Annonce

Annonce

Pseudotvillinger


22. januar 2020


Jeg får jævnligt spørgsmål omkrin​g pseudotvillinger; men hvad betyder det egentlig at være pseudotvilling? Har det nogen betydning for børnenes udvikling? Er der nogle fordele.. nogle ulemper? Hvad skal du generelt overveje...



Pseudotvillinger - hvad er det



Når søskende bliver født med kort afstand - det vil sige med mindre end 18 måneder imellem sig, så kalder man det pseudotvillinger. Man kan enkelte gange opleve søskende bilve født med kun 9-10 måneders mellemrum, men det sker sjældent. De kræver ofte, at mor ikke ammer - fordi amning udsætter ægløsning og/eller at barn nummer to bliver født for tidligt. Det sker dog jævnligt, at søskende bliver født med 12-18 måneders mellemrum.



Forskel på piger og drenge



Generelt vil piger ofte være lidt mere hjernemæssigt modne end drenge. Undersøgelser viser, at piger hurtigere end drenge vil kunne modtage en kollektiv besked og derfor f.eks. ofte er "skoleklar" før drenge er. Det handler om, at drenges hjerner ikke danner Myelin i samme mængde og lige så tidligt, som pigers hjerner gør - myelin sidder omkring nervecellernes ledninger og er en forudsætning for, at der kan sendes elektriske signaler mellem nervecellerne.



Denne forskel har betydning, når børn bliver født med kort aldersforskel. Hvis drengen fødes først og pigen som nummer to, så vil de to udviklingsmæssigt ofte nærme sig hinanden ret hurtigt. Lillesøster vil ofte kunne indhente storebror udviklingsmæssigt, når de når til sen børnehavealder eller omkring skolestart.



Hvis storesøster er den ældste, vil lillebror ofte først indhente hende udviklingsmæssigt, når de bliver teenagere. Nogle gange vil aldersforskellen kunne virke større end den reelt er, og det betyder, at børnene måske ikke vil opleve sig selv som pseudotvillinger, selvom de aldersmæssigt ligger meget tæt.



Hvis man får to drenge, så vil disse ofte blive tætte, men der vil også være en stor sandsynlighed for, at de konkurrerer rigtig meget. Nogle gange ser man, at den ældste bliver tilbageholdende - fordi han kan føle sig ekstra presset - og den yngste bliver mere udadvendt.



Hvis man får to piger, som ligger tæt på hinanden aldersmæssigt, så vil de ofte også konkurrere. Nogle gange kan rollefordelingen mellem dem være svær at finde, og man kan risikere, at den yngste overhaler den ældste, hvilket godt kan give ekstra udfordringer. Nogle gange vil den ældste pige bliver mere indadvendt, og den yngste blive mere spontan.



Forskel i personlighed



Personlighed spiller også ind. Hvis den ældste er meget forsigtig, stille, ofte trækker sig, skal se tingene an, fornemmer og føler sig lidt frem - og den yngste er mere stridbar, viser langt mere temperament, gør tydeligt opmærksom på sine behov osv. så kan den yngste godt komme til at fylde ekstra meget, når aldersforskellen ikke er ret stor. 



Her kan den ældste have brug for at du træder ind, sætter ord på og hjælper ham eller hende med at få plads. Er det modsatte tilfældet, kan det være nødvendigt, at du hjælper den yngste med at komme til orde...



Udver at ens nummer i søskendeflokken kan spille ind på, hvorvidt man lærer at trække sig, giver plads til den anden, eller bliver mere åben, spontan, udadvendt, så spiller personligheden hos det enkelte barn naturligt også ind på deres indbyrdes forhold. 



Konflikter de første par år



De første ca. 3 år ...


Annonce

... vil børn, som er født med kort interval, ofte have en del konflikter. Når man er under 3 år gammel, så har man naturligt meget svært ved at give plads til andre og har svært ved at dele andre - det gælder både dele opmærksomhed, dele mor og far og dele legetøj. Og det giver naturligt nogle svære situationer i hverdagen, hvor der er brug for, at du som forælder hjælper børnene med at dele, tage hensyn til hinanden, lytte til hinandens behov - og hvor du som forælder skal forsøge at imødekomme dem begge og deres behov hver især. 



I takt med at børnen bliver ældre, så vil de naturligt ofte få mere og mere glæde af hinanden og kan lege mere sammen. Når den yngste bliver 3-4 år gammel, så vil han eller hun være bedre til at sætte ord på sine tanker og følelser, evnen til at lege sammen og lege forskellige roller udvikles og dermed også glæden ved at lege med sin storesøster eller storebror, som ligger tæt i alder. 



Jo ældre børnene bliver, jo mere udlignes deres alder og deres udviklingsmæssige forskelligheder. Der kan naturligt stadig være forskel i deres personlighed og temperament, men har du hjulpet børnene med at håndtere konflikter, lytter til og være der for hinanden de første år, så er der god grobund for at de kan blive rigtig gode legekammerater og gå til flere ting sammen - også i fritiden - i takt med at de bliver ældre.



Ekstra opmærksomhed og tid



Jo yngre børnene er, jo kortere aldersinterval, der er mellem dem, jo mere vil det kræve af jer forældre. Når man er under 18 måneder gammel, så kræver man naturligt rigtig meget opmærksomhed. Man har rigtig meget brug for mors og fars hjælp. Der er ikke ret meget, som man kan klare selv. Derfor skal du som forældre være klar på, at to børn som begge skal hjælpes med at spise, med at få bad, med at tage sko og flyverdragt på, med at få skiftet ble osv. kræver rigtig meget tid og oveskud - og de har samtidig også brug for din opmærksomhed, brug for at du ser dem, kysser, krammer, deler oplevelser, er der for dem...



Når det så er sagt, så kan det også nogle gange være en fordel, at børnene ikke kan vente. Når man ikke er mere end 18 måneder gammel, så kan man ikke modtage en besked som, "nu må du lige vente lidt", eller "nu må du lige selv..." - du er nødt til at hjælpe. Var dit barn 2.5 år villle du måske hyppigere sige disse sætninger, men det kan du ikke til en halvandet årig. 



Derfor skal du som forældre indstille dig på, at I skal være rigtig meget omkring begge børn - både den lille ny og også storebror eller storesøster, som max er 18 måneder gammel. Det er altså en stor opgave for jer forældre - men det kan være guld værd, når børnene bliver i stand til at kunne flere ting selv. 



Glæden ved at være sammen som familie



I takt med at børnene bliver ældre - og netop ofte følges aldersmæssigt ad, så giver det jer mulighed for at lave mange ting som familie. I kan gå til fritidsaktiviteter sammen, rejse sammen, læse de samme bøger højt, gå i biografen sammen, spille brætspil sammen osv. Selvom børn naturligt skal mødes hver især, som de er, og med de personligheder og forskellige interesser de har, så er det også dejligt nogle gange at kunne lave noget sammen - uden at skulle tage særligt hensyn til, at "en er for lille", og "en er for stor". 



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce