Annonce

Annonce

White Noise - fordele og ulemper


6. maj 2020


Hvad er White Noise



White noise eller hvid støj​/hvid lyd er beroligende lyd. Det er forskellige lydfrekvenser, der er kombineret på en ensartet måde, så der ikke er nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Det er en susende lyd som minder lidt om lyden af f.eks. en støvsuger eller føntørrer.. Idéen er at skabe lidt den samme lyd, som når vi står og holder den lille i armene og siger ”ssshhh”, så laver man på den måde også en hvid lyd. Man kan downloade en app, med forskellige beroligende lyde.



Virker beroligende



Der er lavet flere undersøgelser som viser, at hvid lyd virker beroligende på rigtig mange nyfødte. Hvis man introducerer barnet for hvid lyd ret hurtigt efter fødslen, så vil spædbarnet holde op med at græde og falde til ro, når man afspiller den konkrete hvide lyd. Spædbørn finder på samme måde også ofte ro ved f.eks. hjertelyd og livmoderlyd, som er naturilgt genkendelige efter tiden i mors mave. Du kan finde flere filmklip på nettet, hvor man kan se et lille spædbarn græde og så tændes der for hvid lyd og barnet falder til ro med det samme…



Blokerer for andre lyde



Der er også lavet undersøgelser, som viser, at hvid lyd kan blokere andre udenomslyde. Det betyder, at hvis I f.eks. bor tæt på en trafikeret vej eller hvis I har ældre børn, som leger, løber rundt og naturligt kommer med forskellige høje lyde og udbrud, så kan det, at den lille ligger og lytter til hvid lyd hjælpe med til at lukke af for de omgivende lyde. Hvis lyd kan på den måde blokere for andre omkringværende lyde...



Hvilke overvejelser skal man gøre sig



Hvis man som forældre vælger at bruge White Noise, så er der nogle ...


Annonce

... overvejelser, som er vigtige at have med sig:



- Det er vigtigt, at I sikrer jer, at lyden ikke afspilles så højt, at det faktisk kan skade barnets ører. Baret skal helst ikke ligge med en app (telefon) tæt på ansigtet, og man skal ikke begynde at give barnet høretelefoner eller lignende på. I USA anbefales det, at bamser og lignende som kan afspille hvid lyd og andre beroligende lyde anbringes 5-7 meter væk fra barnet… (hvilket faktisk vil gøre det svært at lade bamserne være på et dansk børneværelse). Den anbefalede støjgrænse er 50 db. Og man skal være opmærksom på at nogle af de bamser og apps osv. der er udviklet til børn, faktisk overstiger dette.



- Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle børn er glade for hvid lyd. Nogle børn falder faktisk ikke til ro ved det, og så skal man ikke bruge det.



- Der er også nogen som mener, at for meget brug af hvid lyd kan påvirke barnets sprog- og taleudvikling. Når børn skal lære at tale, så er det vigtigt, at de hører andre tale og andre bruge sproget, og hvis barnet ofte lægges til ro med hvid lyd, som skærmer fra den småsnakken som forældre og ældre søskende kan have, så kan det påvirke den sproglige udvikling.



- Nogle børn bliver også uhensigtsmæssigt afhængige af den hvide lyd. De kan kun sove, hvis der hele tiden er hvid lyd tilgængelig. Derfor er det rigtig godt,hvis man kan undgå at have tændt for hvid lyd i flere timer eller i al den tid, hvor barnet sover. Det vil være godt, at I som forældre slukker for lyden, når jeres barn først er faldet i søvn. Den hvide lyd bør ikke køre hele tiden, men kan f.eks. bruges som indslumringsmiddel…



Med ønsket om god søvn :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce