Svar: Hidsighed

---

Kære Lasses mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål om temperament :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng nu, og det er vigtigt, at I forsøger at imødekomme ham og den store udvikling, som han går igennem. Han er i separationsfasen, som ofte dækker over 8-10 måneders alderen, og det er en rigtig svær periode, hvor han kan blive oprigtigt ked af det og frustreret, f.eks. når tingene ikke altid vil, som han vil, eller hvis han ikke kan se dig og derfor føler sig alene og forladt.

Det er helt naturligt, at I i denne alder oplever mere og mere temperament, og det er ikke usædvanligt, at man som forældre nogle gange kan stå og kikke på sit barn og tænke "hvem er dog den lille dreng?!", fordi han kan blive så frustreret og vise en vilje, som I ikke har set før.

Det er rigtig godt, at du lytter til ham, anerkender hans følelser, sætter ord på, så han føler sig set, anerkendt og lyttet til - og det er jf. mit tidligere svar til dig - også rigtig godt, hvis I nogle gange kan aflede ham, så han ikke "hænger fast" i sin frustration og fortvivlelse, men hjælpes videre. Det kan f.eks. være i de situationer, hvor han ikke kan nå noget, som han har fået øje på, og du ikke ønsker, at han skal lege med dette (hvis det er noget han gerne må lege med, så skal du naturligvis give ham det, når han ikke selv kan nå det). Så kan du aflede ham, finde noget, som han gerne må lege med, vise ham det, få hans opmærksomhed på dette og så vil han ret hurtigt glemme, det han ellers ville have fat i.

Det er vigtigt, at du forsøger at inddrage ham i forskellige hverdags ting. Det kan f.eks. være, når han skal skiftes og ikke vil ligge stille på puslebordet, vrider og vender sig, så kan du inddrage ham ved at han f.eks. holder bleen, cremetuben eller lignende. Ligesom du også gerne må lære ham selv at løfte numsen, når bleen skal under ham. Du kan hjælpe ham med at sætte fødderne i bordpladen og lære ham "løft numsen, skat", hvor han så kan løfte sig op og du kan lægge bleen under ham. På den måde kan f.eks. skiftning foregå langt mere roligt.

Det samme, når han skal have tøj af og på. Du må gerne synge små sange, sætte ord på hans krop og også lege tøjet på. I denne alder er borte-tit f.eks. en rigtig sjov leg, og det kan du udnytte, når han skal have bluse på: "Over hovedet.. hvor er du henne? Borte borte tit tit, bøh, der var du jo". Og videre "først den ene arm, så den anden arm" og det samme, med bukser, strømper osv. Du må også gerne puste og kysse ham på tæerne, på maven osv. så han mærker sin krop og du på den måde går påklædning til hygge og leg.

Det er vigtigt, at du forsøger at have fokus på det, som du gerne vil have og ikke har fokus på det, som han gør forkert. Det kan f.es. være, når I sidder og spiser ved middagsbordet, hvor han måske naturligt begynder at lege med maden, skubber maden ud over bordkanten, klemmer den mellem fingrene osv. i stedet for at spise - så vil det være rigtig godt, at du siger "ind i munden skat, ind i munden" eller "mam mam mam, dejlig mad" eller "må mor smage? Vil du smage mors mad?" osv. så fokus bliver på det at spise og få maden i munden og ikke på at skælde ud og sige nej.

Det er vigtigt, at du giver ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, så han mærker dig tæt på. Det er vigtigt med knus, kys og kram, ligesom du meget gerne må give ham babymassage osv. Det kan også være med til at gøre, at han bedre kan slappe af i kroppen, for han har natuilgt lige nu en stor motorisk uro, kryber på gulvet, begynder måske at lægge sig op i kravlestilling, rokker frem og tilbage, - hvis han ikke er begyndt på dette endnu, så kommer det i løbet af nogle måneder.. Og han har brug for at du hjælper ham til fysisk ro - f.eks. før han skal sove.

Du skriver, at det kan være svært, netop når han ikke vil sove, og her er det f.eks. vigtigt med en fast dagsplan, så du er sikker på, at puttetidspunktet er rigtigt. Ligesom en aftenrytme med aftensmad, bad, babymassage, godnatgrød og mælk kan være en rigtig god idé jf. tidligere svar :) Han kan sagtens have behov for at sidde lidt på skødet, før han skal sove, og først derefter skulle puttes i sin seng, ligesom han naturligt også stadig har behov for at få bryst eller flaske, som en fast del af sit putteritual. Hvis du ammer, vil det være fint, at du sætter dig sammen med ham ved siden af tremmesengen, og når han har spist hos dig, så puttes han i sin seng med godnatsang, ...

---

---

... kærtegn osv. Hvis du eller far giver flaske kan du/I putte ham i seng og så sidde hos ham, imens han tilbydes flasken i sengen og derefter falder i søvn med kærtegn, godnatsang og lignende.

Det er helt okay, at han bliver frustreret, fortvivlet, ked af det osv. når verden ikke rigtig vil, som han vil. Det er naturligt rigtig hårdt, når han forsøger at komme fremad, og i stedet får bevæget sig baglæns. Det er naturligt rigtig hårdt, når du går fra ham ud i køkkenet eller på toilettet, og han derfor tror, at du er forsvundet, og han derfor føler sig alene. Det er naturligt frustrerende for ham, at han ikke kan sætte ord på alt det, han gerne vil eller ikke vil - og at I naturligt ikke altid forstår ham - og så bryder verden sammen. Det betyder dog ikke, at han "bliver en hidsigprop, når han bliver større". Det vigtige er netop, at I hjælper ham og kan rumme alle hans følelser, når han ikke selv kan.

Jo mere ro du kan signalere, jo mere vil han spejle sig i dette, og jo mere rolig vil han naturligt også selv blive. Hvis du derimod stresser over det, har svært ved at rumme alle hans følelser, skælder ham ud, bliver irriteret på ham osv. jo dårligere vil det være for ham. At du kan rumme ham betyder netop, at du kan holde ud, at han har det, som han har det, at du ikke forsøger at lave ham om, og at du ikke tager det personligt. Det skal være lige så okay, at han er frustreret og ked af det, som at han griner og charmerer alt og alle.

Vi kan som forældre ikke trylle, men vi kan være til stede og give vores børn tryghed, nærhed og omsorg. Vi kan gøre, hvad vi kan for at give dem selvværd og dermed en følelse af at være noget ganske særligt, fordi de er lige præcis, den de er. Vi kan lade dem vide, at vi altid er der for dem uanset, hvad der sker. Som forældre er I med til at lære jeres dreng at møde verden åbent og empatisk, og I lærer ham at regulere hans følelser ved netop at anerkende og give plads alle hans følelser og ved naturligt også at hjælpe ham videre, bevare roen osv. når han ikke selv kan. I er hans spejl, og han vil hele tiden spejle sig i jer, og jeres reaktioner på alt hvad han gør - og han reagerer på de signaler du sender. Det kan bære måden du ser på ham på, måden du taler til ham, stemmeføringen du bruger, måden du reagerer, når han f.eks. er træt, sulten, skal skiftes osv. Når han mærker, at du reagerer hensigtmæssigt på alle disse ting, så hjælper du ham med at regulere sine følelser, og du hjælper ham med at falde til ro.

---

---

Det vil sige, at han får en indføre følelse af: "når jeg er sulten, får jeg mad", "når jeg er træt, hjælper mor mig med at sove", "når jeg har lavet i bleen, får jeg en ny dejlig tør ble på", "når jeg er glad, så griner mor sammen med mig", "når jeg laver sjov, så synes mor også det er sjovt" - og "når jeg er frustreret og ked af det, så trøster og beroliger mor mig", "når jeg ikke kan finde ud af noget bestemt, så er mor der, guider og hjælper"... På den måde lære han - via dine reaktioner nu - at han også i tiden fremover altid kan komme til dig, uanset hvad der sker - både når han oplever sjove ting, og også når verden går ham imod.

Når vi lytter til, anerkender, møder vores børn med omsorg, nærhed, fysisk kontakt, berøring, varme osv., så dannes der forbindelser i barnets hjerne, som får barnet til på sigt at slappe af i kroppen, vejrtrækningen bliver roligere, hjertet begynder at slå langsommere, temperaturen normaliseres osv. og barnet falder til ro. Og det er dette som på sigt hjælper jeres dreng til også at kunne bevare roen, når han i årene frem står i situationer, som er svære - også i skolen, som ung, på arbejdspladsen osv. Det dannes allerede nu :)

Undersøgelser viser, at hvis børn bliver holdt om, anerkendt og lyttet til - og dermed hjulpet med følelsesmæssig regulering - så vil de som voksne naturligt være bedre til at tackle f.eks. stress... Derfor er det rigtig godt, at du netop spørger, hvordan du kan hjælpe ham, for du hjælper ham ved at rumme ham og give plads til alle hans følelser. At han begynder at vise mere og mere egen vilje og personlighed skal ses som et sundhedstegn, det er positivt og en helt naturlig del af hans udvikling :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og også min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---