Annonce

Annonce

Svar: Stoppe med sutten og hjælp til ikke at tisse i sengen om natten


26. september 2019

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor til to dejlige drenge :)

Tak for dit brev :)

Først - prøv at lade være med at slå dig oven i hovedet med dårlig samvittighed over, at du gav storebror en sut.. hvis han havde brug for den, så havde han nok taget en af lillebrors sutter alligevel - præcis, som han også gør nu... Og det er trods alt bedre, at han bruger en narresut en gang imellem, og ikke begynder at sutte på sin tommelfinger.

Det lyder som om, at han stadig har brug for sutten, nogle gange fordi han er træt, nogle gange fordi han er ked af det, nogle gange fordi han måske føler, at han så også stadig er lidt lille, ligesom lillebror - og det kan man naturligt godt have behov for at føle, når man kun er 3.5 år gammel. Han er jo på mange måder en lille dreng stadig væk, selvom han i sammenligning med lillebror kan rigtig mange ting.

Jeg er derfor ikke meget for, at I presser ham til at smide sutten - hvis han føler sig for presset, så risikerer I at hans afhængighed bliver større. Prøv derfor om I som nu kan forsøge at undgå den om dagen og prøv at opfordre ham til at lægge den, når han har haft den lidt. Det er vigtigt, at han ikke går rundt med en sut i munden, det er vigtigt, at han ikke taler imens han har en sut i munden. Så hvis han nogle gage gør det, så kan I f.eks. sige "tag lige sutten ud, så jeg kan høre hvad du siger" eller lignende og på den måde vænne ham til at den skal væk.

Det kan også være en overvejelse værd, om han har brug for et alternativ til sutten. Det kunne være en bamse, klud, slaskedukke eller lignende. Så han har noget andet at putte sig med, nulre næse med osv. på de tidspunkter, hvor han lige nu søger en sut. Lad ham selv være med til at vælge - det er ikke altid børn falder for det som vi voksne synes er sødt og blødt - og lad den nye bamse/klud/slaske være det som følger jer i hverdagen. Den skal være der, når I sidder i ...


Annonce

... sofaen, når han er i børnehave, når I kører i bilen, når han er træt og skal sove, når han er ked af det osv. Så den bliver en naturlig følgesvend for ham.

Det er fint at aftale at julemanden og nisserne får sutten, hvis han er med på den - det er et forsøg værd - men da lillebror er der og han naturligt bruger sut, så vil der være sutter i nærheden og det vil naturligt være svært for jeres ældste dreng at lade dem ligge. Vær derfor okay med, hvis det ikke helt lykkes for ham at undvære den, selvom I har lavet en aftale med julemanden om det...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til renlighed om natten, så lyder det for mig som om, at jeres dreng ikke er fysiologisk parat - og det er ikke noget, I kan gøre noget ved, det er kun tiden, som kan arbejde for jer her. Det er helt normalt, at børn i en periode godt har kunne holde sig og så pludselig alligevel ikke kan. Evnen til at holde sig tør om natten styres blandt andet af det antidiuretiske hormon (ADH). Dette hormon udskilles, når vi sover, og det er dette hormon som gør, at vi ikke tisser om natten - og mange børn er lang tid om at udskille tilstrækkeligt af dette hormon. Derfor vil mange børn være renlige om dagen, før de er det om natten og mange børn har faktisk brug for en natble til de er 5-6 år gamle.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I giver jeres dreng en ble på om natten. I skal ikke gøre noget stor nummer ud af det, men bruge bleen som et par underbukser der kan trækkes op og ned. Han skal stadig tisse af om aftenen og hvis han vågner om natten og skal tisse, så følger I ham naturligt ud på toilettet, men hvis han tisser under søvn, så sikrer bleen, at I ikke alle ligger og sejler i en tissepøl. Og først når han igennem flere uger har haft en knastør ble om morgenen, så er det tid til at forsøge at sove uden ble igen.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce