Annonce

Annonce

Drenge i prinsessekjoler - skal du sætte grænser?


11. juli 2012

Forleden skrev en mor til mig, fordi hun var bekymret for sin​ søn, der var glad for at lege med kjoler og klæde sig ud som pige. Næsten samtidig kom en undersøgelse lavet af TNS Gallup for Berlingske, som viser at hver 3. forældre er bange for at deres drenge kan blive kønsforvirrede og i sidste ende homoseksuelle, hvis de f.eks. går med kjole. På forsiden af Berlingske var der i går et billede af Herbert på 3 år, som er glad for at lege med kjoler og jeg mødte Herbert i går aftes i Aftenshowet på DR1. En sød 3 årig dreng, der med sin blå kasket kaldte sig "Emil fra Lønneberg" - for Herbert leger og han har mange roller i sin leg ...


Rollelege


Børn elsker at lege og noget af det børn især fra 3 års alderen begynder at bruge rigtig meget tid på er rollelege. I denne leg ligger en historie og barnet påtager sig naturligt en rolle for at lege historien eller fortællingen. Legen handler om et bestemt emne, det kan være at barnet leger læge - hvor rollerne så skifter mellem at man er læge, patient, barn eller voksen. Rollelege kan også være fantasilege, hvor barnet leger prinsesse, ridder, drage eller ligennde. Alle roller har forskellige værdier og styrker og det giver barnet mulighed for at afprøve forskellige ting - f.eks. autoritet, kontrol, omsorg, forhandling osv. 


Børn leger rollelege og eksperimenterer med forskellige roller, fordi de har en naturlig lyst til at finde ud af hvordan de selv fungerer og hvordan de kan påvirke andre omkring dem. De leger rollelege alene, men også meget ofte sammen med andre, og nyder at afprøve forskellige roller sammen med andre.


Nogle rollelege ser vi som "pigelege" og andre som "drengelege". Det er i vores samfund, vores kultur mest anset at piger leger prinsesse, barbie, leger med dukkehus osv. Hvor drengene forventes at lege betjent, brandmajor eller spiderman. Men det er naturligt at børn også leger det modsatte køns roller og når børn gør dette, så kan de godt skelne. Herbert, der elsker at have kjole på, ved godt at han ikke er en pige, han kan sagtens skelne, ligesom piger der leger med dukker også godt ved at de ikke er mødre, men at det er en rolle de leger.


Drengepiger og tøsedrenge


Vi er særligt bekymrede, når drenge leger pigeleg. Det bekymrer os, når drenge leger prinsesse, leger med dukker og klæder sig ud som fin dame eller leger damefrisør. Vi synes derimod det er en super sej og frisk pige, hvis hun leger "drengeleg". Det er okay at kunne sige at man har en pige, der kun vil gå i bukser eller som elsker at klatre i træer og som spiller fodbold. Hun er en rigtig "drengepige" siger vi med stolthed i stemmen. Men kommer der en dreng, der bestemt ikke har lyst til at spille fodbold, som ikke klatrer i træer, men som hellere vil gå i kjoler og leger med perler og glimmer, så er det en "tøsedreng" ... Og hvorfor egentlig? Er der forskel og behøver der være forskel?


Forskerne er ikke enige og har diskuteret drenge og pigers leg igennem mange år. Nogle siger at drenge og piger leger forskelligt og bør lege forskelligt, fordi piger leger med roller, der lærer dem at håndtere det at være en familie. De forbereder sig til at blive gift, få et barn og være mor. Hvor drengenes leg derimod handler om at udvikle redskaber der gør dem i stand til at varetage jagt og krig. Der er forskel på piger og drenge og derfor er der også forskel på drenge og pigers leg. Andre siger at det i vor tid er særlig vigtigt at børn leger både drenge og pigelege, for det gør dem langt mere kreative og innovative og det har vi brug for. Børn skal kunne finde nye løsninger og turde gå nye veje og det lærer de blandet andet ved at lege forskellige rollelege.


Sådan sætter du grænser


Mange forældre fortæller mig, at de ofte synes det er svært ...


Annonce

... at sætte grænser for deres børns leg. Må man overhovedet sætte grænser og hvordan påvirker det f.eks. ens søn, hvis han ikke får lov til at tage kjole på i børnehave? Nogle forældre vælger at lade deres børn vælge selv, mens andre forældre helt forbyder deres drenge at gå med kjole.


Min holding er, at børn ikke "tager skade" af at lege med det modsatte køns legetøj eller gå i tøj, som man normalt forbinder med det modsatte køn. Derfor ville jeg ikke være bekymret, hvis min dreng gik med kjole.


Samtidig mener jeg, at man som forældre sagtens kan sætte grænser, hvis man føler, at der er behov for det. Hvor grænsen går afhænger helt af den enkelte familie og de "spilleregler" som gælder der. Dette kan sammenlignes med, at man i nogle familier lægger større vægt på f.eks. bordmannerer og det at "sige pænt goddag" end i andre. I nogle familier er det helt naturligt at børnene leger nøgne på stranden mens andre forældre der kræver at børnene har badetøj på.


Alle disse regler er individuelle og der er ikke noget, som er mere "rigtigt" end andet og man kan som forældre sagtens lære sit barn om normer og sociale spilleregler uden at man "begrænser" eller "undertrykker" det. Hvis man f.eks. synes, at det er helt fint at ens dreng leger med kjoler hjemme, men at han ikke må få den på i børnehave eller til rund fødselsdag i familien, så kan man sagtens lærer ham det.


Det handler om, at man respekterer barnet og barnets glæde ved f.eks. at lege med kjoler. Det er vigtigt at grænserne sættes med anerkendelse for barnet. Det betyder at barnet ikke må føle sig "forkert", for det handler om selvværd og noget af det vigtigste og største vi kan give vores børn er et højt selvværd.


Lad os kigge på et tænkt men praktisk eksempel. Herbert leger med kjoler og har fået lov til at få sin kjole på i børnehave. Nu skal familien til guldbryllup og mor og far vil gerne have at Herbert tager sine pæne bukser og hvide skjorte på. Herbert siger dog, at han gerne vil have sin lilla kjole på. Hvad gør Herberts forældre så? Skal de lade ham tage kjolen på eller skal de sætte grænser?


De kan vælge begge dele, men hvis de gerne vil lære Herbert, at man nogle gange skal følge visse regler er der her en god mulighed for det. Jeg vil råde dem til først at anerkende Herberts ønsker og følelser, så han ikke føler sig "forkert". Far kunne f.eks. sige "jeg kan godt forstå, at du er glad for din kjole og at du gerne vil have den på. Den er også rigtig flot". Herefter kan far fortsætte og forklare spillereglerne i den nuværende situation: "Nu skal vi til guldbryllup og så skal man tage sit gyldbryllupstøj på. Far har også taget sine yndlingsbukser af og taget slips på. Det skal man, når man skal til guldbryllup. Du kan tage din kjole på igen i morgen". 


På denne måde har Herbert fået en kort og let forståelig forklaring og er samtidig blevet anerkendt. Nu vil du måske tænke, at det finder Herbert sig da ikke i og at nu vil han protestere vildt. Det er muligt og der skal naturligvis være plads til hans frustration, men generelt kan børn sagtens finde ud af, at der gælder forskellige regler, når man er hjemme, i børnehaven, på besøg hos andre og til familiefest.


Så med anerkendelse og korte, klare forklaringer kan du sætte de grænser du ønsker dit barn skal lære. Herbert behøver altså ikke en lang forklaring om, hvorfor samfundet er skruet sammen på en sådan måde, at vi som forældre helst ser, at han ikke tager kjole på til guldbryllup. Hvilke grænser du vælger at sætte er helt op til dig.


Helen


Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annoncer

Annonce