Annonce

Annonce

Når angst påvirker dit barns hverdag


4. juni 2014

I forlængelse af min artikel ”Børn og ang​st”, om børns normale frygtformer, kommer her en artikel om nogle af de angstformer, som børn kan have.

De fleste børn, unge og voksne vil i perioder opleve angst – det kan være angsten for mørke, hunde, tordenvejr eller måske præstationsangst. Det kan være generende, men det er ofte ikke noget, der hæmmer vores hverdag. Nogle gange sker det dog, at børn har en angst, som påvirker barnets hverdag og dermed hele familiens hverdag.

Her kan du læse om nogle af de former for angst, som børn kan have.

Separationsangst

Dette er angsten for at du forsvinder – ”er du her også i morgen?”. Det er angsten for at være alene, at barnet f.eks. ikke tør være alene på værelset, men vil være i samme rum som dig. Eller at dit barn ikke tør være alene i huset, imens du er i haven. Dit barn kan blive dybt ulykkelig, hvis det oplever at det er adskilt fra jer forældre. Barnet kan også have en overdreven bekymring for at der skal ske jer forældre noget. Eller at der skal ske barnet selv noget, som gør at det skal adskilles fra f.eks. mor og far.

Alle børn har perioder, hvor de har separationsangst, som en helt naturlig del af deres udvikling. Det hører med til en sund tilknytning, at barnet også skal slippe sine forældre i perioder og at dette kan være svært. Der skal derfor være tale om vedvarende og overdrevne symptomer, før man kan tale om en behandlingskrævende separationsangst.

Generaliseret angst

Dette er ”men mor, hvad nu hvis…?”. Her er der tale om en overdreven bekymring eller angst for noget, der skal ske, eller overdreven bekymring for noget, der tidligere er sket. Barnet er nervøs og vedvarende bekymret for alt muligt, følelserne er ikke knyttet til en bestemt situation eller ting. Barnet vil ofte have fysiske symptomer, som ondt i maven, ondt i hovedet og barnet kan virke stresset. Nogle opfatter børn med generaliseret angst som ”perfektionistiske” – hvis ikke alt er perfekt, så viser barnet angst.

Samtidig med at barnet har ”generaliserede angst”, kan det også få det, man kalder for undgåelsesadfærd. Symptomerne på generaliseret angst er tanker (bekymringer) og følelser (fysiske), mere end det er adfærd. Men barnet kan godt få undgåelsesadfærd sammen med den generaliserede angst – ”jeg vil ikke derhen!”, hvor barnet f.eks. på grund af sin angst, forsøger at slippe for at komme i f.eks. børnehave eller i skole. Det er i disse situationer sjældent tale om, at der er problemer i institutionen, men mere om den ”stress-følelse”, som opstår i barnet, når barnet skal skifte mellem at være hjemme og skulle af sted. Det er svært for barnet at skifte situation, fordi barnet føler, at det kræver en eller anden form for præstation, og da børn med generaliseret angst gerne vil gøre alt så korrekt som muligt, så bliver barnet angst for det, som nu skal ske.

Obsessiv Compulsive Disorder – OCD

Dette er tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker kan f.eks. være ting barnet forestiller sig, ting som gør barnet bange og urolig, og de tanker, som barnet har, vender tilbage igen og igen. Tvangshandlinger er, når barnet er nødt til at gøre en bestemt handling, som reaktion på en ...


Annonce

... tvangstanke.

Det er normalt at børn i perioder tænker meget over forskellige ting, og at de også stiller mange spørgsmål om de store ting i livet, som f.eks. ”hvor kommer vi fra?”, ”hvad sker der, når man dør?”. Og spørgsmål som disse kan godt fylde meget hos børn, uden at det er tvangstanker. På samme måde kan børn også have en adfærd, der minder om tvangshandlinger, uden at det er tilfældet – det kan f.eks. være regler om, at man ikke må træde på stregerne mellem fliserne, eller at man skal gøre ting i en bestemt rækkefølge.

Social fobi

Dette er overdreven generthed og angst for at være samen med andre mennesker, angst for, hvad andre vil tænke om en. Barnet vil føle sig forkert, være bange for at blive afvist. Barnet kan føle, at andre mennesker ser barnet som svag, nervøs, ser mærkelig eller forkert ud, siger forkerte ting.

Det er helt normalt, at børn kan være tilbageholdene i nye situationer, at barnet har brug for lige at se tingene an, brug for at studere lidt på afstand. Man kan sagtens af natur være lidt mere tilbageholdende og også føle sig lidt utilpas i nye situationer, men stille og roligt skal denne generthed aftage, barnet skal slappe af og nyde det, der sker omkring barnet, og barnet skal kunne deltage i de aktiviteter der er.

Et barn med social fobi vil ofte være anspændt i en time eller nogle gange dagevis op til en situation, som barnet frygter. Og når barnet er sammen med andre, så vil barnet ikke være i stand til at gøre, som de andre børn gør. Et barn med social fobi vil ofte have det rigtig svært. Det er svært for barnet at få venner, det er svært at tage kontakt til andre og barnet vil ofte melde afbud til fødselsdag, fester osv.

Enkelfobi

Denne form for angst minder meget om social fobi bortset fra, at der ikke er tale om sociale situationer eller præstationssituationer, men derimod om angst for en bestemt ting eller situation. Barnet vil ofte undgå den bestemte ting eller situation, og udsættes barnet for møde med det, barnet frygter eller det frygtede sted, vil det kunne udløse ekstrem angst hos barnet, hvor man kan se, at barnet får det fysisk dårligt. Barnet vil i denne situation ofte give udtryk verbalt ”mor, jeg er bange!”.

Hvad kan du gøre?

Hvis du er bekymret for dit barn, hvis du vurderer, at dit barns angst ikke er alderssvarende, og/eller at dit barns angst har stået på gennem længere tid. Hvis du oplever, at dit barns angst påvirker jeres hverdag, og du begynder at indrette hverdagen efter, at dit barn ikke skal reagere med angst – måske uden egentlig at tænke over det, så drøft det med jeres læge. Det er vigtigt at hjælpe børn, som viser tegn på angst.

Dit barn behøver ikke være så sygt, at det har brug for behandling på en psykiatrisk afdeling, men barnets angst kan godt fylde så meget, at barnet og I forældre stadig har brug for hjælp. Første skridt på vejen er at tale om det, henvende jer til lægen eller kontakte kommunens PPR – pædagogisk psykologiske rådgivning.

Vær opmærksom på, at der findes flere muligheder for at få rådgivning og du kan læse mere og finde flere råd om børn og angst hos Angstforeningen og Angstklinikken, Psykologisk Institut Århus Universitet.

Håber dette hjælper lidt videre.

Bedste hilsner
Helen


Annoncer

Produktnyheder



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annoncer

Annonce