Brev:
Måltider - 6 mdr.

Hej Helen.
Så har jeg meldt mig ind:-) Har længe fuldt med i din brevkasse og synes nu at jeg har brug for lidt hjælp.
Jeg har en datter som fyldte 6 mdr. i går. Hun vejer 8,6 kg og er 73 cm lang så hun stortrives. Hun er altid glad og smilende og er motorisk rigtig godt med i udvikling. Hun lægger sig altid til at sove når vi putter hende. Græder stort set aldrig, så hun er på ingen måder et frustreret barn. Så jeg har ingen bekymringer omkring hendes udvikling og trivsel.
Jeg havde besøg af shpl. i går til 6 mdr. besøg og hun forvirrede mig lidt omkring mad til min datter. Er ellers enormt glad for min meget kompetente og energiske sundhedsplejerske. Katrine er flaskebarn og har fra hun var 4,5 mdr fået 2 skemåltider dagligt.
Vores dag ser således ud i store træk med lidt afvigelse i tidsplanen alt efter hvornår hun står op.
kl. 7: står op. Får flaske. Spiser ikke så meget om morgnen.
Kl. 9.45: flaske
10.00: puttes til formiddagslur. Sover 1-2 timer
kl. 12.30 Grød + frugtmos
kl. 13-13.30: Flaske
kl. 14.30-15: Puttes til eftermiddagslur. Sover 1-2 timer. Flaske når hun står op.
kl. 18-18.30: grønsagsmos
kl. 19.30-19.45: flaske
kl. 20: puttes
Hun vågner oftes kl. 6-7 og er vågen ca. 3 timer ad gangen. Efter den sidste lur er hun dog nogle gange vågen 4-4,5 time inden hun puttes for natten. Hun følger meget godt "bogen" med 10-11 timers søvn om natten og 3-4 timer om dagen fordelt på 2 lure.
Nogle dage får hun stadig en powernap inden aftensmad hvis de 2 lure i løbet af dagen har været korte, men de sidste par uger er den oftest blevet sprunget over. Hun er de sidste par uger begyndt at sove hele natten uden mad, altså 10-11 timer. Nogle nætter vågner hun dog omkring kl. 4. Hun kalder ikke mad men vil ikke rigtig falde til ro igen. Så henter jeg flasken, fordi jeg ...
... alligevel er vågnen og så falder hun i søvn med det samme efter hun har spist.
Min shpl. mener at jeg bare skal tilbyde hende vand, så hun lærer at det ikke er spændende at vågne, når hun nu sover hele natten igennem nogle dage. Hvis det bliver ved med at hun vågner omkring kl. 3-4, siger hun at så kan vi give hende en flaske inden vi går i seng kl. 22-23.
Min shpl. snakkede i går om at vi skal til at øge skemaden så hun får 3-4 måltider ved 7 mdrs alderen. Gerne starte nu på havregrød eller øllebrød til morgen. Jeg snakkede med hende om at min datter stadig ikke altid spiser 1-1,5 dl. skemad, så hun mente at min datter ikke længere skal have flaske efter sin skemad, fordi hun nok har fundet ud af at flasken kommer bagefter skemaden og så spiser hun ikke så meget. Men synes egentligt at hun spiser rigtig fint og vil det meget gerne.
Shpl. mener at jeg nu bare skulle tilbyde hende mme i kop efter måltidet. Jeg tænker bare at så får hun da ikke meget mælk i døgnet. Har også i går og i dag trukket flasken lidt længere efter skemåltidet til middag, (normalt får hun den ca. ½ time efter måltidets ende), med det resultat at hun bliver råbende og når jeg giver hende flasken spiser hun hurtigt 200 ml. Normalt spiser hun kun mellem 130-180 ml ad gangen. Om morgenen ofte kun 100 ml. Hun er ikke den store morgenspiser selvom det måske er 11-12 timer siden hun har spist, men så plejer hun at spise godt af formiddagsflasken.
Egentlig synes jeg selv at det ser fint ud nu, hvis jeg begynder at tilbyde havregrød eller øllebrød til morgen og noget til hånden til måltiderne. Og frisk frugt og frugtmos sammen med formiddags- og eftermiddagsflasken. Og selvfølgelig begynder på kød og fisk.
Kan du ikke hjælpe mig med en plan over døgnet med hensyn til måltider?
Tak for en god brevkasse.
Venlig hilsen
Stinne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







