Annonce

Annonce

Sponsoreret artikel

Må børn gå i brugte sko?

Dato: 19. november 2018

Man sparer både miljøet og pengepungen for meget, når man køber brugt. Når det drejer sig om børnesko skal du dog være opmærksom på, at dit barns fødder kan komme til at betale prisen, hvis skoene er for udtrådte, og det bliver de hurtigere end man lige tror ...

Sko tager hurtigt form af fødder
Det har nok aldrig være nemmere at finde et par brugte børnesko i den størrelse og det mærke, man er på udkig efter. Priserne er desuden fristende lave, og så er det ikke mindst en stor gevinst for miljøet at købe brugt.

Men ser man på, hvad det kan have af konsekvenser for barnets fod, skal man være meget varsom med at købe brugte børnesko, mener fysioterapeut Sanne Kofod.

- Jeg er selv rigtig glad for genbrug og køber også brugt tøj til mine børn, men jeg kunne aldrig finde på at give dem brugte sko på. Heller ikke selvom det var sko fra større søskende. Brugte sko kan nemlig meget hurtigt tage form af det barn, der bruger dem, og den form passer sjældent til det barn, der overtager skoen.

Belaster fødder og krop
Tager man et kig på et par brugte børnesko, vil man også ofte se mange synlige tegn på, at skoene har taget form. Det kan være, ydersålen er slidt skæv, eller man kan se et tydelig aftryk af foden i indlægssålen.

- Og så har vi balladen, forklarer Sanne Kofod. For hvis skoene for eksempel er slidt skæve, kan det barn, der overtager skoene også træde skævt i skoene. Det er ikke bare hårdt for fødderne, men kan også belaste barnets knæ, hofter og ryg.

Usynligt slid
Skoen kan også have taget form, uden det nødvendigvis kan ses. For eksempel kan skoens øverste del være blevet udvidet, lige som den del af skoene, der helst skal sidde godt fast om anklen, kan være blevet en hel del større.

- Så kommer barnet til at bruge sine tæer til at forsøge at holde skoene på plads, og det er ikke godt for foden. Samtidigt kan foden skride rundt i skoene, så tæerne bliver stødt, uddyber Sanne Kofod.

Når brugt er godt
Alligevel vil Sanne Kofod ikke gå så langt som til at sige, at man aldrig kan købe brugte sko til sit barn.

- Så konsekvent vil jeg nok ikke udtale mig. I de tilfælde hvor skoene kun er brugt et par gange og ikke skal bruges så ofte, så kan man måske godt. Er der for eksempel tale om et par næsten ubrugte sko, der lige skal på til en fest eller bruges som ’reserve’, så kan det være ok. Så længe man stadig er opmærksom på, at skoene har en ordentlig pasform, den rigtige størrelse og passer til barnets fod.

Læs mere her

" border="0" width="1" height="1" />

Annonce