Annonce

Annonce

Svar: Mor pylret


27. september 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Annas mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Først - jeg er ked af at høre, at din mand/kæreste er syg... håber ikke det er noget alvorligt, og at I er okay...? :)

Det kan naturligt spille ind og være en del af forklaringen på, hvorfor jeres datter lige nu klynger sig ekstra til dig og virke ekstra pylret. Hvis far ikke er rask, så vil det naturligt påvirke jeres overskud hver især og som familie, og når jeres datter mærker dette, så vil hun søge tryghed og nærhed - og naturligt søge dig. Og det er rigtig vigtigt, at du netop forsøger at give hende den nærhed og tætte kontakt, som hun lige nu viser behov for.

Det kan også sagtens skyldes, at hun nu er i dagpleje i dagtimerne og derfor adskilt fra dig i løbet af dagen - og det er en stor og meget voldsom verden, som hun pludselig skal forholde sig til. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen, når du afleverer hende, hun kan ikke forstå en forklaring om, at du er på arbejde, hun kan heller ikke forholde sig til tid, og ved derfor ikke, om du kommer tilbage efter et par timer eller der vil gå flere dage... hun mærker bare, at du forsvinder fra hende.

Og for at kunne klare dette, altså for at kunne håndtere adskillelsen fra dig i dagtimerne, så vil hun naturligt søge dig ekstra, når I er sammen. Jeg plejer at sige, at hendes mor-depot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Og det bliver netop fyldt op, når du giver hende masser af tæt fysisk kontakt, nærhed, kys og kram.

Det kan godt være ekstra svært for dig i øjeblikket, at hun søger dig så meget - især hvis du også er nødt til at være der for din mand, er nødt til at sørge for en del praktiske ting i hverdagen osv. så det hele fungerer nogenlunde for jer - som mor kan du naturligt godt blive frustreret over, hvis du føler at hun ikke kan noget uden dig, og at du hele tiden "hopper og springer" for at gøre hende tilfreds. Og det kan virke ekstra hårdt, når du så oplever, at hun sammen med mormor og morfar sagtens kan lege selv...

Det er dog rigtig vigtigt, at du bevarer roen og forsøger at vise hende overskud og tid. Hvis du reagerer med afvisning "nu, må du altså lige.." eller "hold nu op med det.." eller lignende, så mærker hun det med det samme - og hvis hun ...


Annonce

... føler sig afvist, føler sig skubbet væk og ikke set, så vil hun klynge sig ekstra til dig.

Når du går ud i køkkenet og skal lave mad, så tag hende med. Sæt hende gerne i den høje stol og lad hende være der og følge med i, hvad du laver. Tal med hende, give hende lidt af maden i hånden, som madlavningen skrider frem, så hun er med dig, selvom du ikke har fokus på hende hele tiden...

Hvis hun stiller sig og holder fast i dine ben, så tag hende op på armen eller buk dig ned, give hende et knus, vis hende, at du er der, ser hende, er tilgængelig, men hjælp hende så videre, så hun ikke behøver stå og klynge sig til dig igen og igen. netop når hun mærker, at du lige er der til at give hende et knus og et kram, så tankes hun ofte op med den ekstra nærhed der så gør, at hun kan søge verden lidt på egen hånd igen.

Hvis hun sidder stuen og kalder på dig, og du er i køkkenet, så kald på hende, stik hovedet frem i døren og sig "hej skat, jeg er lige her, kom herud" eller lignende, så du på den måde stille og roligt vænner hende til, at hun godt kan søge dig og at det ikke behøver være dig, som hele tiden kommer til hende og løfter hende op. Nu hvor hun er 11 måneder gammel, vil det være rigtig fint, at du netop motiverer hende til at opsøge dig, når hun har brug for det :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det lyder som om, at du allerede er rigtig god til at gøre disse ting, så bibehold endelig dette - og nej, det er ikke fordi du gør noget forkert. Det er helt naturligt, at hun er glad for sin mor, og det må man gerne være :) Forholdet mellem dig og din datter er naturligt et andet, end det forhold hun har til mormor og morfar. Selvom de elsker hende højt og rigtig gerne vil hende - og hun også elsker dem - så er båndet stadig et andet, og de giver naturligt ikke helt samme tryghed, som du giver hende. Derfor reagerer hun naturligt anderledes, når hun er sammen med dig.

Du vil også opleve dette, når hun bliver ældre. At hun overfor dig måske kan afprøve lidt flere grænser, vise lidt flere følelser, at verden bryder lidt mere sammen, når hun er sammen med dig... Alt sammen fordi hun ved, at du altid vil være der for hende, så hun tør godt vise dig, når hun har det svært :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at det giver ro med på vejen :)

Stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce