Annonce

Annonce

Vores barn - de seks første år


5. november 2003

Forfatter:
Penelope Leach
Forlag:
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår:
2003
Sidetal:
560
Pris:
199
ISBN:
8761403245
Helens vurdering:
Vores barn - de seks første år

Jeg har valgt at give bogen "Vores barn - de seks første år" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Vores barn udkom på dansk første gang i 1978 og er siden blevet revideret 6 gange. Sidste opdaterede udgave er netop kommet som en hårdtindbundet billig udgave.

Vores barn er en klassiker inden for bøger om børn i alderen 0-6 år. De 560 sider med flotte farvefotos dækker over stort set alt hvad der er nødvendigt at vide om det lille barn fra fødslen til skolealderen.

Bogen kan læses uanset om man har et eller flere børn og kan også læses af bedsteforældre og andre, der har interesse i børn. Bogen er ikke en opskrift på, hvordan man skal gøre, men den giver oplysninger om det lille barn, dets behov, tanker og følelser og fortæller også om den svære opgave det kan være at være forældre.

Bogen kommer også med helt praktiske anvisninger på, hvordan man bør gøre tingene mest hensigtsmæssigt. Det kan være hvordan man holder sit barn, hvilken ble man skal bruge, hvordan begynder en amning og hvordan stoppes en amning, overgang til familiens kost, at begynde at tale, at bevæge sig, at blive renlig osv.

Bogen kan læses, for at give et indblik i barnets verden, men kan også bruges som opslagsværk omkring emner man er i tvivl om. Derudover giver bogen mulighed for at læse om lige netop det alderstrin som ens barn har.

Penelope Leach er både læge og mor og har skrevet flere bøger om børn og børns udvikling. Vores børn udkom oprindeligt i England og man kan enkelte steder godt fornemme at bogen ikke altid er relateret til Danmark ej heller ført helt ajour. Blandt andet nævnes det, at det kan være en fordel at bruge plastikbetrukne frottébukser, når barnet skal til at være renlig, hvor man i Danmark og i dag nok ville foreslå en bukseble. Det har dog ingen praktisk betydning og meningen går ikke tabt. De meget illustrative fotos synliggør på en fin måde, hvad der står beskrevet i teksten.

Jeg vil derfor varmt anbefale denne bog. Den er anvendelig i mange sammenhænge og til en fornuftigt pris. Jeg giver derfor bogen 5 bismervægte,- den er en klassiker.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce