Annonce

Annonce

Svar: 12 uger og øjenkontakt


4. september 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor og far

Tak for jeres brev, det er rigtig godt, I skriver, for I skal naturligvis ikke gå og være bekymrede for jeres drengs kontakt :)

Netop øjenkontakt er naturligt lettest at vurdere, når man har jeres dreng i sin favn... og derfor vil det være rigtig godt, at I drøfter det med jeres læge og sundhedplejerske.

Jeres dreng skal til lægen og vaccineres, når han er 3 mdr gammel, og det vil være oplagt, at I drøfter hans øjenkontakt med lægen der, - hvis I ikke har bestilt tid, så bed lægen om at sætte lidt ekstra tid af, så I kan drøfte netop kontakten :)

Sundhedsplejersken har også mulighed for at lave "behovsbesøg", så I kan også ringe til jeres sundhedsplejerske og bede hende om at aflægge jer et ekstra besøg :) Netop når det er kontakten, der skal være fokus på, tænker jeg at det vil være godt med et hjemmebesøg, hvor I er i vante og rolige rammer - hvis I møder op i et åbent hus arrangement eller lignende, så vil jeres lille dreng naturligt let kunne lade sig forstyrre af andre ting, og kontakten vil derfor være sværere at vurdere :)

Jeg synes, det er helt relevant, at I får vurderet hans øjenkontakt. Øjnene er jo en måde vi har kontakt og føler samhørighed med et andet menneske, og derfor går det jer naturligt på, at jeres dreng ikke holder øjenkontakt i længere tid og ikke selv tager kontakt... Det er dog en proces, og evnen til at holde øjenkontakt i længere tid øges hele tiden. Og der er ikke nogen som siger, at det I oplever ikke kan være helt normalt, så prøv om I kan lade være med at bekymre jer for meget, men få det lige vurderet :)

I fortæller, at han godt kan holde øjenkontakt i 10-15 minutter, hvor I skiftevis smiler og snakker sammen - og det lyder super godt. Det er meget fint for hans alder, og det er også helt naturligt, at han ikke kan gøre det hver gang han er vågen, men at han har perioder, hvor han naturligt har større overskud til at kikke på og pludre med jer. Det er dog meget vigtigt, at I oplever, at han reagerer på jeres mimik og jeres lyde, at han forsøger at efterligne det I gør, og det I siger. Ligesom I gerne skal se bevidste smil fra ham. Han må ikke virke fuldstændig uinteresseret i jer eller passiv i ...


Annonce

... sin kontakt.

Det er samtidig også normalt, at børn i jeres drengs alder begynder at se længere væk - netop fordi de begynder at fornemme rummet, som de er i, de oplever verden lidt mere bevidst, og deres øjne drejer derfor naturligt efter nye ting at få øje på. De ser f.eks. ofte efter den person, som sidder på den anden side af bordet, mere end de kikker på den person, som de sidder i favn hos.

Hans øjenbevægelser skal dog stille og roligt blive mere og mere sikre og rolige nu. Måske har han haft tendens til at skele lidt i de første måneder, omkring 3-4 måneders alderen vil de fleste forældre opleve, at denne skelen forsvinder...

Børn fødes langsynede, og det betyder, at de ikke kan se særlig skarpt eller særlig godt, før de er omkring 4 måneder gammel. Hans øjne begynder dog at kunne se flere detaljer nu, ligesom evnen til at se kontraster også udvikles mere og mere. Og det betyder, at han nu begynder at blive mere interesseret i at kikke bevidst efter forskelligt legetøj, rangler - gerne noget med kontraster (sort-hvid og enkelte farver som f.eks. rød og gul), som netop fanger hans opmærksomhed. I må gerne forsøge at lege med ham med lidt forskellige ting, som han skal kikke efter, så I på den måde får lidt fornemmelse for hans syn, og hvor godt han ser... Prøv evt. at holde hans hoved i jeres hænder, så han ikke kan dreje hovedet, men netop skal forsøge at følge legetøj med øjnene (husk dog på, at han stadig er meget lille, og at det kan være for svært for ham endnu)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der er naturligt børn, som har problemer med synet, og der findes babyer, som skal have briller. En øjenlæge, der er uddannet til at synsundersøge små børn, kan godt tjekke jeres drengs øjne, hvis I skønner det nødvendigt. Også selvom han er så lille, som han er. Der er ofte ventetid, men de fleste øjenlæger plejer at være søde til at give børn plads forholdsvis hurtigt. I skal ikke bestille tid on-line, men ringe direkte og tale med personalet.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og giv mig gerne en tilbagemelding på, hvordan det går :) Glæder mig til at følge jeres lille familie.

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce