Svar: 25 mdr. dreng - adfærd

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres dreng altid har haft en stor motorisk uro. Hans krop har altid virket til at være lidt på overarbejde, og du har også tidligere fortalt, at han har fået bla. magnesium for uro i benene i håb om, at det kunne give bedre søvn. I dag fortæller du, at der bla. har været en ergoterapeut inde over, hvilket er rigtig godt. Det lyder som om, at der er opmærksomhed omkring jeres drengs motoriske uro. Jeg vil dog lige nævne, at I måske skal tale med ergoterapeuten om, hvorvidt jeres drengs uro kunne hænge sammen med sanseintegration, og om han måske har brug for lidt sansemotoriske øvelser:) Når det så er sagt, så er det naturligvis rigtigt dejligt, at han er så godt med motorisk og er så god til at bruge sin krop:)

Du fortæller dog, at han sprogligt er lidt bagefter. Han siger enkelte ord, men ikke hele sætninger. Det er vigtigt, at du får hans ører tjekket. Du kan bestille tid hos en øre-næse-hals-læge, det kræver ikke henvisning. Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke har problemer med væske på ørerne, for det vil naturligt påvirke hans sproglige udvikling. Da han nu er fyldt 2 år, så kan det også være en god idé at tale med kommunens talepædagog/audiologopæd, som bla. vil kunne give jer nogle redskaber til, hvordan I bedst støtter hans sproglige udvikling videre frem. At styrke hans sprog vil nemlig også hjælpe på jeres drengs adfærd:)

Når børn mangler sprog, så reagerer de ofte fysisk. Når de mangler ord, så vil de ofte f.eks. slå, sparke, skubbe, rive i hår, bide og lignende. Han kan ikke sige, hvis han føler sig overset eller ikke føler, at I forstår ham. Han kan kun reagere fysisk, og det gør han så. Den fysiske reaktion kan altså skyldes forskellige ting, forskellige følelser:

Det kan være vrede. Vrede er en naturlig følelse, som vi alle har i os. Nogle gange er det vrede, som opstår i situationen, andre gange er det vrede, som er opsparet over tid. Så når I nogle gange oplever, at han slår eller sparker ud efter jer, så kan det være en måde at fortælle jer, at han er vred over noget.

Det kan være forsvar. Hvis han føler sig trængt op i en krog, hvis han ikke føler, at han kan slippe væk, komme væk fra en ubehagelig situation, så kan han begynde at slå eller sparke - altså som en måde at forsvare sig på, slippe væk på.

Det kan være, fordi han ikke føler sig lyttet til. Måske taler I voksne sammen, måske har I jeres opmærksomhed et andet sted, og han har brug for, at I ser ham. Det kan være, at han gerne vil dele en oplevelse med jer, og I taler med hinanden - og så slår han, fordi han ikke føler, at I ser ham. Det kan også være fordi, I f.eks. har talt i telefon, og han har ikke fået jeres opmærksomhed her, og når I så lægger telefonen fra jer, så går I måske igang med maden - og så bliver det for meget for ham, fordi han har brug for, at I ser ham, lytter til ham, viser ham naturlig opmærksomhed og interesse.

Det kan være, fordi han oplever, at den voldsomme fysiske kontakt giver en særlig reaktion. Du nævner, at han f.eks. kan slå mor, imens han kikker i fars retning - som at han afventer fars reaktion. Det er en måde at lære på, en måde at finde ud af, hvordan verden fungerer på. Han afprøver hypoteser "hvis jeg slår mor, hvad sker der så?". Han forsøger at finde ud af, hvad du gør, hvordan du reagerer. Han forsøger at finde ud af, hvad far gør, ...

---

---

... hvordan far reagerer. Alt sammen for at lære, hvad det han gør, gør ved andre.

Det kan også være, fordi han er kommet ind i en rolle, hvor han er "den som slår og sparker". Dette kan ske, hvis man skælder meget ud, irettesætter voldsomt, så det får ekstra meget fokus, hver gang han forløber sig.

Det kan være svært at komme ud af en sådan rolle, og det bedste I kan gøre er at forsøge at forhindre, at det sker. Det vil sige at, når I ved, at han i bestemte situationer kan finde på at slå, så skal I prøve at aflede ham, skifte situation osv. før det sker, så han ikke når at forløbe sig. Jo mindre det sker, altså jo flere gange I får ham drejet væk fra at reagere fysisk med slag, spark osv. jo bedre er det. Jo mindre det sker, jo bedre vil det være for ham og for jer, jo lettere kommer han ud af den rolle.

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, hvis han bevidst slår dig. Derfor skal du naturligt sige fra, når det sker. Du må meget gerne sige f.eks. "Jeg vil ikke have, at du slår. Det gør ondt!". Hvis han sidder på dit skød, så skal du sætte ham fra dig. På den måde markerer du, at det her vil du ikke være med til, her gik han over stregen. Hvis han vil sidde på skødet, så skal han ikke slå dig.

Nogle gange kan det også være nødvendigt, at du fjerner dig, at du simpelthen rejser dig og går væk. Så han direkte mærker, at når han slår dig, så er det ikke rart for dig, hvorfor du går. Du kan f.eks. sige "Nej!", rejse dig og gå ud i køkkenet. På den måde vil han direkte mærke, at det her bryder du dig ikke om. Og du får også lige lidt tid til at trække vejret dybt og sunde dig lidt. Det kan godt være, at han går efter dig, og det er naturligvis helt okay. Så sætter du dig ned i øjenhøjde, lægger en beroligende hånd på ham og sætter lidt ord på, at du ikke vil have, at han slår dig, at det gør ondt. Du kan også sætte lidt ord på, at man kan kramme og kysse i stedet, så han hører, hvad du godt kan lide og så fokus bliver på en rar måde at være sammen på. Det er vigtigt, at han også lærer, hvad han kan gøre i stedet:)

MEN, generelt er det bedst, hvis I kan undgå, at jeres kontakt når dertil, hvor han føler det nødvendigt at slå eller sparke ud efter dig. Derfor er det godt, hvis I nogle gange kan afbryde en situation, før det sker, så han kommer på andre tanker og glemmer det lidt.

---

---

Derudover vil jeg sige, at den stærke vilje er helt naturlig i 2 års alderen, og den vil I naturligt se mere af. Når I siger nej til noget, som jeres dreng gerne vil, eller siger nej til noget, som han ikke må, så bryder hans verden sammen. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at undgå alt for meget "nej" i løbet af dagen.

Når han får nedsmeltninger, som du kalder det, så er det, fordi han oplever, at I vil noget andet, end han vil - og det er her meget vigtigt, at I forsøger at sætte jer ind i hans følelser, forsøger at finde ud af, hvad der ligger bag - og så sætter de ord på, som han mangler, så han føler, at I lytter og forstår ham. Jf. ovenstående følelser og årsager til, at han reagerer fysisk:)

Hvis han føler sig lyttet til og forstået, så vil hans nedsmeltninger (fortvivlelsesanfald) naturligt blive mindre og hans tendens til at slå og sparke også blive mindre:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

God weekend, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---