Annonce

Annonce

Svar: Søvn og øjenkontakt


8. august 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære K

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng og alle dine tanker - og velkommen til - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Med hensyn til søvn, så er der nogle børn som "powernapper" og dermed sover flere kortere lure i løbet af dagen og andre børn, som sover længere og færre lure. Det vigtigste er, at din dreng trives og udvikler sig i god retning, og det lyder det faktisk som om, at han gør :)

Er I begyndt med lidt skemad.. viser han tegn på at kunne være parat til dette? Når I begynder med lidt skemad, så vil dette naturligt være med til at skabe lidt mere rytme for dagen. I takt med at han får skemad flere gange dagligt, så vil han have behov for faste spisetider og på den måde skabes der mere rytme med faste tidspunkter for leg og aktivitet og også faste tidspunkter, hvor han tilbydes mælk og derefter puttes. Det vil være rigtig godt, hvis I på sigt kan komme ind i en rytme, hvor han får skemad og vand af kop, når han vågner og mælk, før han skal sove. På den måde vil tiden naturligt arbejde lidt for jer og hans søvnmønster ændre sig. Mere rytme kan være med til at give lidt mere og bedre søvn :)

I takt med at han bliver ældre, så vil hans vågne perioder ofte også blive lidt længere og mere aktive - og så vil han ofte også begynde at sove lidt længere lure - eller den ene lur vil måske være en lidt længere lur. Nogle børn sover deres længste lur om formiddagen, andre sover en længere middagslur - og med den alder han har nu, kan det være en god idé at arbejde på, at han sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen.

Du må gerne lægget et bad ind før middagsluren. Badet kan være med til at stimulere ham rigtig godt både motorisk og mentalt og vil ofte øge hans vågenperiode lidt, hvorefter han så måske vil kunne sove en lidt længere middagslur.

Nogle børn viser tydelige signaler. Det er tydeligt at se, når de er trætte og de er lette at putte, netop fordi de er lette at aflæse. Andre børn kan holde sig kørende, selvom de er meget trætte og man kan næsten ikke se på dem, hvor trætte de er - det kan være svært at putte dem til tiden og bliver barnet først overtræt, så bliver potningen sværere. Jeg kan godt forstå du bliver frustreret, hvis du oplever, at han i løbet af dagen kan være vågen i op til 5 timer - det er længe. Men også her vil en nogenlunde fast dagsrytme hjælpe jer mere og mere.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, starter evt. dagen med en ekstra lille amning, når I står op.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 12.30-13... Må her gerne sove en længere lur Du kan trille ham i barnevognen eller du kan lægge dig med ham og amme ham i din seng og på den måde holde ham sovende i lidt længere tid

Eftermiddag 15-15.30: Ammes - hvis han har sovet en lidt længere middagslur, vil han sansynligvis have behov for amning både når han vågner og før han puttes til dagens 3. lur

Sover dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur

Aften 17.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når det fungerer med grød til ...


Annonce

... frokost :) Indtil da ammes han efter behov om aftenen.

Mange børn spiser hyppigt ved brystet i løbet af aftenen, for at fylde sig ekstra op til natten og du skal blot lægge ham til, som han viser behov for her.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes - de fleste børn på 5 måneder har i denne alder stadig brug for amning midt nat. Det ændrer sig igen.

Jeg tænker altså, at lidt skemad og gradvis mere og mere rytme dagen igennem vil kunne hjælpe jer. Det vil gøre det lettere for dig at ramme det tidspunkt, hvor han er træt og han vil naturligt have lettere ved så at sove et lidt længere søvnstræk.. Jeg håber, at dagsplanen viser hvordan - og at det kan guide dig lidt videre og passe nogenlunde ind i den hverdag, som I har derhjemme :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så med hensyn til hørelse, øjenkontakt og bevægelse... Lad mig starte med at sige, at din sundhedsplejerske har sagt, at hans øjenkontakt er fin, og at han tydeligt smiler bevidst. Det er super godt! Og lad mig så dernæst sige - hvor er det synd, hvis din far har udbrudt "kan den dreng overhovedet høre og se". Det gør naturligt ondt i dit mor-hjerte, og det hører ikke nogen steder hjemme at komme med en sådan udtalelse, og det lyder som om, at morfar ikke rigtig har tænkt over, hvad han har sagt... :(

Din dreng har haft rigtig fint øjenkontakt - og nu har det ændret sig. Det er helt naturligt, og skyldes højst sandsynligt, at han begynder at opleve rummet han er i på en anden måde. Han er langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring ham, og det er ikke længere sjovt "bare" at sidde og pludre med jer eller andre. Det er langt mere sjovt at kikke på, hvad der foregår omkring jer - og det er præcis, som du skriver - når far kommer ind i stuen og du sidder og ammer, så slipper jeres dreng brystet og glemmer at spise, netop fordi det er meget mere spændende at kikke efter og pludre med far... Det hører alder og udviklingen til og det er et sundhedstegn :)

Det er også helt naturligt, at han ikke reagerer på sit navn og ikke vender sig om, hvis du kalder på ham. Det er han for lille til. Han ved stadig ikke hvad han hedder, og han er ikke motorisk stærk nok til, at han kan dreje sig efter din stemme, når han sidder med ryggen til dig. Man vil højst sandsynligt godt kunne se på hans ansigt, at han registrerer en lyd og kender din stemme, men han vil ikke kunne reagere ved at dreje sig rundt endnu :)

Det er også helt naturligt, at han bruger sine arme, når han pludrer og kommunikerer med dig. Han kan naturligt ikke sidde stille, men hele kroppen kører på ham, og det er rigtig fint, at han på den måde snakker med hele kroppen :)

Når alt dette så er sagt, så kan øjenkontakt jo ikke vurderes via en brevkasse, og derfor er det rigtig godt, hvis du kan nævne din bekymring for jeres læge, når I skal til lægen på mandag. Tal med lægen om, hvad det er du oplever og spørg ind til, om lægen oplever det samme :) Er du fortsat i tvivl, så kan du også altid kontakte din sundhedsplejerske igen og tale med hende om nogle af de bekymringer, og tanker du har.

Du lyder til at være en meget omsorgsfuld og kærlig mor, og det lyder bestemt ikke som om, at du gør noget forkert :) Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen - knus herfra! :)

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce