Annonce

Annonce

Svar: Grovmotorisk udvikling - 8 mdr.


7. november 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sofie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter.

Hun lyder til at være rigtig godt med udviklingsmæssigt. Hun møver sig omkring, åbner og lukker skuffer, skabe og døre. Hun piller vil alt, som hun kan komme i nærheden af, og hun ligger på ingen måde stille. Samtidig er hun også rigtig godt med sprogligt, bruger en masse lyde, pludrer i stavelser og siger f.eks. dada og mama - altsammen super godt!

Du fortæller også, at I forsøger at stimulere hende dagligt - I tumler meget, gynger hende i sansegynge og udendørsgynge, I vender hende på hovedet osv. Alt sammen helt perfekt, fordi det vil være med til at sætte gang i hendes labyrintsans og balance, og dermed styrke hendes motoriske udvikling.

Det er også super godt, at I lægger hende på maven stort set hele dagen. Det er i maveliggende stilling, at hun får styrke i ryggen til at kunne sidde, ligesom også hofterne og armene trænes, når hun ligger og møver rundt på maven. Så bliv endelig ved med det :)

Med hensyn til styrke i armene, så må I gerne begynde at lade hende rejse sig ved at holde hende i hænderne og lade hende selv trække sig op. Først til siddende stilling og senere til stående stilling. Måske er hun vant til, at I løfter hende ved at tage hende om livet og er derfor ikke opmærksom på, at hun kan bruge sine arme, har styrke i armene og kan trække sig op ved dem og derfor også støtte sig mere og mere på dem :)

I må også gerne lære hende at klappe, vinke og på den måde bruge hænderne bevidst, ligesom I kan prøve at lære hende, at hun kan slå på en lille tromme, eller I kan give hende et "baby-hammerbræt", hvor hun skal slå/hamre/trykke til nogle kugler eller lignende, som får skuffer eller andet til at åbne. Så hun via sin leg også finder ud af at bruge sine hænder og arme, og finder ud af at der er en vis styrke her :)

Og med hensyn til at sidde, så er det vigtigt, at hun sidder i høj stol, når hun spiser. Ikke stablet op af puder, men holder sig selv. Du nævner, at hun "sagtens kan sidde selv i sin skråstol", men hun skal ikke sidde i skråstol, for i den styrker hun muskulaturen på forsiden af kroppen og ikke ryggen og hofterne. Det er derfor slut med skråstol, og hun skal sidde rigtigt op, når hun spiser, når I sidder sammen ved middagsbordet, når du laver mad, og I er sammen i køkkenet osv.

De fleste børn vil i 6-8 måneders alderen begynde at sidde - først i deres højstol, hvor de sidder, når de spiser og gradvist bliver de stærkere i kroppen og begynder så at kunne sidde selv på gulvet.

Det er også super godt, at du lader hende sidde på dit skød, ligesom hun kan sidde mellem dine ben, og du og far kan trille bold til hinanden og hende, hvor hun så skal strække sig efter bolden og igen og igen forsøge at holde balancen. Når hun sidder må du gerne hjælpe hende ved at bøje benene og holde knæene ud til siden, så hun på den måde bedre kan sidde og vippe lidt og balancere og ikke så let falder til siden. Jo mere hun sidder på denne måde, jo mere balance og styrke får hun og lærer således stille og roligt at kunne sidde selv.

De fleste børn vil i 8-10 måneders alderen begynde at komme op på alle fire og vil liggende der begynde at rokke frem og ...


Annonce

... tilbage og stille og roligt så finde styrken til at flytte på arme og ben - og begynde at kravle. Men børn, der som jeres datter lynhurtigt finder ud af at møve sig frem på gulvet på maven, kan godt være lidt langsommere til at kravle, fordi det andet går så godt. Det, at hun er så god til at møve sig frem maveliggende, kan altså godt fjerne motivationen for at kravle.

Der er også nogle børn, som ender med at springe kravlestadiet helt over, og det skal nok gå :) Det vigtigste er, at hun så senere hen hjælpes til nogle øvelser og lege, hvor hun krydskoordinerer sine bevægelser - og som I beskriver hende, så lyder det som sagt som om, at hun er rigtig fint med og bruger sig selv på alle mulige måder motorisk.

Samtidig med, at børn begynder at møve sig omkring eller begynder at kravle, vil de ofte også forsøge at rejse sig op. De vil bruge deres armkræfter til at trække sig op ved noget stabilt - f.eks. dig, når I sidder sammen, eller hun vil forsøge at trække sig op ved møbler, f.eks. ved tremmerne i sengen. Ofte først op på knæene. Omkring 10-11 måneders alderen vil mange børn have styrke nok til at bære deres egen vægt, og når de får sig trukket op i stående stilling, så vil de kunne låse i knæene og kan således stå, når de støtter sig til noget f.eks. tremmerne i sengen. De fleste børn vil således kunne rejse sig op før de fylder 1 år :)

De fleste børn tager deres første skridt, når de er omkring 1 år gamle - men også her er de normale rammer meget vide. Nogle børn går tidligere og andre senere, og det er helt okay, at der er forskel her.

Det at lære at gå har forskellige faser:

1. fase: Barnet trækker sig op
Din datter vil trække sig op ved tremmerne i sengen eller ved møblerne i rummet. Hun vil bevæge sig fra side til side ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

2. fase: Barnet bruger en hånd ad gangen
Din datter vil bruge sine hænder til at holde balancen med, og hun har nu langt større styrke i sine ben og fødder. Når hun går, så flytter hun hånd over hånd – og stille og roligt bliver hun barn sikker nok til at flytte en fod og en hånd ad gangen.

3. fase: Barnet går fra et møbel til et andet
Din datter vil øve sig i at gå fra møbel til møbel. Det er endnu kun møbler, hvor hun med sikkerhed kan nå det ene møbel, før det andet slippes.

4. fase: Barnet kan stå frit
Din datter begynder at gå mellem møblerne uden støtte. Hun vil slippe et møbel og bevæge sig hen til et andet møbel, som står en lille smule uden for rækkevide. På dette tidspunkt kan hun også stå op frit på gulvet uden støtte.

5. fase: Barnet vakler forsigtigt
Din datter vil vakle forsigtig og tage to til tre selvstændige skridt f.eks. mellem to møbler eller mellem jer forældre. Hun vil fortsat have behov for støtte, hvis hun skal gå mere end et par skridt.

6. fase: Barnet kan gå
Din datter vil i denne faste kunne begynde at gå helt selvstændigt. I starten kun korte afstande, men de bliver gradvist længere og længere.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også har givet lidt ro med på vejen, samtidig med at I måske har fået lidt idéer til, hvad du kan gøre ud over alt det gode, som du allerede gør :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce