Annonce

Annonce

Svar: Hvornår kan man få udvikling vurderet og hvad sker der?


26. september 2022

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse :)

Når jeg ser tilbage på dine tidligere breve, så har du altid været bekymret for din dreng. Du har altid haft en fornemmelse af, at noget ikke var helt, som det skulle være, og jeg synes, det er rigtig vigtigt at tage denne bekymring alvorligt.

Det er vuggestuen, som du i første omgang skal tale med. Du skal bede lederen af institutionen om et møde, hvor du fortæller om din bekymring, og hvor de også kan fortælle, hvad de tænker, når de oplever ham i hverdagen.

Du nævner, at du selv og pædagogerne kan se en enorm fremgang i løbet af de få måneder, hvor han her været i institutionen. Han udvikler sig rigtig meget og virker i følge personalet som en helt anden dreng. Hans øjenkontakt er blevet langt bedre, han er begyndt at reagere på sit navn, han er begyndt at genfortælle historier f.eks. bukkebruse og indgår i dialog med dig, hvor han beder dig vælge dyr. Han sætter også ord på ting, I møder, hvordan vejret er osv., og han har nu råbt MOR, da du hentede ham, hvilket du aldrig har oplevet før. Det er sket en stor forskel fra tidligere og til nu, og det i løbet af ca. 3 måneder.

Det kan godt være årsagen til, at pædagogerne siger, at de lige vil se tiden lidt an og gerne vil vente med at gøre noget, til han nærmer sig 3 års alderen. Men det tænker jeg, at du er nødt til at tale med dem om, og det vil være rigtig godt, hvis I kan have en snak om de ting, du oplever, og hvad de tænker om det, ligesom det vil være rigtig godt, hvis I kan tale om, hvordan du kan støtte ham hjemme, og hvordan de kan støtte ham i institutionen.

Så første skridt på vejen er altså at tale med institutionen, bede om at få et møde med lederen og den pædagog, som kender din dreng bedst og drøfte med dem, hvordan I alle kan støtte ham bedst muligt.

Hvordan det videre forløb så er, afhænger helt af situationen, og hvad pædagogerne oplever i forhold til din søde dreng. Måske vil personalet i institutionen bede om hjælp til at få ham vurderet. Der er tilknyttet en børnepsykolog til institutionen, og i nogle kommuner er der også et tværfagligt kompetencecenter, hvor både personale og forældre har mulighed for at søge støtte og rådgivning.

Nogle gange vælger man at lave det, der kaldes en pædagogisk konsultativ indsats. Her vil man se på, hvordan man pædagogisk kan støtte et barn eller en gruppe af børn, der ikke ...


Annonce

... trives eller ikke udvikler sig, som man gerne forventer. Her tilknyttes en konsultativ pædagog, som i fællesskab med institutionens leder og pædagogerne reflekterer over og kommer med forskellige handlemuligheder, der kan hjælpe med at inkludere din dreng i fællesskaberne i institutionen.

Det kan også være, at man skønner, at han vil have brug for ekstra støtte i vuggestuen eller børnehaven, at der skal kobles en pædagog særligt på ham nogle timer om ugen. Det kan være, hvis man f.eks. skønner, at han har brug for kontinuerlig guidning i at begå sig i fællesskabet, og derfor har brug for støtte i at tage kontakt til andre børn, øve sociale færdigheder og netop øve at lege med andre børn og på den måde blive hjulpet videre. Det kan også være, at han måske har brug for hjælp til at få nogle pauser i løbet af dagen. Det er ofte institutionslederen, der sammen med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og forældre beslutter, om barnet skal tilbydes ekstra støtte og som også søger om dette.

Hvis det skønnes, at der er behov for mere omfattende støtte, så skal man tage stilling til, hvilken form for støtte, og om der er behov for yderligere udredning. I kommunens PPR afdeling har pædagoger og også forældre mulighed for at søge støtte. Man kan blandt andet vælge at lave en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Her er formålet at vurdere din drengs kompetencer med henblik på at støtte både ham, daginstitutionen og dig, så man kan tilrettelægge dagligdagen, så hans eventuelle behov tilgodeses bedst muligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I PPR sidder børnepsykologer, audiologopæder, fysioterapeuter.. og i kommunen sidder også sundhedsplejersker og socialrådgivere - og man kan godt vælge at holde et tværfagligt møde, så flere fagpersoner kan komme med deres vurdering af, hvad der er din drengs behov, og hvordan han kan blive hjulpet bedst. Altid i samarbejde med forældrene.

Nogle gange vil man finde grund til yderligere udredning, og så vil man henvise din dreng videre.

Så - hvad der sker, afhænger altså meget af, hvad institutionen og du får talt om, og hvad tiden bringer.. og jeg kan derfor ikke give dig et entydigt svar. Jeg vil dog lige sige, at I kommunen, hvor du bor, er der åben anonym rådgivning til forældre, der er bekymret for deres barns udvikling og trivsel - og du kan derfor altid kontakte dem.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, stort kram herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce