Annonce

Annonce

Svar: Bør man sætte babyer op?


16. april 2019

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål om at sætte babyer op :)

De mindste børn - det vil sige børn under 6 måneder - bør ikke sættes op, før de selv er i stand til at sidde. Det vil sige, at man ikke bør støtte barnet med puder eller lignende og på den måde lade barnet sidde selv. Det lille barn må dog gerne sidde på skødet eller sidde i favnen af forældrene.

Når børn er omkring 6 måneder gamle, vil de fleste børn være stærke nok i ryggen til at kunne sidde lidt. Barnet kan i denne alder kortvarigt sidde og holde hoved og krop i en vikle på ca. 90 grader fra underlaget. Det vil sige, at de her f.eks. kan begynde at sidde i høj stol, når de tilbydes skemad. I begyndelsen vil barnet sidde tungt på numsen og vil ikke kunne bevæge sig i denne stilling, men vil let miste balancen. Barnet sidder ofte sidder med rank ryg til at begynde med, men når barnet bliver træt i ryggen, så falder det ofte til siden eller fremover, og det er så tegn på, at barnet har brug for at komme væk fra siddende stilling og igen helst skal ned at ligge, gerne på maven.

Når børn helst skal ligge på maven, så er det fordi at det især er fra maveliggende stilling at barnets rygmuskler styrkes, ligesom barnets hovedløft bliver stærkere, arme og ben kommer med i løftearbejdet, og barnets evne til generelt at bevæge sig - trille, krybe, kravle - styrkes fra maveliggende stilling. Jo mere barnet strækker sig, sparker fra, drejer sig omkring, triller osv. når det ligger på maven og også på ryggen, jo mere barnet øver sig i at bevæge sig og vende sig omkring, jo bedre træning er det for at komme til at sidde godt.

I takt med at barnet bliver stærkere i ryggen, vil det naturligt kunne sidde i længere tid, og de fleste børn vil i 7-8 måneders alderen kunne sidde i længere tid og vil således i denne alder kunne sidde med i høj stol ved spisebordet, eller kan sidde på gulvet sammen med mor og far, trille med bold og lignende. I begyndelsen sidder barnet måske imellem forældrenes ben, så der er støtte omkring barnet, men stille og roligt i takt med at barnet får mere styrke, lærer barnet også at finde balancen og bruger ofte sine hænder og arme til at styre netop balancen med. Stadig har barnet naturligt behov for pauser, hvor det ligger og tumler rundt på maven :)

I 9 måneders alderen begynder nogle børn at rejse sig fra ligge- til siddestilling via kravlestilling, og her ...


Annonce

... behersker barnet det at sidde og bevæge sig i siddestilling. Ofte sidder barnet med benene strakt fremefter eller i det man kalder ringstilling, hvor benene er let bøjet, ryggen strakt og der er bevægelse i lænden - og barnet vil ofte foretage forskellige små bevægelser, som hele tiden styrker og udvikler barnets evne til at sidde, holde balancen og i det hele taget bevæge sig rundt. Barnet sidder altså ikke bom-stille, men er hele tiden lidt i bevægelse, hvor krop og ben hele tiden samarbejder for netop at styrke muligheden for og lære forskellige bevægelser.

I denne alder vil mange børn også forsøge at rejse sig op. Ofte ved at trække i møbler eller andet, som de kan få fat i - det vil sige, at barnet forsøger at rejse sig ved hjælp af ting. Ofte starter barnet med at komme op på knæ og øver netop det at hive sig op, være på knæ lidt og sætte sig ned igen. Og stille og roligt finder barnet ud af at komme op på fødderne at stå. Det er armene og overkroppen der udfører arbejdet og ben og underkrop følger så med. I starten står barnet og hen af vejen lærer det så også at flytte på benene - det tager ofte lidt tid :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Din dreng er nu 11 måneder, og det lyder derfor helt naturligt og alderssvarende, at han sidder op - det kan være når han spiser, når I triller ture i barnevognen, når han leger på gulvet, og det lyder helt naturligt, at vuggestuen sætter ham op i løbet af dagen. Han skal dog stadig også være på gulvet og have mulighed for at lege, trille omkring, øve sig motorisk og stille og roligt finde ud af at han f.eks. kan komme fra liggende til siddende stilling, ligesom han vil begynde at rejse sig ved f.eks. møbler, hive sig selv op at stå osv.

De normale rammer er meget vide, så nogle børn er naturligt hurtigere motorisk end andre børn, og det er helt okay. Det vigtigste er, at man kan fornemme, at der hele tiden sker en udvikling :) Det er super fint, at du fornemmer, at din dreng ikke ligger stille, men forsøger at krybe og nu bevæger sig hen over gulvet. Det skal du endelig støtte ham i - jo mere jo bedre :) Han må dog også gerne sidde - det lyder som om, at han er stærk nok i ryggen til dette, og pædagogerne er opmærksomme her. Sørg for at variere hans mulighed for bevægelse og leg i løbet af dagen, som han viser behov for og virker parat til :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce