Brev:
Meget urolig nattesøvn - dreng på 4 mdr.

Hej Helen
Elias er nu 4½ måneder fra sin fødselsdag (og præcis 4 måneder fra min termin) og vi har brug for din hjælp til at håndtere vores nætter.
Der er nogenlunde rytme på hans dage, sådan at han sover 3 lure (formiddag mellem ½ og 2 timer, middag mellem 1 og 3 timer og eftermiddag mellem ½ og 2 timer), ialt 5-6 timer i løbet af dagen. Han er nem at få til at sove, især hvis jeg lægger ham i barnevognen og kører lidt, eller vugger ham i armene og lægger ham halvsovende ned i sengen/liften derefter.
Han fik kolik en måneds tid da han var ca. 1½ måned, og fra dengang har nætterne bestået af amning eller flaske (min udmalkede mælk) hver 2. time, og min mand og jeg har derfor været nødt til at deles om natte-pasningen, så jeg kunne få bare et enkelt stræk på 4-5 timers søvn ved at gå i seng kl. 20 og så "overtage" Elias kl. 1. Det er jo heller ikke så optimalt for parforholdet at man sover hver for sig.
Da han fyldte 4 måneder havde jeg besøg af sundhedsplejersken, som mente vi burde starte med grød/vælling om aftenen, for at få ham til at sove længere ad gangen om natten, ikke mindst fordi jeg var ved at gå til af ...
... træthed.
Vi er derfor startet på grød ved 18-tiden, som han spiser mellem ½ og 1 dl af. Han får bryst resten af tiden, både dag og nat. Derudover bliver han nu også puttet i sin egen seng, som står ved siden af vores egen i soveværelset, fremfor at sove op ad mig i vores seng.
Vi putter ham ved 19.30 tiden, og han har godt kunnet klare sig uden mælk helt frem til kl. 2, hvor jeg så ammer ham. Derefter har han fået bryst 1-2 gange mere i løbet af natten. Ved 6-6.30 tiden vågner han endeligt op. Han er altså ikke så sulten om natten som før.
Men... hans søvn er fortsat meget urolig og vi må tage ham op og vugge ham med ca 1½ times mellemrum frem til kl. 2. Han er utrøstelig, og virker som om han har brug for tryghed og vuggebevægelserne i 5-10 minutter, inden vi kan lægge ham ned igen. Han tager sut både om dagen og natten, men er altså ikke sådan lige til at spise af med den - det er vores arme og omsluttetheden der virker, sammen med sutten.
Det giver med andre ord ingen af os en bedre søvn, for den er stadig lige afbrudt.
Har du forslag til hvad vi kan gøre, så hans søvn bliver bedre?
På forhånd tak!
Birgitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









