Annonce

Annonce

Brev:

Forvirrer vores metode mere end den gavner?


16. marts 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Forvirrer vores metode mere end den gavner?

Hej.

Min datter er snart 9 måned og som så mange andre søger vi en løsning på for megen aktivitet i nattetimerne.

Jeg vil forsøge at gøre det kort, men føler at jeg bliver nødt til at skrive lidt om vores udgangspunkt.

Hun blev født med et Diaphragme hernie (til terminen) og var de første 3 måneder indlagt på Rigshospitalet. Hun blev opereret 3 gange, lå i respirator i flere måneder og var tæt på at dø. Der gik flere måneder før hun kunne komme op i sine forældres arme. Efter en stor indsats lærte hun at spise sin mad ved mit bryst. Denne hårde start har betydet at hun de første mange måneder blev ammet hver 2. time døgnet rundt og altid vugget i søvn i vores arme. Det er først for nylig at vi har stillet krav til putning og søvn om natten.

Hun udvikler sig tilsvarende hendes alder, på trods af hendes hårde start. Det har været 9 hårde måneder og nu har vi bare brug for at få noget søvn! Vi kan ganske enkelt ikke klare mere. Vi har stort set ikke sovet siden hun blev født.

Status er at vi har læst lidt rundt omkring og hælder nok mest til ”sov igennem uden gråd (næsten)”. Vi har lavet putte ritual og lært hende at falde i søvn i egen seng, dog imens vi sidder der. Vi er ved at bevæge os væk fra sengen, for at få hende til at falde i søvn alene i håb om at hun så ikke kræver så meget opmærksomhed i løbet af natten. Hun sover på imellem 10-20 min. Faktisk har vi ikke noget imod og side hos hende når hun falder i søvn, men vi har bare hørt at hvis hun falder i søvn alene så vil hun bedre kunne sove igennem… Hvad siger du til det?

Det som er det store spørgsmål er hvordan vi får hende til at sove længere tid i løbet af natten. For øjeblikke forsøger vi at øge intervallet mellem amningerne. Hvilket betyder at min kæreste får vores datter til at sove når hun vågner. Men hvor lang tid vi bestemmer der skal gå imellem amninger er vi i tvivl om. Det er jo lidt kunstigt. Det er jo bare noget vi bestemmer. Jeg føler lidt at hun bare vågner og ...


Annonce

... vågner indtil at hun bliver ammet. Min kæreste giver hende vand og det har vi hørt at de skulle synes var lidt uinteressant og derfor sove længere… men det sker ikke rigtig her! (hun gider ikke bruge sut). Jeg forsøger også at afkorte amningen, men det er ikke så let. Sådan ser vores nat ca. ud…

Kl. 19.00: Jeg ammer hende og derefter puttes hun af mor eller far med et fast putteritual.
Kl. 21-22.00: vågner 1-2 gange (Faren giver vand og får hende til at sove)
Kl. 22-23.00: Hun vågner og jeg ammer hende.
Kl. 23-4: Hun vågner imellem 3-10 gange. Hendes far tager hende og forsøger at holde hende hen så længe som muligt. Nogle gange bliver hun også ammet i dette tidsinterval.
Kl. 4-5: Jeg ammer hende, men hvis kl. er tæt på 5 vil hun hellere op.
Hun vågner og vil op imellem 5 og 6 (nærmest 5!)

Jeg er i tvivl om vores metode forvirre mere end den gavner.
Hvordan kan vi få nogle bedre nætter og hvordan kunne man få hende til at sove lidt længere end kl. 5?

Vi har af gode grunde ikke overskud til alt for meget gråd! Vi synes jo hun har været igennem så meget! Samtidig er jeg virkelig parat til snart at få en god nattesøvn, bare 5 timer i træk. Det er heller ikke sådan at vi bare giver efter med det samme hun lige klynker… vi ved godt at der skal noget til og at det også er for hendes skyld. Vi er også med på det omkring søvnassociationer og derfor ammer jeg hende ikke i søvn, men det er klart når jeg ammer hende om natten så sover hun jo når hun ammes og falder i hvert fald i søvn ved brystet.

Om dagen sover hun formiddagslur imellem 9-10 ca.(kun 45 min. -1 time) og så sover hun sin lange lur i barnevogn fra 13-15 (2 timer). Da vi har fjernet eftermiddagsluren bliver vi nødt til at putte hende ved 19.00 tiden. Hun er meget træt om aftenen.

Jeg håber at ovenstående giver dig en indsigt i vores problem uden at vi har skrevet for meget fyld. Vi kunne godt tænke os hjælp til at komme videre. Vi vil meget gerne snart sove lidt!

Hilsen M.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce