Brev:
Urolig nattesøvn, sulten om natten?

Kære Helen
Jeg er mor til en dejlig dreng på ca. 4½ måned. Ved fødslen vejede han 3800 g, og var 53 cm. Lang. Ca. 14 uger gammel vejede han 6800 g. og var 68 cm. Lang.
Jeg er klar over, at en dreng på den alder ikke kan have en fast daglig rytme, men alligevel håber jeg med din hjælp, at jeg kan få et råd med hensyn til en rytme, særligt om natten.
Som vores dag er nu vågner Mads mellem 04-06 om morgenen. Vågner han kl. 04 ammer jeg ham og forsøger at få ham til at sove. Dette ved blot at ligge ved siden af ham, men ellers ikke på nogen måde stimulere ham for derigennem at forsøge at vise ham, at nu sover man. Vågner han 05.30-06.00 hygger vi lidt i sengen inden jeg (alt efter hvornår han sidst blev ammet) enten får ham i tøjet eller ammer ham for derefter at få ham i tøjet. Omtrent 1½ time efter han er vågnet får han sin første lur, som kan oftest varer ca. 3 timer. Derefter er han vågen mellem 1-2 timer, hvor han får en flaske allomin 1, ca. 210 ml og ca. ½ time senere lidt risgrød eller æblemos, inden han atter bliver lagt ud og sover ca. 2 timer.
Efter denne lur tager han nogle dage blot en enkelt lille lur på 20-30 min inden han bliver puttet til natten mellem 18-18.30. På det tidspunkt er han så træt, at det er umuligt at trække tiden længere. Vi har ellers forsøgt, da jeg håbede det ville forlænge nattesøvnen. Når han bliver puttet får han en flaske med allomin 1, 210 ml. Denne tømmer han ofte, men er ofte sulten allerede to timer senere, hvor jeg ...
... ammer ham. Andre gange kan han sove 4 timer på flasken, men aldrig længere end det.
Det store problem viser sig om natten, hvor vi har mange nætter, hvor jeg er vågen ca. hver time. Han sover disse nætter utrolig uroligt og vågner selv hver time, hver anden time og er sulten. Disse nætter løber jeg tør for mælk og må supplere med en flaske. Jeg forsøger at trække tiden med hans sut og dette hjælper til en vis grad.
Mit indtryk er, at han er sulten og derfor sover uroligt. Jeg forsøgte derefter for nogle uger siden at starte op med vælling. Ifølge min sundhedsplejerske skulle jeg starte op med samme dosis, som han vanligvis fik i mme - altså 200 ml. Desværre førte det til, at nætterne var værre end nogensinde før og min sundhedsplejerske anbefalede at jeg stoppede igen, da hun mente, at hans mave var for umoden endnu. Sidste uge startede jeg så igen op med vælling, denne gang blot med 50 ml og resten mme. Dette gik fint, men tredje nat gav jeg ham 100 ml vælling og han fik nærmest en form for sukkerchok. Han var helt oppe at køre, arme og ben kørte som en vifte på ham og han skiftevis græd og snakkede i 2½ time. Han er normalt en utrolig veltilpas dreng, som meget sjældent græder, så jeg havde meget svært ved at genkende min lille dreng. Jeg stoppede derfor igen med at give ham vælling.
Mit spørgsmål til dig er derfor; hvad kan jeg gøre for at sikre, at Mads bliver tilstrækkelig mæt til at sove gennemsnitligt 4-6 timer i træk/nat.
Venlig hilsen
Marie Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







