Annonce

Annonce

Svar: Brug af ske


12. september 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål om at spise selv :)

Det er rigtig flot, at jeres dreng i en alder af 9 måneder har fundet ud af teknikken med både at spise med gaffel og ske. Det er motorisk rigtig svært, og det tager tid at lære.

De fleste børn begynder at spise med gaffel i jeres drengs alder, men skeen mestrer de ofte først omkring 15-16 måneders alderen - jeg har set enkelt børn mestre det langt før, men de fleste er betydeligt ældre :) Det skyldes, at de ofte drejer i håndledet, når maden føres op til munden, og på en ske falder maden derfor af, men på en gaffel bliver det siddende... Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeres dreng måske har oplevet det lidt for svært og derfor lige nu ikke er interesseret og har brug for mere af jeres hjælp igen :)

Det kan også skyldes hans naturligt spirende selvstændighed og egen vilje. Det ses især ved middagsbordet i 8-10 måneders alderen, men også ofte når han ligger på puslebordet, hvor han vil protestere voldsomt. Så vil han ikke ligge ned, så sparker han, så vil han ikke have ble på osv. ... alt sammen også udtryk for, at han i den alder rigtig gerne vil være med, vil have medbestemmelse, vil selv.

Ofte kan man understøtte denne udvikling ved middagsbordet ved f.eks. at gå fra fingermad til mad med gaffel, men hos jer er det ikke muligt, og jeg vil foreslå jer, at I går tilbage til at give ham mad i stykker, og at I ...


Annonce

... så supplerer med lidt på ske og gaffel. Giv ham en pause fra bestikket og lad ham øve sit pincetgreb og lad ham også sidde med større stykker mad i hånden, som han kan bide og gnave af. Det vigtigste er, at han spiser og holde fast i, at han er glad for mad og forbinder måltidet med noget hyggeligt og rart. Og at han får små succesoplevelser og netop oplever, at han kan selv, mestrer det at spise selv - men lige nu med fingrene :)

Efter nogle ugers pause vil I måske opleve, at han igen begynder at række ud efter gaflen og på den måde atter viser interesse, og så kan I forsøge med to gafler - så I kommer mad på gaflen, giver den til ham, han fører den selv til munden, og I kommer mad på den anden gaffel, I bytter, og han spiser selv, I kommer mad på den første gaffel, bytter igen og han spiser selv osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I skal hjælpe ham og guide ham på denne måde - men først, når han virker interesseret og til at have overskud til det. Hvis han ikke fører maden til munden, men piller maden af gaflen og kommer den i munden med fingrene, så er det også helt okay. Det kan godt være en "mellemvej" til at spise med gaffel igen og senere med ske. Det er meget vigtigt, at han ikke føler sig presset, og I skal endelig ikke rette på ham eller forsøge at presse igennem, hvordan man "gør det rigtigt", for så vil han igen gå helt i baglås. Giv ham tid :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce