Annonce

Annonce

Vaccination af spædbørn mod rotavirus diarré


3. maj 2009

Kan man vaccinere spædbørn mod diarré?

I dag er det muligt at b​eskytte dit barn mod den alvorligste form for spædbarnsdiarré, rotavirus infektion. Hvis du lader dit barn vaccinere inden det fylder 6 måneder, vil barnet kunne undgå 98 % af alle alvorlige tilfælde af rotavirus infektion. Rotavirus vaccine gives som dråber i munden, dit barn skal altså ikke stikkes yderligere. Første dosis skal gives inden dit barn er fyldt 12 uger. Tal med din læge om forebyggelse mod rotavirus infektion.

Hvad er rotavirus infektion?

Rotavirus infektion skyldes smitte med et virus, rotavirus. Stort set alle børn smittes med rotavirus inden de fylder 2 år. Det er meget forskelligt hvor syge børn bliver af rotavirus infektionen i den uges tid sygdommen normalt varer. Infektionen kan variere fra helt milde tilfælde, til så alvorlige tilfælde at dit barn må indlægges. Rotavirus infektion ses hyppigst hos de mindre børn, mellem 6 – 24 måneder. Børn kan meget nemt smittes med rotavirus infektion flere gange, men de første gange er næsten altid de værste.

Smitter rotavirus?

Rotavirus er ekstremt smitsomt. Er der først et barn i institutionen der er smittet, bliver resten af institutionen også meget nemt smittet. Grundig håndvask og afspritning af puslebord er langt fra nok til at undgå spredning af rotavirus . Da der typisk går et par dage fra barnet er smittet til symptomerne ses, er det svært at undgå at smitte andre.

Hvilke symptomer er der ved rotavirus infektion?

1-2 dage efter smitte kan dit barn få kraftig diarré, opkastninger, mavesmerter og feber. Sygdommen varer typisk ved i omkring en uges tid. Langt ...


Annonce

... de fleste gange rammer det børn mellem 6 – 24 måneder, men dit barn kan sagtens blive syg efter det er fyldt 2 år. Den hyppigste og mest alvorlige følge af rotavirus infektion er væskemangel (dehydrering).

Hvad skal man holde øje med?

Hvis dit barn har mange opkastninger og diarré, kan der i løbet af timer udvikles alvorlig væskemangel (dehydrering). Det er derfor utrolig vigtigt at holde øje med, om dit barn får tilstrækkelig med væske. Læg mærke til om dit barn vil drikke, om dit barn tisser mindre eller om bleen forbliver tør eller blot mindre tung. Tørst og uro er de første tegn på væskemangel, derefter vil dit barn blive tiltagende træt og slap. Munden bliver tør og øjnene kan blive indfaldne.

Hvordan behandler man rotavirus infektion?

Rotavirus kan ikke behandles, man må blot vente på at infektionen går over af sig selv. Hvert år er der dog 10.000 familier der tager kontakt til lægen på grund af et barns rotavirus infektion. 1.000 børn lider så meget af væskemangel (dehydrering) , at de må indlægges og behandles for væskemanglen med sonde eller drop.

Vil du beskytte dit barn mod rotavirus infektion, skal du tale med din læge.

Rotavirus infektion medfører diarré, opkastning, feber og mavesmerter

Rotavirus infektion er en yderst smitsom sygdom der rammer stort set alle børn under 2 år

Det er nu muligt at vaccinere dit barn mod rotavirus infektion, dit barn skal ikke stikkes men have første dosis mikstur inden det bliver 12 uger.


Sanofi Pasteur MSD ApS har medvirket i tilblivelsen af denne artikel.


Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce