Brev:
Virkelig dårlig søvn

Hej Helen
Min søn er lige fyldt 5 måneder og er en kæmpe på små 11 kg fordelt på 68 cm. Hans fødselsvægt var ganske normal – 3720 g og 54 lang – men siden da er det gået meget stærkt. Indtil han blev 4 måneder har jeg ammet ham fuldt ud. Nu forsøger vi med lidt grød i løbet af dagen og vælling før sengetid.
Hannibal har aldrig sovet rigtig godt, hverken om natten eller om dagen. Vi var dog inde i en god periode for ca. 3 måneder siden, hvor han begyndte natten med et træk på 4-5 timer. Men i midten af juli slog det om, her havde han 14 dage hvor han vågnede HVER time og det eneste der kunne få ham til ro igen var hvis jeg ammede ham. I denne periode stoppede han også med at ville tage sutten. Efter 14 dage på denne måde brød der to små fine tænder frem i undermunden. Jeg åndede lettet op og tænkte at det nok var forklaringen på alt. Men jeg blev hurtigt klogere.
Siden slutningen af juli har nætterne været meget hårde. Det er ikke længere systematisk hver time. Det skal lige siges at han sover i sin egen seng, men inde i vores soveværelse. Her er et eksempel på en nat i vores hus…
- Hannibal falder i søvn efter at have fået vælling kl. 20.15
- Kl. 21.00 vågner han og græder, han bliver nusset i søvn
- Kl. 22.45 vågner han grædende. Det er ikke nok at nusse, så jeg tager ham op. Han falder hurtigt til ro, jeg lægger ham igen, men 5 min. efter er han der igen – sådan fortsætter vi indtil kl. er 00.15 hver gang falder han i søvn, men vågner hurtigt op igen. Jeg ender med at amme ham, da han ikke vil holde op med at græde.
- 00.30 Hannibal falder i søvn ved brystet
- 00.40 Hannibal vågner med falder heldigvis hurtigt i søvn efter at blive flyttet over i sin egen seng.
- 01.40 Hannibal vågner og græder, falder i søvn igen efter at bliver flyttet ind på sofaen. Han vågner hvis man lægger ham i sin egen seng…måske fordi sofaerne er koldere???
- 02.45 Hannibal vågner igen – men skal blot have dynen af sig – så sover han videre. Igen har han det måske for varmt???
- 03.30 Hannibal vågner og græder – hverken nus eller at tage ham op er nok, derfor ender jeg med at amme ham igen.
- 03.45 Hannibal er ...
... faldet i søvn ved brystet. Jeg lader ham ligge.
- 04.30 Hannibal vækker mig fordi han ligge og basker armene fra side til side og banker benene i madrassen – jeg flytter ham over i hans egen seng.
- 05.30 Hannibal vågner og græder – jeg er for træt til andet end at lægge ham til brystet. Han falder i søvn igen og sover i sin egen seng til kl. 07.15
Altså har han mange perioder hvor han blot vågner, men skal have kort hjælp til at falde i søvn igen. Lader jeg ham ligge, vågner han helt op og er svær at få til at sove igen. Amning plejer at virke, men jeg synes han er stor nok til ikke at spise op til flere gange om natten. I den sidste uges tid har han så indført en periode i løbet af natten, hvor intet kan få ham til at holde op med at græde, sommetider vare den kun 10 minutter men i nat tog det f.eks. to timer.
Det skal hertil siges, at vi har et meget fast aftenritual, så han kan fornemme at det er natten der nærmer sig. Han har putteting, men bruger desværre stadig ikke sut. Vi har afslapningsmusik spillende når han skal sove og tænder den, når han er alt for urolig om natten. Jeg har fuldt en masse gode råd fra ”sov igennem uden gråd”, men desværre uden den helt store effekt. Jeg har lavet store forkromede excel-skemaer over hans søvn for at se om der var et system. Men har intet fundet. Og er nu stoppet, da frustrationen er for stor og det kræver for meget af mig, at holde styr på om det var 9. eller 11. gang jeg var oppe med ham.
Jeg er sågar begyndt at give ham laktose fordi han havde lidt problemer med at komme af med afføringen og jeg håbede på, at det måske var det der drillede om natten. Har lige været til zoneterapi med ham og overvejer seriøst at investere i nogle sten man kan ligge under puden, som skulle hjælpe på søvnen :-)
Om dagen sover han ca. 3 gange og sammenlagt får han 4-5 timer. Men også her holder han sin mor beskæftiget – ofte skal jeg flere gange ud og skubbe barnevognen lidt. Så det længste træk han har taget siden slutningen af juli er på ca. 2½ time.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op og kan snart ikke hænge sammen mere. Tager imod alle gode råd…
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to







