Svar: Far arbejder på skæve tidspunkter

---

Kære M

Tak for dit brev :)

Når jeg læser dit brev, så er det meget tydeligt, at begge I forældre forsøger at tilrettelægge hverdagen, så I kan være så meget som muligt sammen med jeres søn. Far har prioriteret at tage 3 måneders barsel, hvilket er guld værd. Den tid far og søn har haft sammen har været rigtig god for dem begge - og du har vagt at gå ned på 30 timer, så du har mulighed for at være så meget sammen med jeres dreng som muligt i hverdagen. Det lyder bare rigtig godt :)

Du fortæller, at jeres dreng er meget afhængig af ro og regelmæssighed. Han har brug for faste rytmer, fordi det giver ham ro i hverdagen. Det fungerer bedre, når han ved, hvad der skal ske og hvordan. Og her er det naturligvis en ændring i jeres liv, at far har fået nyt arbejde og nogle gange har døgnvagter og arbejder på skiftende tidspunkter. Det ændrer dog ikke ved, at du stadig er der for ham, og at hverdagen ikke på den måde behøver ændre sig for jeres dreng - jeres rutiner, aflevering i vuggestue osv. kan være som det plejer at være - men derhjemme vil det være forskelligt, hvorvidt far er der, kommer eller tager af sted og det skal jeres dreng naturligt vænne sig til, hvilket godt kan komme til at tage lidt tid - men det er okay, fordi du jo stadig er der og fordi hverdagen i øvrigt ligner sig selv :)

Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke kan forholde sig til tid, så han ved ikke, hvornår far kommer hjem. Han kan heller ikke forholde sig til en forklaring, hvis du forsøger at sætte ord på "du ser far igen i morgen" eller lignende. Jeres dreng forholder sig til tid netop via rytmen. Så han lærer f.eks. at du henter ham i vuggestuen, når de spiser frugt. eller han lærer at far kommer hjem i løbet af eftermiddagen og I spiser aftensmad sammen - og hvis der så en dag ændres på dette, så er det naturligt svært for ham at forstå og svært at sætte ord på.

Det er her super godt, at du sætter ord på for ham, så du som nu f.eks. siger "far kommer igen" eller "far er på arbejde" eller lignende. Det er vigtigt, at jeres dreng kan spørge til far og det skal være helt okay, at han savner sin far. Og her må du gerne betrygge og berolige ham med, at far kommer igen, at far ikke er forsvundet :)

Det er også sådan, at børn godt kan have svært ved at skifte situation. Man oplever det ofte, når de skal hjemmefra og afleveres i vuggestue - de græder, protesterer over at blive afleveret, men efter lidt tid, så går det godt igen. Og når de så bliver hentet, så protesterer de igen, for nu havde de det lige så hyggeligt, så hvorfor skal de nu hjem. Det handler om, at det er svært at skifte situation.. Og jeg tænker, at lidt det samme kan gøre sig gældende, når far pludselig kommer og går på skiftende tider. Jeres dreng har svært ved at omstille sig - ikke fordi det ikke er hyggeligt og dejligt sammen med mor, men fordi at nu ændrer situationen sig igen, og her han har brug for lidt tid...

Børn i 18-20 måneders alderen begynder også at få lidt farefornemmelse. Altså lidt fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men kan være voldsom, farlig og kan give modstand. Det kan være modstand fra andre børn, som skubber, tager legetøjet fra en, nogle børn bider i denne alder. Og det er modstand fra voksne, som siger mere og mere nej i løbet af dagen, kræver at man skal holde i hånden, ...

---

---

... når man går ved vejen, stopper en i det man er igang med osv. Og dette udviklingsspring kan godt være med til at forstærke jeres drengs behov for far og usikkerheden omkring, hvor far går hen, når far går... Der er på den måde nogle ting i jeres drengs alder og udvikling, som kan være med til at forklare, hvorfor det måske er ekstra svært for ham lige nu. Og det kan måske også forklare, hvorfor han virker til at være lidt mere på vagt, når far er hjemme og på vagt overfor om far mon går igen :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng er så glad for sin far, som han er - og han er naturligt også rigtig glad for sin mor. Men da I to bruger rigtig meget tid sammen i hverdagen, så savner jeres dreng naturligt far og vil naturligt søge sin far ekstra, når far er hjemme. Det er her vigtigt, at I forsøger at finde en balance mellem, at far sagtens kan være der og give ham den ekstra nærhed, når far er der til det - så jeres dreng stadig mærker, at far naturligvis gerne vil ham - og samtidig også holder fast i, at mor naturligvis også dur. Det er rigtig fint, at far tager over de gange, hvor det får tingene til at flyde lidt lettere og giver mere ro i jeres lille familie, men far skal naturligvis også støtte op om, at mor godt kan hjælpe jeres dreng, selvom far er der.

Du fortæller, at når du og din søn er alene sammen, så går det rigtig fint, og der er ofte ikke nogen større problemer - og det er super dejligt. Hold fast i dette og den gode følelse det giver dig, at du netop kan være der for ham og at han bruger dig så fint som han gør - I er fint knyttet til hinanden :) - Når han afviser dig, når far er hjemme, så tag det ikke personligt, for det handler ikke om, at du gør noget forkert. Det handler snarere om, at han naturligt søger sin far og nærheden, opmærksomheden med sin far - og særligt har brug for dette, fordi far er mere væk nu... og det skal der naturligvis være plads til :)

---

---

Nogle gange kan det hjælpe med et lille fotoalbum med billeder af jeres søn, mor og far og måske også af jeres familie generelt :) Det at kikke på billederne, tale om far og at far kommer igen, kan være med til at hjælpe jeres dreng til at forstå, at far ikke er forsvundet og gør det samtidig legalt at sætte lidt ord på, at man kan savne sin far...

Når jeres dreng på en gang søger sin far og samtidig skubber ham væk, vil op og så alligevel ikke op, så er dette ofte tegn på, at han på den måde forsøger at vise far, at han faktisk ikke helt synes, det er okay, at far forsvinder. Det er ofte udtryk for, at han har savnet far, men naturligt ikke kan give udtryk for dette med ord, og ved at klynge sig til far og samtidig skubbe far væk, så viser han sin frustration over dette.

Det er rigtig vigtigt, at far bevarer roen her og forsøger at tage det så stille og roligt som muligt. At far viser sig tilgængelig, viser jeres dreng, at han er der for ham og ikke forsvinder igen lige med det samme, og at de to godt kan hygge sig lidt. I skal ske det lidt som, at jeres dreng har brug for at få fyldt sit far-depot lidt op, så han har noget at tære af, når far så atter ikke er hjemme. Og derfor klynger han sig lidt ekstra til far, når far er der...

Jeg håber, at ovenstående giver lidt forklaring til, hvad der sker hos jer og at det også hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---