Annonce

Annonce

Ingen bomuldsstrømper i Gore-tex støvler


21. november 2012

Den kolde tid er over os og det betyder flyverdragter, vinter​støvler og behov for at blive holdt godt varm og tør. Rigtig mange vinterstøvler til børn har en såkaldt Gore-Tex membran og det er rigtig godt. Det hjælper nemlig dit barn til at have varme og tørre fødder - men det er dog ikke lige gyldigt, hvilke strømper dit barn har på, hvis tex-membranen skal virke.


Hvad er Gore-Tex?


Gore-Tex er en polytetraflourethylen membran. Den er ultratynd og placeres i støvlen midt mellem foer, beskyttelseslag og overlæder. Der vil normalt være et beskyttelseslag på begge sider af membranen. Disse beskyttelseslag forhindrer at membranen bliver slidt eller ødelagt, når støvlen f.eks. får et naturligt knæk i overlæderet, når den bøjer under gang. 


Hvordan virker Gore-Tex membranen?


Membranen er semipermeabel, hvilket betyder at den er halvgennemtrængelig. Den tillader vand i form af damp at passere, mens vand i dråbeform holdes ude. Det betyder at damp fra fødderne, damp der kommer indefra kan komme ud, men vand på ydersiden, holdes ude, da det kan ikke trænge igennem støvlen. Der er altså en dobbeltfunktion, når man vælger støvler med Gore-Tex membran - fødderne har mulighed for at ånde, samtidig med at støvlerne er vandtætte. 


Findes der andre tex-membraner?


Ja, der er støvler med forskellige tex-membraner, der i lighed med Gore-Tex er vandtætte og åndbare. Der gælder samme retningslinjer for støvler med disse tex-membraner.


Hvorfor skal fødder holdes varme og tørre?


Det er rart for børn at have varme og tørre fødder. Børn i vuggestue og børnehave, er ofte ude hver dag og det er vigtigt at de har fodtøj på, der er behageligt. Når de står stille og det er koldt, så skal fødderne holdes varme. Når de bevæger sig, løber og leger, så vil de naturligt svede på fødderne og de skal kunne komme af med sveden uden at føle sig kolde. Og når de går igennem sne og sjap, så er det vigtigt at der ikke trænger fugt og kulde ind til deres fødder.


Varme og tørre fødder har betydning for vores velbefindende. Fryser vi først på fødderne, så fryser vi ofte på hele kroppen.


Hvordan er Gore-Tex støvler foret?


De fleste Gore-Tex støvler er foret med kunststof. Det gør at fugt og damp fra fødderne bedre transporteres ud gennem membranen. På den måde holdes fødderne varme og tørre.


Samtidig giver det den fordel at fodtøjet kan ...


Annonce

... bruges både inde og ude - det føles ikke for varmt, når man er inde, og det føles ikke for koldt, når man er ude. Den tynde foring, sammen med Gore-Tex membranen, er med til at sikre at fødderne er tilpas tempereret. En vigtig detalje, når man f.eks. har børn der går i skole og hvor man ikke tager fodtøjet af i timerne, men har støvlerne på hele dagen, både inde og ude. Eller de yngre børn, der har støvlerne på både på legepladsen og når de er med i supermarkedet, sidder i bilen eller hopper i sne og sjap. Støvlerne skal kunne bruges til det hele.


Hvordan tørrer jeg Gore-Tex støvler?


Støvler med Gore-Tex tåler normalt høje varmegrader og kan derfor sagtens tåle at komme i varmeskab, som mange institutioner bruger. En støvle lavet af læder, kan normalt ikke tåle helt så meget varme, som en støvle lavet i stof eller andet materiale. I mange børnestøvler kan man tage indlægssålerne ud og det kan være en god idé at gøre dette dagligt, så støvlerne "får luft".


Hvorfor har strømper betydning i Gore-Tex støvler?


For at membranen skal virke, så er det vigtigt, at strømperne er svedtransporterende - det vil sige strømper i uld eller strømper i polyester, polypropylen eller polyacryl (kunststof). Når du vælger strømper i uld eller kunststof, så kan de transportere fugten væk fra fødderne og ud til membranen.


Giver du dit barn en bomuldsstrømpe på i en Gore-Tex støvle, vil bomulden suge sveden og dampen fra barnets fødder. Det vil have en begrænset svedtransporterende evne og det betyder at barnets fødder vil være våde og derfor hurtigt blive kolde. En bomuldsstrømpe vil hurtigt blive mættet med damp og sved, og når du tager støvlerne af barnets fødder, vil du tydeligt kunne mærke at strømperne er fugtige. 


En bomuldsstrømpe kan, netop når den bliver våd, irritere barnets hud, det kan give vabler og andre gnavesår.


Har dit barn støvler med Tex-membran så:


- Brug altid strømper i uld eller polyester (kunststof). Brug som udgangspunkt ikke bomuldsstrømper.


- Giv dit barn skiftestrømper med, hvis det bruger strømper i 100% bomuld. Det vil være godt, hvis bomuldsstrømperne kan skiftes ca. hver anden time 


- Vælg stømper der ikke er alt for tykke. Hvis sokken er meget tyk, vil det være sværere for membranen at virke. Vælg i stedet netop uld eller kunststof, som er vameisolerende materialer.


God vinter!


Kærlig hilsen


Helen


Annoncer

Produktnyheder



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annoncer

Annonce