Annonce

Annonce

Ny undersøgelse: Sådan kommunikerer vi med vores børn


13. oktober 2022


"Hvor er den fiiiiin". Mange forældre kan n​ikke genkendende til, at når vi taler med vores spædbarn, så ryger stemmeføringen op i et lettere karikeret toneleje. Det er der heldigvis en mening med, og selvom det er et universelt fænomen, så er der nogle befolkningsgrupper, som gør det mere end andre. 



Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus universitet, lavet af den ph.d.-studerende Christopher Martin Mikkelsen Cox, sætter forkus på, hvordan vi kommunikerer med små børn og hvorfor.



En mor sidder på gulvet med sit 11 måneder gamle barn. Moderen peger på en bamse og siger med høj, lys stemme: "Se bamsen! Vil du have din bamse?". Den begejstrede måde at kommunikere med sit barn på er et velkendt fænomen. Den form for kommunikation kaldes børnerettet tale (BRT). Det er en ofte intuitiv og naturlig måde at tale med barnet på, hvor den voksne taler i et højere toneleje, gør vokalerne tydeligere, taler langsommere og gør sætningerne mere melodiøse.



De fleste af os taler på denne måde, uden overhovedet at tænke over det, og vi kan ofte slet ikke forestille os, at vi skulle tale til et spædbarn på en anden måde, det er helt utænkeligt, at vi ville tale med en naturilg røst og alvor i stemmen.



Flere teorier forklarer, hvorfor vi taler på denne måde - blandt andet, at det er med til at gøre, at børn lærer sprog hurtigere:



- Den tydelige vokal-artikulation er meget effektiv. Når vokalerne udtales tydeligt, så er det lettere for barnet at tilegne sig dem.



- Det højere toneleje er med til at fange barnets opmærksomhed, barnet får l lettere ved at lytte og kikker på den voksnes ansigt, når vi taler.



- Den melodiøse tilgang ...


Annonce

... gør, at vi kommunikerer følelser og intentioner langt bedre. Det giver os forældre mulighed for at vise vores barn, at vi f.eks. er glade og begejstrede og på den måde kommunikere det, vi gerne vil kommunikere til vores barn - selvom barnet endnu ikke forstår ord.



Christopher Cox´ forskning



Forskerne har syntetiseret resultater fra studier af ikke mindre end 36 sprog, og flere træk går igen på tværs af sprogene - fællesnævnerne er især tonehøjde, langsommere artikulation og mere melodiøse sætninger. 



Men, selvom der er mange gennemgående træk ved den globale børnerettede tale, så er der alligevel forskel på, hvor "overdrevent" den børnerettede tale er. Forskerner har undersøgt, hvor højt tonelejet er imellem de 36 sprog, og hvor tydeligt vokalerne udtales. Og her er det tydeligt, at engelsktalende lande scorer højt, og de svenske omsorgspersoner følger med. Danmark scorer højt på et højere toneleje, men scorer faktisk lavt på, hvor tydeligt vi udtaler vokaler, til trods for at vi er et land med mange vokaler i vores sprog. 



Undersøgelsen viser også, at I takt med at børnene tilegner sig sprog, så skruer vi ned for den børnerettede tale. Det gælder tonelejet og hvor hurtigt, man taler til sine børn. Melodien i stemmen holder forældre dog fast i og den forbliver stabil indtil 3 års alderen. Så børnerettet tale er meget dynamisk, og forældre tilpasser deres lydegenskaber til barnet, så barnet stadig har gode muligheder for at lære sprog. 



Undersøgelsen er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Human Behaviour, hvor du kan finde den videnskabelige artikel.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce