Annonce

Annonce

Svar: Dårlig hørelse eller eksperimentering med stemme


15. januar 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din drengs hørelse, og at han "råber eller taler meget højt", kan godt være et symptom på, at han ikke hører så godt. Medfødt hørenedsættelse er sjældent og som regel opdager man dette allerede ved fødslen, når barnet bliver screenet. Er der mistanke om nedsat hørelse her, så vil barnet blive henvist til videre undersøgelser. Man ser behandlingskrævende hørelsenedsættelse hos 1 ud af 1000 nyfødte.

Det er også vigtigt at vide, at han naturligt i forbindelse med sygdom, forkølelse og lignende kan have væske i mellemøret som gør, at hans hørelse er nedsat. Der kan her være tale om en midlertidig periode med hørenedsættelse, og det er helt normalt. Har børn gentagende mellemørebetændelser vil man ofte vælge at lægge dræn.

Tegn på at børn har svært ved at høre kan være følgende:

- Barnet pludrer ikke, eller pludrer meget monotont.
- Barnets sprogudvikling er ikke alderssvarende, måske sker der ikke nogen sprogudvikling.
- Barnet taler meget utydeligt, har svært ved at udtale ord rigtigt og mangler ofte ord.
- Barnet bruger mange fagter i stedet for ord.
- Barnet bruger lyde som hyl, skrig, brummen osv. i stedet for at bruge ord, når barnet vil udtrykke sine følelser.
- Barnet reagerer ikke, hvis det sidder med ryggen til forældrene, og man kalder på barnet.
- Barnet går meget tæt på f.eks. TV, Radio, Højttaler for at høre.
- Barnet viser ikke interesse for lyd.
- Barnet reagerer ikke på pludselige lyde, som hvis du f.eks. taber et grydelåg på gulvet, starter for en røremaskine eller lignende.
- Barnet reagerer ikke på lyde udefra som f.eks. en ambulance der kører forbi, en hund der står og gør osv.
- Barnet taler meget højt og råber meget.

Du fortæller, at din dreng altid har snakket og pludret meget. Han lyder til at være rigtig god til at kommunikere og bruger både sit verbale ...


Annonce

... sprog og sit kropssprog. Når han taler højt, kan det både være udtryk for at han øver sin stemme, som du skriver. Det kan også sagtens være utryk for, at han i vuggestuen oplever et meget højt lydniveau. Mange børn sammen på lidt plads og små børn der græder, pludrer sammen, voksne der kommer og går, låger og skuffer der smækker osv. giver alt sammen et højt lydniveau og for at overdøve dette og blive hørt, så vænner nogle børn sig til at tale og råbe meget højt.

I nogle institutioner har man et Sound Ear et lydhøre. Det viser, når lydende bliver for høje. Hvis lyden er tilpas, så lyser øret grønt. Bliver lydende for høje, så advares der med et gult lys og hvis støjgrænsen er overskredet, så lyser øret rødt. Det er for mange børn en god måde at blive opmærksomme på, at lydniveauet skal sænkes. Det er meget håndgribeligt at kikke på dette øre. Jeg har blandt andet set det brugt i børnehaver.

Hvis du er i tvivl om din dreng kan høre, så kan du sagtens tale med lægen omkring dette eller kontakte en øre-næse-halslæge direkte. Det kræver ikke henvisning. Nogle praktiserende læger udfører selv en måling af trykket i mellemøret. På den måde kan man få indtryk af om der er væske i mellemøret eller om alt er som det bør være.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Øre-næse-halslæger kan også lavet måling af tryk i mellemøret, men kan også lave andre undersøgelser, som kan klarlægge, hvorvidt barnet kan have høreproblemer. Der findes forskellige børnehøreprøver, som kan bruges til børn der er under 3-4 år, og som naturligt ikke kan medvirke til en almindelig høreprøve.

I kan også af egen læge blive henvist til en høreklinik, hvor man kan undersøge jeres drengs hørelse, hvis det skønnes nødvendigt. Umiddelbart er der dog ikke noget i din beskrivelse, som tyder på, at jeres dreng ikke kan høre - men er du i tvivl så tal med jeres læge :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - og rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Udvikling | 15 mdr.

Små børn og onani eller?

Hej Helen Jeg er far til en dejlig pige på 15 måneder, som generelt virker...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2023 | Udvikling | 8 mdr.

Imitere lyde - sproglig udvikling

Kære Helen. Så er jeg her igen med endnu en bekymring. Vores søn udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce