Svar: High-need, særlig sensitiv eller bare baby?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :)

Du nævner, at du selv er meget følsom - uden at jeg kan se, hvad du lægger i dette - og det lyder som om, at du har en god fornemmelse af din datters humør og sindsstemning... Det kan godt være, at hun er svær at aflæse, men det lyder som om, at du har været ret god til at tune ind på hende og hendes behov, at du f.eks. har reageret på hende, når hun har grædt, og at du fornemmer, at det har gjort, at hun ikke har utrøstelige grædeture, fordi hun grundlæggende har fået en tillid til, at du er der for at hjælpe hende...

Det kan godt være, at du er særligt sensitiv, det kan også være, at far er det... At man er særligt sensitiv betyder ikke, at man er særligt sart eller fintfølende, ikke tåler noget... det betyder at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet. Det betyder f.eks. at man ofte bliver påvirket af andres humør, at man smittes af andres sindsstemninger. Det betyder også, at man kan have svært ved større forsamlinger og ikke ret godt tåler baggrundsstøj. Det kan også ofte være rart med forudsigelighed - når man er særligt sensitiv, så giver det ro at vide, hvad man kan forvente hvornår. Det betyder ikke, at man ikke kan finde ud af at omstille sig eller at man ikke er "omstillingsparat" - det handler mere om, at man har brug for lidt tid til at tilpasse sig nye situationer.

Særlig sensitivitet er arveligt, så hvis du (eller far) har det sådan, så kan det sagtens være dette I oplever hos jeres datter. Det kan godt være en del af forklaringen på, hvorfor hun reagerer, når I er mange samlet, græder hvis hun kommer i favn på nogen, som hun ikke kender godt og generelt helst vil opleve verden fra mors skød, den trygge base...

At være high need baby er noget andet. Disse børn kaldes også signalstærke børn og de vil ofte virke meget krævende... De har brug for hjælp til at spise og brug for hjælp, når de skal sove. Der går ofte ikke ret lang tid fra at have det godt og være ovenud glade til at de pludselig græder og de så igen bliver hurtigt glade. Det kan skifte rigtig meget og ofte er det også meget intense i deres følelser - enten er de helt ulykkelige eller jublende lykkelige...

Ud over at de ofte har svært ved at sove, så sover de ofte også mindre end andre børn. Deres lure er kortere, deres nattesøvn er kortere. De har ofte svært ved at sove for sig selv og søger ofte mors favn, og de kan blive meget ulykkelige, hvis andre forsøger at tage over og hjælpe dem til ro - f.eks. hvis far forsøger... Som forældre kan det være meget frustrerende, når man føler at man ikke rigtigt kan hjælpe, at intet rigtigt virker - og som forældre forsøger man naturligt ofte at skabe ro og genkendelighed, gøre de samme ting - men med disse børn virker det ikke. Det som virker torsdag, virker pludselig ikke lørdag og så står man der igen... Derfor er man nødt til at gøre det, som virker bedst i den pågældende situation...

Jeg kan godt ud af din beskrivelse se, at jeres datter måske indeholder nogle af begge ting, men min umiddelbare tanke er nok, at hun kan være særligt sensitiv, måske arvet fra dig - og du kan med fordel læse om dette emne. Også læse om sensitivitet hos voksne, for at se om det måske skaber lidt klarhed og lidt ro.

Gode bøger kunne f.eks. være "Særligt sensitiv" af Ulla Hinge Thomsen, "Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke" af Lise og Martin August, "Dit sensitive barn" af Anne-mette Sohn Jensen og "Særligt sensitive børn" af Elaine N. Aron.

Når det så er sagt, så er jeres datter også en pige, som er rigtig godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt - der sker rigtig meget netop nu. Du nævner, at hun er begyndt at gøre tegn til at ville kravle og at du oplever hende motorisk noget længere fremme end de andre børn i mødregruppen - og det lyder også sådan :)

Jeg kan ud af din dagsplan se, at hun ikke er ...

---

---

... begyndt med skemad endnu - men jeg tænker, at det godt kunne være tiden. For det første vil skemaden være med til at skabe rytme og struktur i hverdagen og det bliver således lettere at finde de rette tidspunkter for leg, aktivitet, spisning og søvn. Hvis hun er en pige, som ikke sender så tydelige signaler, så kan rytmen hjælpe både jer og hende. Derudover så vil skemaden stimulere hende, aktivere hende og være interessant for hende. Hun vil kunne sidde med ved bordet i sin høje stol, opleve nye smage og konsistenser, drikke vand af kop - og hendes interesse for omgivelserne og for at følge med vil blive stimuleret rigtig godt her. Og når det så er tid til at sove, så vil hun kunne få sin flaske og hjælpes til ro igen...

Jeg vil anbefale, at du tilbyder hende skemad f.eks. lidt grød til formiddag først, og når hun kan spise 1/2 dl. uden problemer, så vil det være rigtig godt at tilbyde hende lidt grøntsagsmos sidst på eftermiddagen. Så hun får to små skemåltider dagligt.

Det er helt okay, at jeres datter har en tidlig rytme - hun står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem og går derfor også tidligt i seng. Det vil naturligt kunne ændre sig i takt med at hun bliver ældre og hendes vågenperioder bliver lidt længere, men lige nu er det rigtig fint. Det lyder til at fungere hos jer :)

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05.30: Vågner og dagen begynder stille og roligt.

Morgen 07: Flaske og puttes til dagens første lur

Formiddag 9-10: Tilbydes lidt grød, det kan være grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa. vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 11.30 som nu

Eftermiddag 15: Flaske og puttes til dagens 3. lur

---

---

Sen eftermiddag/tidlig aften 16.30-17: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når grøden om formiddagen fungerer godt.

Flaske og puttes til natten ca. 18.30

Sen aften 22: Drømmeflaske

Nat: Flaske og sover videre

Som du kan se, så får jeres datter flaske som en fast del af sit putteritual - ligesom du selv beskriver i din dagsplan, og det er super godt. Det er dog vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden eller falder i søvn i din favn. Det vil være rigtig godt, hvis du kan vænne hende til at falde i søvn der, hvor du ønsker, at hun skal sove.

Det vil sige, at hvis du sidder med hende i favnen, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen før hun sover helt. Alternativt kan du tilbyde hende flasken direkte i sengen, så hun ikke oplever noget skift fra favn og seng. I givet fald bør du elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden. Det er også vigtigt, at du fjerner flasken fra hendes mund før hun sover, I skal helst nå dertil, hvor hun slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og sover.

Det er vigtigt, at du på den måde nu forsøger at adskille mælk og søvn lidt, ligesom det er vigtigt, at hun ikke sover i din favn, fordi hun så naturligt vil have behov for netop din favn og komme op flere gange om natten... Samtidig kan det også spille ind på hendes puttetidspunkt og din fornemmelse for, hvornår hun egentlig er parat til at sove - men som nævnt vil dette ændre sig i takt med at hun bliver ældre og rytmen sandsynligvis vil blive lidt anderledes end den er lige nu...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og så vil jeg også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad", som guider dig igennem fra de første smagsprøver til hun er godt igang med familiemaden. Der er dagsplaner, opskrifter osv. fra 4-18 måneder og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står 3. udgave, 1. oplag 2018 i kolofonen :)

Glæder mig til at følge jeres familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---