mæthed, rende rundt med ham på armene, osv. osv. en del af mine ”metoder” er beskrevet i et tidligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
Mona
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









