Annonce

Annonce

Brev:

Sengelægning og søvn


5. august 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Sengelægning og søvn

Kære Helen.

Jeg er helt ny bruger, men har af og til læst andres spørgsmål og dine svar på hjemmesiden og vil nu prøve lykken selv. Skal prøve at gøre det så kort som muligt, men det bliver nu nok lidt langt....

Vi har en søn på 5 år og en lille datter på knap 5 mdr som begge er sunde og raske og glade og alderssvarende, og alt i alt er vi godt tilfredse:-) men vi har nogle problemer omkring putning af den lille.

Vi har længe haft en fast aftenrutine som består af bad, sige godnat til far og storebror, lidt kilde-nusse-hygge på soveværelset, en lille sang og godnatamning og derefter lægges i seng med mens der endnu var små meget trætte øjne. Derefter plejede hun at falde i søvn mens hun lå og krammede en lille pude som hun også bruger om dagen i barnevognen. Af og til faldt hun helt i søvn under amning og jeg lagde hende over. Hun plejede så at sove fra kl ca 19 til kl ca 6 med omkring 3 natamninger derimellem.

Nu sker der så det at hun efter aftenrutinen bliver hun helt vågen og når jeg lægger hende er hun ude af stand til at finde ro, give slip og falde i søvn. Om dagen er der sket det samme, hun skal ofte køres eller vugges i søvn i barnevognen og vågner meget ofte op efter en halv time, lige inden den dybe ...


Annonce

... søvn træder ind. Nogle gange sover hun kun en halv time 4 gange i løbet af dagen og er derfor overtræt og pylret om aftenen, hvilket jo ikke gør putningen nemmere. Desuden er hun begyndt at vågne helt op om natten og ligge vågen, selv efter jeg har ammet.

Før i tiden kunne vi tage hende op og svøbe hende og vugge hende i søvn i armende, men nu bliver hun vred og vrider sig og skriger, hvis vi prøver det. Det skal siges at hun har haft kolik indtil ca 3 måneder og i den periode var hun jo oppe i vores arme næsten konstant om aftenen og lærte derfor at man skal have hjælp til at falde i søvn. Tror at hun nu skal lære at det er ok at falde i søvn uden rokken eller vuggen osv. Nu er hun begyndt at blive lidt pylret allerede når vi kommer ind i soveværelset som om hun ved at nu starter det dumme putterod.

Hun har fået grød og mos to gange om dagen, oven i amningen, siden hun var 4 måneder så jeg tror ikke det er fordi hun ligger og er sulten. Tror simpelthen hun ikke ved hvordan hun selv skal falde i søvn, og vi gør åbenbart ikke det rigtige for at vise hende det....

Men hvordan gør vi det?

Håber sådan du kan hjælpe os, for vi er ved at være lidt trætte, ikke mindst hende.

Mange håbefulde hilsner fra
Julie og familie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce